Stiftamtmand Thygesen kaldtes i Frankrig den rige Dåne, men døde dog næsten som et fattiglem. Han bød på et portræt sammen med Napoleon ved en auktion. Men Napoleon lod ham til sidst have æren, den rige Dåne kunde han ikke hamle op med. Do sagde, de forstod ikke, hvordan hans penge kunde slå til. Mine penge får aldrig ende, sagde han. Men de fik dog...
Godsejeren overlod bonden enkelte agre af sin egen såkaldet tiendefri jord og muligen forsømte ikke selv at tage igjen mere af bondens, men heraf fulgte, at bonden angav lidet til tiende og foregav at have hostet det meste, for ikke at sige alt på den såkaldte tiendefri jord. Man fortæller derfor, at i hine forvirringens tider måtte præsten lade sig nøjo...
En mand ovre på Sale hede sad på et marked og brovtede af, at han havde det stærkeste korn, der var fjærnt og nær. Især havde han da sådan stærk rug. Nu vidste tilhørerne godt, hvordan Sale hede er beskaffen, og flere tilbød at slå væddesmål med ham om, at deres dog var stærkere, og dagen blev bestemt, da de skulde møde at syne hans rug. Til den bestemte...
Jørgen Birkebæk sagde til mig en gang: Ja, i år er rugen ikke godt til brød". Jo, vi har bagt af det, og det var rigtig godt". Flæsk og kjød er bedre". A spurgte ham en dag ad: Var du ikke inde på æ gam- * mel-jord". Æ gammel jord, a véd ikke, hvor det ældste jord er, det er lige gammelt". Han kom ind til en gammel kone og vilde have hans pibe...
Der var et sted, de skulde have landmåler. Konen skulde have mad lavet til ham, og hun kom da i tanker om at give ham plukfisk. Da han nu sidder og spiser efter at være kommen hjem, og var næsten færdig dermed, siger konen: "Ja, der er ingen ben i det, for a har gjennemtygget det.< Hun manglede nemlig en hakkekniv, og derfor havde hun tygget fisken....
En 3. 4 mænd lagde i lag med at kjøre over til Kjærs skor at stjæle om natten. De skulde jo først være sikre på, at skovfogden ikke kom; men for det meste var han underkjøbt. Så gjaldt det jo om at få nogle træer savet om, som de kunde håndtere, de måtte altså ikke være for store, og de savede dygtig højt over roden for at komme nemt fra det. Det hændte...
En 70-årig gammel Mand ved Navn Mads Frederiksen, der det meste af sin Tid arbejdede som Daglejer på Gården Tirsbæk ved Vejle, har fortalt mig, at der hver Juleaften skulde sættes nyt Silkebetræk på en Pude, som fandtes i et Kvistværelse i den vestre Fløj, og hvis det blev undladt, så blev der sådan Uro om Natten, så Folkene ikke kunde sove, og sådan en...
Ved Røjle Mose i Vejlby Sogn bag den såkaldte Kirkeskovhar i gammel Tid stået et Slot med et Tårn så højt, at man fra dets Top kunde se ud over det meste af Fyen og det sydøstlige Jylland. Fra Slotsruinen spøger et Gjenfærd og har sin Gang over gjennem Kirkeskoven og hen til en Grushøj ved Strib-Landevejen, som fra ældgammel Tid hedder Torrehøj. På samme...
Min Bedstefader Niels Møller havde en Dag været fra By. Da han så kom hjem, sagde han til hans Fader Thomas Kristian, der var 95 År og lå i æ Seng med æ Tjåeld over æ Hoved: »Nu, Fåer, nu er Mads Nielsen i Eg død.« Dertil svarte den gamle: »Dænd gjærre Pung, di såå, han swåldt hans Kowen.« Hans Kone var så rig, inden hun blev gift med ham, men han var...
Nede i Kjælderen under Kås Hovedbygning op til den allerøstligste Endemur findes et Rum, der har været fuldstændig mørkt og ikke er stort større, end at et Menneske kunde stå opret i det. Her skal efter Sagnet en Jomfru være bleven indmuret. Nu er der brudt Hul på Rummet, så man kan se derind, men det meste af Muren står dog endnu. Det når fra Gulvet...
Der har været Skov over det meste af Tønning Sogns Mark, og Sporene deraf findes endnu i Trækul og gamle Kulmiler, som der findes Rester af hist og her på den dyrkede Mark. Der har også været Egepurrer og Egestovner på Marken i Mands Minde. Det sidste Træ, der blev fældet på Tønning Hede vesten for Tønning, skal efter Fortælling have faldet om og slået...
Der går en Bakkerad fra Kjøge til Ringsted, der kaldes Åsen. En Gang boede der en Troldkjælling i Ringsted, og da de manglede Sand der i Byen, så gik hun ud til Kjøge Bugt og vilde hente noget i sit Forklæde, for der var jo Sand nok. Men da hun havde fyldt det og begyndte at gå tilbage, gik der Hul på Forklædet, og Sandet begyndte at løbe ud. En Gang...
Her på Øen har været et Slags Underjordiske, som kaldtes Jostedrengene. De lignede små Børn og gik i grønne Klæder. Deres Bolig var en Klint i Præstens Mark på Østsiden af Øen, der kaldtes Josten. Men i Stormfloden 1872 blev det meste af Josten bortskyllet. Disse Drenge har sikkert haft en Fornemmelse af, at deres Bolig var truet, for Folkene på Øen har...
Når nogen var besat af en ond ånd, lagde man gjærne en bibel under den syges hovedpude, lod læse bønner over ham og sørgede for, at der i loftet eller i vinduet kunde findes et lille hul, hvorigjennem den onde ånd kunde jages ud. Dertil hentede man gjærne præsten, som og for det meste fik bugt med fjenden, undtagen hvor der var noget kogleri eller...
I den såkaldte Mollegyde vejen, som fører ind til møllen i Orsted har der fra gammel tid gået en trebenet hare. Den er slet ikke bange for folk, og når den lader sig se, betyder dot ulykke. Kommer den derimod springende over vejen lige foran folk, når de går ind ad gyden, behøver de ikke at være bange, ti så er det endda ikke så galt, værre er det,...
Sognefogden i Værslev var en trættekjær mand, som næsten altid lå i strid med folk, men han vandt for det meste sine sager, da han var klogere end andre folk. Dog mod præsten kunde han ikke vinde, hvorfor han blev ved at føre sag med ham, efter at de begge var døde. Folk så dem gå til tinghuset, hvor en rød mand sad ved deres side som dommer. Denne...
da.etk.DS_05_0_00539
Man hører tit en færgemand råbe ved Sebbersund. Det er et gjenfærd, og flere har hørt det. A har hørt det på Bislev mark, og ude på fjorden har a været efter det to gange. En aften hørte a én råbe og stod længe og betænkte mig, hvad a skulde, for a troede, det var gjenfærdet, og var ræd for at blive vildt, men så var det dog et levende menneske, der var...
En mand, der boede i nærbeden af kysten, var så dristig til at stjæle,at ban kjørte derud om natten med både heste og vogn. En gang strandede der så mange fjæl, og så kjørte han fjæl op i de nærmeste bakker det meste af natten i god ro og mag for så siden at transportere dem videre fort. Men han vidste ikke af, at en mand der boede i nærkeden af ham,...
Efter oftbemeldte Hr. Niels Lange, som døde 1565, og hans frue Abel Skiels, som efter et manuskript befindes at have levet 20 år længere, og endelig at være død 15b5. har den nærmeste ejer af Kjærgård, så vidt man kan slutte, været Hans Lange, hvis navn jeg har fuudet på en stolpe i kornkammeret i Kjærgårds lade tilligemed hans frues navn Johanne Schram...
Herregården Gammelvrå i Ajstrup sogn i Vendsyssel hed tidligere kun Vrå og var den gang langt større end nu, idet den havde over 60 tønder hartkorn og desuden bøndergods og jagtret m. m. over det meste af Kjær herred. Gården skal have fået sit navn af, at der i ældgamle dage boede en kone i et lille hus langt ude i de daværende uhyre skove på østsiden af...
