Der boede en mand på Syd-Langeland, der hed Brandt, han var en rigtig spilopmager. Han fik en dag en gammel kjælling op at age. Hun sad på et sædeknippe, og der sad hun nu og faldt i sovn. Han løftede hende da af vognen, uden at hun vågnede, og lod hende sidde på vejen. Noget efter kom der en anden mand kjørende. Vil du op at kjøre med? siger han til...
Folkene i Ejerting og Rødding hugger træ op og kjører hen og sælger til markederne. Sådan havde deher skovboere en gang været til marked i Varde med trætøj, det var i efteråret ved novembers tid, og det var mørkt, da de kjørte hjem igjen. De skulde om ved Kalvslund kirke, og i det samme de kjørte der forbi, kom der en stor byge. De var flere vogne i...
Der har været en kro i Skjæring, og der er endnu et hus, de kalder Krohuset. En gang havde der været marked ved Gammel-Løgten, og så kom der mange folk ind i kroen, der iblandt Klemen. Så var der én, der havde et dækken, der var bleven henne, og han kommer og vil have Klemen til at vise det igjen for en bestemt sum. Han får så alle dem, der var, stilt an...
En af rakkerne hed Kræ Nejtling, han var fra Lomborg eller Fabjærg fattigvæsen. Hver juleaften gik han ned til den bæk, der løber vesten om Lomborg præstegård, og badede sig der. En anden rakker hed Jens Trilling; han kunde bisse. Det vilde folk altid gjærne have ham til, og når han kom til nogen, havde de sådant sjov med ham for at få ham til det. Så...
Min bedstemoder tog til marked med øksne og havde en mand med sig Da hun havde solgt dem, gik hun hjem igjen. Som de nu var tæt ved hjemmet, sagde han : De penge kan du give mig. Hvorfor dot? siger hun. >dem skal jeg hav at betale mine afgifter med-. SM slog han hende halvt ihjf Han gik nu ned til en hæk for at vaske sig. og der kom hund til ham...
En gårdmandsenke lod sin søn gifte sig, og de unge folk skulde arve gården efter kende, men hun vilde være manden, så længe hun levede. Da hun nu tillige var stræng og ga'., havde svigerdatteren det kun simpelt i alle måder. Da den gamle en gang havde plaget hende lovlig meget, sagde hun, at det var ikke til at holde ud, og at hun vilde gå op på loftet...
En kone knækkede bestandig det brune sukker med tænderne og spyttede det så ud i sukkerskålen, men da hun blev gammel, og tænderne ikke længere duede til det brug, svøbte hun sukkeret i forklædet og satte det i klemme i døren. Flere havde den skik at tage en knald sukker i munden til kaffe og the, og når de så havde drukket, spyttede de resten af...
Bymændene i Hestlnnd, Bording, var bilsidst blevne sa forarmede, at de måtte skillinge sammen om en pægl. Det kom af, at de var fordrukne og sad i kroen og satte al ting Hl. Kvinderne måtte, udfore alt arbejde på marken, de pløjode, og de harvede, såede og høstede, mens mændene sad i kroen. Derfra hidrører talemåden: Hestlund er menneskets sidste...
Ham, a er nævnt efter, han var til Tønder marked, og han kom aldrig hjem igjen. Han havde været inde i hver kro til Norre-Snede, men der blev sporet af ham væk. Der løber en bæk nord for Snede, og sønden for den ligger en gård, men norden for er en sandgrav, og en fjælebro er der over bækken. En tid efter sad folkene i den gård ved deres onden. Da siger...
Der var én, de kaldte Kjær-Skrædderen, han stjal alle hans dage og var mange gange i arrest. De kunde finde sagerne ved ham, og så sagde han, at en anden havde gjort det på hans regning. I Lundgård gik han ind og stjal over 10 lispund saltet ål, der lå i et røghus i deres saltkar. En skrap bindehund kunde han binde munden på. De ål havde han kjørt derfra...
Mads Kristian Bank var bisseknprumer, og så kom han en aften til Troelses i Herning med flere læs kram. Niels Thomsen var kun en dreng og gik i skole, og nu havde karlen og han aftalt, hvordan de skulde ba^re dem ad med Mads. Da han nu kommer fra skolen om aftenen, spørger karlen ham ad, hvordan det kunde være, at han kom så sildig. A var henne pa...
For Randers kreaturmarkeder fik nogen betydning, og før Hobro blev kjøbstad, gik hovedfærdselen over det store Glenstrup kloster. Her holdtes hvert år mange store markeder med heste og kreaturer, og klosteret udviste stor gjæstfrihed mod de fremmede handlende. Der er endnu en masse dybe hjulspor over Glenstrup-Handest heder, og der fortælles, at...
Der var en gammel mand i Agerskov, han var også slem til at tage en dram, og når han kom til det, tog det gjærne flere dage for ham. Så stod dether store Lund marked for, og det vilde de nødig have ham til. Så gjorde de akkord med ham, at de vilde give ham en pot brændevin der hjemme, når han vilde så blive fra det. Den akkord gik han også ind på. Om...
Min Husbond i Findinge han hed Mads Andersen. Han havde gået og haft Tandpine i lang Tid og kunde ikke blive af med den. Så kom han i Tanker om, at der boede en klog Mand i Boltinggårds Skov, og en Dag han så var til Marked i Ringe og gik og led meget i Tænderne, så forlod han pludselig de andre og gik ud til den kloge Mand. Han var ikke hjemme, men hans...
da.etk.DSnr_06_0_00766
A havde en Søster, der tjente i Vejle, og var noget ældre end a, hun hedder Marie og bor nu i Skjærup, og hendes Mand hed Kristen Olesen og var Bødker. Så havde a været syg, og Marie foreslog mig da at komme ind til Vejle også og få Tjeneste der; det var nemmere for mig, mente hun. Hun fik mig også dertil, og a kom til at tjene ved en Bødker, der hed...
En Farbroder til min Bedstefader, han hed Klavs Bo og var fra Arnum. En tidlig Morgen kjørte han til Kloster med Korn og skulde da gjennem Lindel Skov. Da kom der to Mænd slæbende tværs over Vejen med et Lig, det var Fader og Søn, og han kj endte dem godt, de var fra ét Sogn og snart fra én By, da de nemlig var fra Højrup. Så greb de ham an, for det han...
Kolprnsig er fra fartf af en gammel R<>odr«ård. drr bar ffcåjt meget enlig og helt omgrvrt af Hrde. Na er drt w>m brkjrndt ra Skovfogr-dholig. og Heden er plantet til For rnåg« År jidro b»»rdr hrr rt Par «amlr Folk. og en Dag. da Kone« var rar hjrmmr. kørn her «a Silkrkr.f riirnrr og bad om l»v til at «r»vr vn Màidåpårra. for nå var rnegrt tr r...
Kilden ved den søndre Side af Give Kirkegårds Dige er nu tilstoppet. Da Diget for nogle År en 1520 År siden blev sat om, lod Kirkeværgerne Kilden fylde med Sten, og så blev Diget sat lige oven over Kilden. Den var stensat, og Stenene sidder endnu i Jorden. Det var udmærket Vand, og i tørre Somre brugte Byens Folk Vandet til deres Husholdninger,...
En Markedsdag var mine Søskende til Marked, men jeg måtte ikke komme med, for jeg havde jo ingen Penge. Det blev Snevejr, og jeg vilde ud at have fat i Slæden. Da jeg kom om bag ved Huset, hvor Slæden hang, lå der på Jorden og ovenpå den nyfaldne Sne en lille Pung med omtrent 2 Mark i. Jeg løb ind til min Moder med den, og hun sagde, at det var en Pung,...
For en Del År siden (omkring ved 1835) kjørte nogle unge Mennesker hjem fra Egeskov Marked og kom på Vejen forbi et Sted ude i Kværndrup Vænge (hvor de forøvrigt havde hjemme), hvor der er en Del Mosehuller med Ellebuske. Her vidste de, at der var et og andet Pusleri, og i ungdommelig Kådhed sagde da en af dem, at dersom der var noget Spøgeri til, så...
