Der var et sted, bvor man troede, at det var ikke rigtig fat. Så hændte det sig en aften, at konen var ene hjemme. Bedst som hun sad, hørte hun, at der var noget, som skrabede så frygtelig på væggen uden for. Hun blev bange og turde ikke være i stuen, hvorfor hun gik ind i en anden stue, men der var det lige så galt, det skrabede også der på muren...
Det var en meget fornem og rig jomfru, som byggede Kippingc kirke. Hun var også meget gudfrygtig og byggede kirken så smuk som mulig. Tårnet især var meget kjønt. Det var meget højere, end det er nu, da det en gang er styrtet ned og ikke bygget så højt igjen som fra begyndelsen. Imidlertid blev bygningen så kostbar, at alle hendes penge gik med; der...
»Nu ud og op gjennem alle trætoppe.« Da blev de dygtig forrevne på alle de grene og kviste, de traf på. Om morgenen kom manden ned i stalden og beklagede sig over, at hans kone var bleven borte om natten, og han vidste aldrig, hvor han skulde ben om hende. »Ja, hun kommer nok igjen«, sagde karlen, »men har husbond set den dejlige hest?« »Ja, den er...
En pige tjente hos en heks. Hun tog st. Hans aften en krukke og et kosteskait, smurte det og sagde: »Ris ras over alle piletoppe.« Pigen smurte bryggekarret, og kom også op igjennem skorstenen, og det gik lystig over trætoppene. Med ét kom hun til en stor sø, og da karret også tog til at fare derover, blev hun bange og råbte: »Jøsses dog!« I det samme...
På Møen ved Fanefjord er en flad slette, som kaldes Måderne. Om sommeraftenerne ser man ofte et lysglimt fare derover, og det er lygtemanden eller landmåleren, som han også kaldes. Der siges, at en landmåler her gjorde uret, og nu må han gjøre det om om natten. En mand, som ikke vilde tro, at det var sandt, fandt for godt at forfølge landmåleren og se,...
En aften silde gik en mand fra Maglebrænde til Stubbekjøbing, hvilket er omtrent en fjerdingvej. Just som manden går, bliver han noget vaer, der lignede et får og var kommen ned i en vandgrøft, hvor det sad i vand lige til halsen. Manden sagde da til sig selv: "Hvad mon det er for et får?" og gik hen og vilde hjælpe det op af grøften; men inden han så...
Der var en rig mand i Sjælland, som havde en blind søn, og han vilde da tage drengen med til Kippinge og lade ham drikke af kilden, og han lovede at ofre en stud, i fald drengen fik sit syn igjen. De roede da ud til Falster i en båd, og da de var komne halvvejen, begyndte drengen at kunne skimte Kippinge kirke, som lå lige for dem. Faderen blev glad...
Foruden den hellige brønd, som var bag ved alteret i Kippinge kirke, var der også en hellig kilde eller dam uden for kirken, hvori syge og især krøblinger badede sig, og der skete mange valfarter til denne hellige kilde. Fru Sivers har fortalt, at hun som barn h3r set dammen og vidste, at mange drak af den, men hun har ikke set nogen brønd i kirken....
I Torkildstrup kirke er en udskåren træfigur i bispedragt, som bønderne kalder Torkild. De fortæller, at han har bygget kirken, og at byen har fået sit navn efter ham. Han skal være bleven pint ihjel af hedningerne for sin kristendoms skyld. Iden ene hånd holder figuren noget, som ligner et vridtbor, og det skal være en afbildning af det redskab elier...
Pigen blev stående ved doren for at hore, hvad de sang, men kunde ikke forstå det, det var et for hende fremmed sprog, og præsten, som prækede, var heller ikke som en anden præst. Det lod, som han talede, men pigen kunde ikke forstå et ord. Med ét blev den døde menighed hende vaer, og én rejste sig og kom hen til hende. Pigen kjendte sin søster, der var...
Der var en bonde på Bornholm, hvis marker gik ned til stranden. En dag, da han red ud at sætte sine heste på græs, så han en havfrue ligge ved strandbredden. Hun kaldte på ham og lokkede ad ham, at han skulde komme ned til hende og bo på havsens bund, så skulde han få så meget guld, han ønskede. Han havde dog ikke lyst til det, og da han havde taget...
En mand gik igjennem en skov, og uden at han vidste hvorfra, kom en dejlig jomfru hen til ham. Hun var så nydelig, at han aldrig havde set hendes mage. Det var omtrent midt på dagen, og da manden havde hørt tale om ellefolk, så tvivlede han ikke om, at det måtte være en ellefrue. Hun talte godt for ham og sogte at lokke ham ind i skoven, men manden var...
Ved Vejringe på Falster er en høj med troldfolk. En mand, som boede ikke langt derfra, havde den ulykke, at alle hans koner blev røvede fra ham, og han havde endda haft syv. Han kom forbi højen en st. Hans aften og så til sin store skræk, at den ene række af de dandsende bestod af hans syv koner med en gammel trold i spidsen. Just som nu trolden løb til...
"Hils Bommerisse fra Bommerusse, at nu er Bipperen død," o. s. v. Tappen var af øltønden, men der stod en svær sølvkande under tonden, som nissen havde glemt. Fra den dag af var der megen lykke på gården. E. L.
Min fader manglede sædehavre og gik hen til Ulstrup og klagede hans nod for inspektoren. Ja, svarede han, når man giver dem en finger, så vil de have hele hånden. Det tog min fader lidt fornærmeligt op, for han havde just ikke overh adlet dem, men han svarede blot, at han godt vilde betale det. Det var en anden sag, inspektoren troede, han vilde have...
da.etk.JAT_02_0_00047
Når én hikker, siges: No mangle di en ståwwpiig te å go fa bue få djæ swin.
Vi siger om den pige, der kan strø sandet på gulvet smukt, at hun også dandser smukt. P Jensen.
Når én drikker lærkeæg, bliver han god til at synge, det forstår sig, de må ikke va re kogte eller rådne, og det må helst være på fastende hjærte. A. E. Jakobsen.
Man hikker tit, fordi ens gode venner taler om hannem, men når man tænker eller gjætter på den, da holder det op. Petr. sept. De vulgi erroribus.
Peder Larsen kom om til hans nabo Severin, som var kyndig på kreatursygdomme. Hor, Severin, siger Per, kan du følge med mig hjem og se til min ko, hun er så meget syg, hun står og lekker og lækker og ser i vejret og vil slet ikke æde. Severin fulgte da med ham, men da han så koen, kunde han snart skjønne. hvad den manglede. Træk den til Bustrup, de...
