Norden for Furreby kirke er en høj, hvor der ofte har været set spøgeri om natten. En aften så meddeleren to personer stå oppe på højen, og han gik derop, men så var der ingen. Han gik da ind i en gård i nærheden, og han måtte blive der til næste dag på samme tid, da han var så syg, at han næppe kunde gå. Der skal være begravet dønninger i denne høj, og...
I Rogntved i Ugilt hørte man for omtr. 70 År siden om Natten, at der blev hældt flere Kar Vand i en Kobberkjedel, der havde været brugt til Brændevinsbrænding. Om Morgenen var der ingen Ting at se. Der rumsteredes også med Kar og Ballier i Bryggerset, og en gammel Kvinde, der var i Gården, udbrød, når hun gik i Bryggerset, og Karrene begyndte at flytte...
I Dalsager gik der Spøgeri. Juleaften skulde der lægges 1 lalm ved Rendestenen i Bryggerset til Spøgelset at ligge i, og der skulde sættes Grød og Brændevin hen, som det skulde have til Fortæring. Opt. af T. Kr. Kristensen, Hjørring. Meddelt af Hanne Rogntved, der er født i Dalsager. Ugilt S., Vennebjærg H.
I Ajstrup ved Brønderslev var der en heks, der tog en mands mælk ved at malke af sine strømpebånd. Da heksen tit løb ved gården som en hare, gav Hals Præst det råd, at hun skulde skydes med en sølvknap. Så en aften blev haren skudt, så det ene ben slæbte efter, og næste dag var heksen til sengs og havde brækket et lår. Hun sagde, hun var falden ude ved...
For omtrent 60 År siden kunde man i enkelte Nætter høre i Gården Rogntved i Ugilt, at Hakkelsekisten blev brugt på Loen. Der blev skåret med de bestemte taktfaste Slag, som tydelig hørtes, hvorimod man ikke bestemt kunde høre, at Kniven gik igjennem Foderet. Når Hakkelsekniven blev taget af Kisten om Aftenen, eller den stilledes bagved Sagsens...
For flere år tilbage boede der en mand i Rubjærg kaldet Kjær-Thomas. Han havde meget ord for at opsøge og iagttage heksene. Ved sådanne lejligheder var han ofte ude om natten og havde tit sin gang ved kirkegården. En aften blev han forfulgt af en stor mængde katte-hekse der tilredte ham sådan, at han var sengeliggende i længere tid. Da han døde, blev han...
Når børnene borer kukkeren første gang om foråret, må de begynde at gå med bare fødder. p. V. Jensen, Stige.
I kvægpesten dode alle kreaturerne her på egnen, undtagen deres på Gandrupgàrd. De meddelte så de andre gårdmand efter pestens ophor en ko eller to, som de kunde bedst. Jakob Nubr, SkrolJe.
Baldurshave er en lille Gård, der ligger omtrent ved Sogneskjellet mellem Lindeballe og Nørup Sogne ad Førstballe til. Det er i en temmelig bakket Egn. Her er en gammel Offerhøj, og på den skal have stået et Offerhus. L. Bulow, Donnerupiund. Lindeballe S., Tørrild H. Min Meddeler troede, at dette Offerhus skulde have stået der for ikke så grumme lang Tid...
Hellige konger tre, lad mig i denne nat se, med hvem jeg skal leve, med hvem jeg skal do, og med hvem jeg skal æde mit brød! Meddelt af Ane Margrete Kristensen, Nørborg på Als. Th. Helveg, Neenak.
De havde en byfoged i Hjørring, som hed Kofod, han havde tilsagt sognefogden i Ugilt K listen Pedersen til at møde ved Ilbro, for der var noget galt med broen, som de skulde have efterset. Byfogden kom først og ventede så en tid på sognefogden. Til sidst blev han lynende gal, for det han skulde sidde der og vente med befordringen. Imidlertid kom...
da.etk.JAT_05_0_00435
Der var en gammel gårdmandskone i Skallerup, det var nu egentlig T. Kr. Kristensens bedstemoder, hun fik sig lavet nogle kroge ved bysmeden til at sy i hendes livstykke, og der hængte hun noget fetalli, som hun vilde have smuglet ind i Hjørring, og som egentlig skulde fortoldes. Det hang altså under skjørtet, og hun mente altså på den måde at kunne få...
I mit hjem kan a huske, vi brugte at brænde brændevin. Det var jo forbudt, og vi skulde passe så nøje på. at betjentene ikke kom over os og tog os ved det. Så kom der en mand til vinduet om natten og sagde, at betjentene de kom og skulde se efter, for der var nogle, der havde mældt os. A er jo fra Nørre-molle, og så havde vi anbragt tojet i en kjælder...
For en 70 år siden var der en præst i Sønder-Harritslev, der hed Weise. Han havde en avlskarl, der tillige var kusk for ham og var noget betroet. Når han så kom til Hjørring, skulde han jo forrette ærender for præsten. En gang gav han ham det bud med, at han skulde gå ind til Steffen Hattemager, det var den eneste hattemager der var i Hjørring i de...
Der tjente en karl ved Jens Madsen i Hundelev, o han så ikke ud til at være rigtig sløv. Han skulde gå og pass kreaturerne om efteråret i kjæret, og da han kom hjem med dem om aftenen, så manglede der en ko. Hans husbond spørgei ham så efter, hvor den rode ko var bleven -if. Ja, hun var gået i bløde i en vældgunge, og den gang a kom til hende så trykte...
Det har været skik her ved bryllup, at når gjæsterne havde spist, så skulde de alle gå hen og kysse bruden og sige tak for mad. Det var helt almindelig, og ved barnedåb skulde de kysse den, der bar barnet, De blev beværtede med kjodsuppe og kjod, dernæst bygsuypo og fisk. Til en forsamling blev der altid givet fon, der som regol bestod af en kop smør, et...
I det sydlige Jylland, mellem Eibe og Varde, havdG man i min barndom folgende skik. Julemorgen stod husfaderen op meget tidlig og tændte lys, kaldte på alle børnene, så de blev vågne, men dog blev i deres senge, gik så hen og lukkede alle dørene op lige ud til gården og sagde, idet han lukkede yderdøren op: Kjære jul, kom herind! Når han atter kom ind,...
Ser man om foråret første gang: storken stå og viben flyww, sædmani gå og ploven dryww, får man et godt og heldigt år. Fru Høeg-Høyer.
Horer man storken knebre, før man ser den, bliver man sladderagtig. Ser man den stående, skal man blive hjemme. Fru Iløeg-Høyer.
