På skjellet mellem Legeved og Fjelkinge hopper en trold, Studsebocken, omkring. Man kan træffe ham om natten, for så springer han fra sten til sten på gjærdet. Han har sit hoved under armen og er vist dømt til at gå der i skjellet, fordi dette er galt sat. Her omkring Legeved ses ofte "Lyktgubbar", som almindelig troes at være afdøde landmålere...
På Oreviaiidsgårds marker er det fælt med lygtemænd. Ole Kusk har set dem fire efter hinanden komme op af jorden og lobe hen over marken lige hen til skjelstenen. Hvordan de ser ud, kan han ikke sige, men lysene bar de ligesom på tallerkener. Oremandsgård ligger på Allerslev byes overdrev og fire nedlagte gårdes jord af Allerslev by. Sv. Grundtvig.
Min Broders Svigerfader var Husmand på Ølby Lyng og gik en Aften hjem over Markerne fra Kjøge. Bedst som han gik, var det, som om noget greb ham i Nakken, og han blev slået til Jorden, så det flintrede for Øjnene af ham. Han var en stærk og kraftig Mand, der ikke sådan var til at rende med, og han udbryder da strags: »Det skal gå om igjen.« Altså rejser...
For lod en havfrue, som boer i Kattegat, sine tolv rode køer og sin røde tyr græsse på bøndernes marker. Men så en gang sagde bønderne til havfruen, at hun herefter skulde betale for køerne. Men hun havde ingen ting at betale med. Jo, sagde de, hun havde jo sit bælte, som skinnede af sølv og guld. Det gav hun dem også, men så var det ikke andet end et...
I de første dage efter markernes udskiftning gik min bedstefader i Skjohlelcv og var meget bekymret og nedbøjet. Hans svoger Mikkel Jensen i samme by mødte ham og spurgte, hvad han gik og spekulerede over. Han svarede, at der var gjort ham megen uret ved udskiftningen, ti den mark, der var tillagt ham af udskiftningskomniissionen, var udlagt pa fem...
Præstens avlskarl i Onslev kjørte for flere år siden til Kalundborg med sæd en vinternat. Da hørte han på markerne ved Tis sø idelig lyden af gamle hjulplove og af karlenes opmuntrende lyd: "Hov, hov!" og hjulenes piben. Han holdte ofte stille for at lytte, men kunde uagtet det klare måneskin intet se. Den næste aften på hjemvejen hørte han den samme...
Midt på Kokkedals marker, tre og en halv mil fra Kjobenhavn, står en uhyre bøg, der tjener som sømærke for Sundet og kaldes Fruens bog. Her har forhen stået en stor skov, og her gik en aften nogle piger, der kom hjem fra deres arbejde på marken, da der pludselig opstod et slemt uvejr med lyn og torden. De løb alle sammen for at nå hjemmet med undtagelse...
I Raklev levede der en mand, som ikke sparede på skillingen og gjærne vilde vise sig. Så blev det knapt for ham, og i en fodertrang tid mente han, at det kunde være godt at komme i kast med Fanden for at blive hjulpeu ud af sin forlegenhed. Men Fauden blev borte, og kreaturerne måtte han jage ud på de nøgne marker. Så hændte det en dag, da det sneede...
Når vejrfuglen (grå fugl med langt spidst næb på størrelse som en lille due) skriger, giver det andet vejr.
Kristen Larsen fortæller, at da han en tidlig morgen var ude at flytte, fik han noget at høre, der kom så underlig skraldende. Da han så op, fik han øje på et langt "speræe," der skød ned over markerne og tog en tre fire agre i hvert skridt. a. n.
I Lyngby sogn, Sokkelund herred, findes på markerne gamle stenmindesmærker, et på Lyngby mark, kaldet Dyresten, et andet på Stokkerup mark, kaldet Bredsten, og et tredje på Lundtofte mark, som kaldes Smallesten. Resen i. 19.
Mårskjel: sogneskjel. Et skjel, hvor fire byers marker støder sammen, kaldes firskjel. Der er ét ved Tåning.
da.etk.JAT_06_0_01060
De var sa fattige her i byen, den gang sandflugten havde odt deres marker, at de brugte halmskagler, Sa lavede de kridegrave og brugte kridet til at fore på heden norden for, og da kom de til tit avle noget der. Det er nu noget af det bedste jord til byen. Niels Vig, ø.-Vandet.
Der har ligget en Bondeby på Gyldenstens Marker, og Markerne der har Navn efter Byen endnu. N. Sandager S., Skovby H. Niels Jørgensen, Nørreby, Klinte.
Syd for Pjedsted ved Snoghøj-Vejen er der en Dal, hvorigjennem der løber en Bæk. Den kaldes Bønbæk, og tæt ved ligger et Par Marker, som kaldes Kappeltoft. Endnu sydligere ligger Gammelby Mølle, og man mener, at der har ligget en By, Gammelby, som Møllen har fået Navn efter. Nogle gamle Folk siger også, at Pjedsted oprindelig har ligget der. Lærer...
da.etk.DSnr_03_0_00844
Nordligst i Vejle Nørreskov er en nu skovbevogset Banke, der fører Navnet Kirkebjærg. Jeg har den Tro, at Navnet stammer fra en Kirke, som har stået der, for Kong Hans skjænkede de tæt ved liggende store Marker til Byen. Landinspektor Kidde, Vejle. Vejle.
Min morfaders gjæs ovre på Langø blev klippede af Marker Larsen på Langø. Han pralede selv af, at han kunde gjøre det. Anders Kr. Kristiansens moder, Tarup.
I gamle forrige tider var der én, der kjørte oppe på Smidstrup marker med en karet. Nogle unge folk gik til leg en aften, og den ene af dem - Hans hed han - kunde se den, men de andre ikke. "Vaer jer, vaer jer, ellers kjører den over jer," sagde han, og så gik de til side, ellers kunde de blevet kjørt over. mårskjælgård.
En gammel kone gik fra Lyndelse til Søby; og som hun nu går i hendes egne tanker, kom der sådan noget sært noget og fulgtes med hende, hun vidste ikke, hvad det var, og derfor sagde hun: "Er du et Guds barn, så sig til i Guds navn, hvem du er, men er du den lede Satan, så vig bort fra mig." Det hjalp; aldrig så snart havde hun sagt det, før skikkelsen...
