Osten for Skjærum bro har der ligget en by, hvori beboerne døde ud i den sorte pest, og jorderne blev derefter lagt under Vosborg. kirstine kjærgård.
Man siger, at der forhen i Lystlund har været tolv kjørende mænd og atten husmænd, og byen deroppe blev altid kaldt Lystlund gade. En del af beboerne har været pottemagere, som har kjørt om i landet med deres varer, og der findes mange steder i jorden masser af potteskår. Ved at grave i plantagen, fandt man for nylig en gammel vej, og man kunde se, at...
Der gror endnu tre urter på pladsen, hvor Niels Bugges borg har stået, nemlig kommmen og hvidløg og en slags små røde nelliker. Gamle folk har fortalt, at når de vadede i det gamle åløb, som er lige sønden for, kunde de støde på pæle der, hvor vindebroen skal have ligget, da den jo førte over åløbet over til det faste land sønden for dette, marie...
For en 4, 5 år siden fandt Jeppe Lilltlund noget til nordvest for Niels Bugges borgplads jorden helt fuld af mursten og tagsten og sorte skår, og det skal have været den oprindelige plads for Vosborg. Det er længere ude i vest end Niels Bugges borg, og der er en lavning ind ved, hvor der nu gror nogle siv, og der har sagtens været et åløb. Der er i...
Den bakke vest for Skjærum-bro, hvor klosteret og kirken har ligget, bliver mest kaldt Tornebusk-bakken, fordi der på den vokser nogle store tornebuske, men ellers bliver den også kaldt Munkebakke og Kirkebakke. Der skal stadig have været 12 munke i klosteret, men man siger, at de blev så ugudelige til sidst. Neden for det sted, hvor klosteret har...
Ladefogden tog den første sten af Skjærum kirke, da den skulde nedbrydes. Men så gik han også hen og hængte sig. Der blev spændt to røde kvier for ligvognen, og så gik de over Skjærum bro og over ad Vem efter et hus, der kaldes Korsveje-hus. Der blev han begravet, for der standsede kvierne. Siden den tid har man der set et lys. marie kirstine kjærgård.
Der har været en kirke heroppe i Lystlund, Den har ligget et kort stykke norden for Galtbjærg, og man viser endnu stedet. Gamle Søren Lystlund har taget syldstenene af kirken op og ført dem hjem til sin gård. Kirken ødelagdes, da pesten kom. Der var ingen kirkegård deroppe, ligene blev ført ned til Ulfborg kirke og begravet, så præsten tog blot derop at...
Min bedstefader fandt det halve af Skjærum kirkeklokke. Han plovede der omkring, og så plovede han den op. Bjælderne, de har til deres kane i Damgård, er lavet af den, de har sådan en fin klang. Døbefunten var på Stenumgård og stod i fårehuset, da de brugte den til at vande deres får af. For nogle år siden kom den på kirkepladsen igjen og står nu der....
da.etk.DS_03_0_00521
Når slaget står på Fjand Grb'nne, skal der ikke være flere mand i Danmark, end der kan sidde omkring et tøndebånd, men der skal dø tre kejsere først. Den sidste sejr skal vindes af halvfjersårs mænd og tolvårs drenge og kvindfolk. Når kejserne er døde, skal det ikke vare længe, inden det skal gå for sig. Det er Tyrkerne, der skal komme, og de har set dem...
En juleaften kom en bjærgmand ind i NørreTang og bad konen der om brod. Det var gamle Peder Tang hans moder. Da han fik det, lovede han hende sådan rigdom, og det skulde blive ved i fjerde led, men så skulde der komme tilbagegang igjen. Stine Kjærgård, Ulfborg.
Når vejrfuglen (grå fugl med langt spidst næb på størrelse som en lille due) skriger, giver det andet vejr.
Kristen Larsen fortæller, at da han en tidlig morgen var ude at flytte, fik han noget at høre, der kom så underlig skraldende. Da han så op, fik han øje på et langt "speræe," der skød ned over markerne og tog en tre fire agre i hvert skridt. a. n.
I Lyngby sogn, Sokkelund herred, findes på markerne gamle stenmindesmærker, et på Lyngby mark, kaldet Dyresten, et andet på Stokkerup mark, kaldet Bredsten, og et tredje på Lundtofte mark, som kaldes Smallesten. Resen i. 19.
Mårskjel: sogneskjel. Et skjel, hvor fire byers marker støder sammen, kaldes firskjel. Der er ét ved Tåning.
da.etk.JAT_06_0_01060
De var sa fattige her i byen, den gang sandflugten havde odt deres marker, at de brugte halmskagler, Sa lavede de kridegrave og brugte kridet til at fore på heden norden for, og da kom de til tit avle noget der. Det er nu noget af det bedste jord til byen. Niels Vig, ø.-Vandet.
Der har ligget en Bondeby på Gyldenstens Marker, og Markerne der har Navn efter Byen endnu. N. Sandager S., Skovby H. Niels Jørgensen, Nørreby, Klinte.
Syd for Pjedsted ved Snoghøj-Vejen er der en Dal, hvorigjennem der løber en Bæk. Den kaldes Bønbæk, og tæt ved ligger et Par Marker, som kaldes Kappeltoft. Endnu sydligere ligger Gammelby Mølle, og man mener, at der har ligget en By, Gammelby, som Møllen har fået Navn efter. Nogle gamle Folk siger også, at Pjedsted oprindelig har ligget der. Lærer...
da.etk.DSnr_03_0_00844
Nordligst i Vejle Nørreskov er en nu skovbevogset Banke, der fører Navnet Kirkebjærg. Jeg har den Tro, at Navnet stammer fra en Kirke, som har stået der, for Kong Hans skjænkede de tæt ved liggende store Marker til Byen. Landinspektor Kidde, Vejle. Vejle.
