Otto Enghardt i Sir lagde smør på en skive ost en gang i et selskab. Nogle gjorde sig lystige over det, Ja, jeg skal sige jer, når jeg kommer steder, hvor osten er god, så spiser jeg den på mit smørrebrod; når jeg kommer steder, hvor osten er nogenlunde, så spiser jeg den bar; men når jeg kommer stedei". hvor osten er dårlig, skal jeg dod og pine have...
Når polsen koger, må ingen blæse over kjedlen, så blæser polsen ud. Annette Jensen.
Ved bryllupper her (Tune) var der altid dækket et bord til tiggerne, og de kom i massevis og sloges om maden, så der mangen gang tlod blod, og så passede de at få deres poser fyldte. Hvis det var om sommeren, blev bordet dækket i gården, om vinteren i laden. Kl. Gjerding.
Kun nogle få her brugte lamper, de fleste brugte lys. Men de var rigtig nok kun tynde. Mange slagtede nemlig et fæhøved. Længere vester på brugte de lamper, for de kunde lettere få tran end tælle. Lind, Gullestrup.
Omkring ved Fyrrerne var der en Apoteker i Stubbekjøbing, der hængte sig nede i hans Have, tæt ud imod Stranden, for Haven gik ned til Vandet. Han hed Høm. Træet, han havde hængt sig i, blev så hugget, for i de fleste Tilfælde hugger Folk sådant et Træ. Men nu kunde man ved Nattetid høre ham gå og klage sig der oppe i Haven. Olga Olsen, Tåstrup....
Jeg arbejdede sammen med en Stenhugger, der hed Hans Kristian i Urskov, og vi hug Sten på Landevejen. Så fortalte han mig blandt andet, at han havde set en Ligskare og kunde kjende Hestene og Kuskene og de fleste af Folkene. De gav Holdt, og så begyndte de at kjøre igjen. Kort efter døde en Mand i Jennum, han blev slået af en Hest og kom på Sygehuset her...
I Hvidbjærg boede for en del år tilbage en mand, som hed Anders Koldtoit, han havde ord for at være klogere end de fleste andre. En gang skulde hans søn Kristen kjøre til arresthuset med en mand, som havde stjålet. Han fik ham og på vognen, men da kunde hestene ikke trække den af pletten. Det så Anders, og straks steg han op på vognen og tog tommen fra...
På Kjærgàrd imellem Hjortshøjlund og Skårupgård går en sort hund med gloende øjne. Den ser så glum ud, og så har den sådan en lang hale, der slæber efter den. Den sidder inde i stalden nede i grævningen, der hvor kjørehestene står, og der så kusken Morten den tit. Men a så den sidde ude i gården. De fleste af folkene stod udenfor, og så siger a til...
En gammel kone i Give kunde se meget. Hun kunde se ligskarer og fortælle, at det og det lig kom fra den og den vej, og kunde kjende hestene. De fleste skulde nu også om ved hendes hus, når de skulde til kirkegården. Hun så også Tyskerne komme til Give, men nu bag efter har hun set andre soldater, der var i helt andre uniformer, og hun er vis på, at der...
Amanden hedder nokken i det sydlige Vendsyssel, syd for Vildmosen, ti i de egne bruger de kjendeordet «en», men nord for Vildmosen hedder åmanden Nøkki. Der siger man nemlig «i» som kjendeord, ligesom Fynboerne. Navnet åmand er et aldeles fremmed ord i Vendsyssel. Jeg har aldrig hørt det nævne af en Vendelbo, endda jeg er kjendt og har rejst i de fleste...
Et sted var der en stor eng, som bjærgmanden havde forpagtet af mændene, og de havde forpligtet sig til at sende ham en mand til at slå hvert år. Hele engen skulde slåes én dag, og når den dag kom, gik bjærgmanden ud midt i engen og begyndte, og den anden skulde så gå uden om. På den måde kvælld han dem alle sammen. Nu stod der atter en mand for tur, og...
da.etk.DS_01_0_01428
Når mændene i Ubberup var samlede, gik småfolkene omkring imellem dem og rykkede dem i håret og orene, hvilket gjærne endte med et indbyrdes slagsmål mellem mændene, da de fleste ikke kunde se de skyldige. f. l. Grundtvig.
Gamle Kristen Hansen havde altid været rask til bens, og da han blev for gammel til at arbejde, tjente han mangen en skilling ved at lobe ærender for folk til Århus og Skanderborg og andre steder. En gang han gik til Århus i et ærende, nåede han præsten i Addev, som kjorte til Århus, og Kristen bad om at få lov til at sætte sig op hos kusken. Præsten...
Af vilde dyr er her ingen uden ræve og harer, ti ulve kommer lier ingen af, uden en enkelt forjaget kan strejfe igjennem sognet, dog de fleste tider uden at gjore nogen betydelig skade. X.-Felding. Præsteindb. til Bloch. J. C. Knudsen.
Min oldemoder i Torstrup var sa fattig, at hun spiste mangen gang bart brod med salt på. Det gjorde der mange andre den gang. Hun var en degnedatter fra Tirstrup, og hendes fader ligger på Tirstrup kirkegård. Hun havde et timeglas, og det skulde a altid op at lane, hver gang min moder skulde bage, for at hun kunde se, hvor længe brodet skulde være i...
Slige plantebede fandtes de fleste steder. Farnjj skole, som jeg beboede i 8 år, var lige før min ankomst bygget på et stykke jord, der var brugt som plantebede af gårdmændene og nu blev udlagt til skolens byggeplads og have. E. T. Kr.
Sognefoged 0. C. Jensen i Kragelund fortæller, at der en Morgen på hans Faders Mark fandtes en død Mand. Han var fra Klode Mølle og vistnok frossen ihjel om Natten, da det var ved Vintertid. De fleste Mennesker, der siden gik forbi dette Sted, lagde en Sten, og der blev på denne Måde lagt over ét Læs Sten der. Hans Fader kunde ikke lide dette og...
På Rybjærg var der i ældre Tid en Mand, som hed Grøn. Da han flyttede fra Gården, vendte han sig om i Vognen og så tilbage, idet han udbrød: »Her har jeg spist mangen god Potte Kål.« Der groede nemlig mange Grønkål i den store Have. Fru Bruun, Rybjærg. En gammel Mand, der tjente på Gården, har fortalt om Ejeren Jørgen Grubbe Kås, at han holdt meget af...
Bjørn på Rask havde en Stuepige, der blev vel før. Tjeneen fik Skylden, og så blev han Skovrider og fik Skovriderboligen at bo i. Han førte sig svært. Når han kom kj ørende i Kane, havde han tolv Bjælder hen ad Siden ad hver Hest og 5 over Ryggen. Per Lassen holdt mangen Gang Herrens Hest, mens han var inde ved Konen, men enten han spiste eller drak, ved...
Min Fader stod Vagt ved Rødby Kirke, for der var Ammunition inde, og en anden Soldat stod også Vagt. Kirkegårdens ene Side går mod Havet. De står nu og snakker sammen. Så bliver min Fader vaer, at der, hvor Kirkegården og Havet gik sammen, stod et Lys. Han gik hen at se efter det. Men da han kom håtte derhen, er Lyset væk. Så går han hen til den anden...
