En Karl og en Pige havde forsvoret sig til hinanden. Så blev han indkaldt, kom i Krig og måtte med langt bort i fremmed Land og store Slag. Pigen blev imens ved at tjene på samme Gård, hvor de var bleven kjendte. Han skrev ikke, og i lang Tid havde hun ikke hort noget fra ham. Så en Aften, de sidder inde i Stuen, hører de et stærkt Bulder på Porten og...
Et Par Kjærestefolk havde lovet hinanden Troskab både i Liv og Død, så når den første døde, skulde denne hente den levende. Han faldt og blev skudt i Krigen i fremmed Land, men uden hendes Vidende. Så en Aften sent, som de havde slagtet og haft travlt hele Dagen i Kjøkkenet, bankede han på Bagdøren og bød Godaften og sagde: »Vil du følge med, som du har...
»Månen skrider, døde Mand rider bliver du ikke bange, min Pige!« Henrik Pedersen, Maribo.
En Mand stjal nogle Kål i Paradisets Have, og derfor står han i Månen. Jørgen Villadsen, Ramsing.
En Mand havde stjålet Kål. Han sagde, at han ikke havde taget dem, og hvis han havde gjort det, skulde han stå i Månen med dem i hans Favn, så længe Månen er til. Det er nemt at se, at han står der med en Affuld Kål. Johanne Marie Kristensdatter, Søheden.
»Månen skinner blank, den døde rider rank, og Kjæresten min sørger ikke.« Nik. Christensen. Vendsyssel.
Én havde været henne at stjæle Kål, og så bespottede.han Vorherre. Han ønskede, at han måtte stå med dem på Ryggen til evig Tid, hvis han havde stjålet dem. Så satte Vorherre ham op i Månen. Peder Nielsen Hjulmand, Tåstrup.
Tvende Kjærester satte hinanden Stævne en Aften. Pigen var først på Stedet, og så kom Kjæresten ridende. Han sad strunk i Sadlen og sagde: »Månen skinner blank, død Mand rider rank, frygter derfor ikke, mit Hjærte.« eller: »Æ do et ræj, Karen?« Hun svarede nej. Han blev ved at ride, og hun fulgte ham op på Kirkegården. Så blev hun bange og løb sin Vej....
Et Sted var der en Gårdbonisse, han sad og løskede sig ved Måneskin i en Kvist, der stod åben, og der havde han fået sig stilt an. Så drev der somme Tider en Blåne for Månen, og så mørknedes det jo for ham. Da siger han: »Lys højt.« Men i det samme står Karlen bag ved ham med en stor Skavender og giver ham et godt Nakkedrag med. »Jaja,« siger han så,...
På Grindsted prækestol står: Benditsn arby Her. Mads Charbo Clemen Sørensn. P. På alteret: Gud glæd Høyædle Mand, som pryder her dit tempel hånds Dyd her giver Skin, Patroner til Exempel, Din Soel gif Månen Kraft, at dend tiltage måe Lad Lichtenberges lys og Ære viit udslåe Bevar dend dyre Sjæl, din Hofgård, ædle damme! Her ziirer hun dit Huus, gjør...
»Månen skinner blanken, og den døde Mand rider ranken, æ du et ræd, lille Maren.« »Nej, hværken ær a ræd, hæller it hår a wan ræd, hwi skuld a så væ ræd få dæ.« Dette siges tre Gange. Så rider han med hende hen til hans Moders. »A tykkes, jær Tænd blywer så lånng, lille Mower.« »Ja, de skal a sæjj dæ, lille Malle, de kommer å, a vel sluug dæ.« Og så...
En Pige og en Karl havde lovet hinanden Troskab. Han tjente på en anden 0, og så døde han. En Aften, hun står og koger Pølse, banker der én på Døren, og hun lukker op. »Det er mig,« siger han. »Hvad for en mig?« »Din Kjæreste, vil du ride med hjem?« »Varer det længe?« siger hun. »Nej.« Ligkiste = Hest. Kan se, det ej er ret fat. »Månen skrider, den...
En Karl og en Pige havde svoret sig til hinanden; og når den ene døde, havde den anden lovet at følge. Han kom i Krig langt borte og blev skudt. En Aften, hun sad og græd i sit Kammer, kommer der én ridende, og hun så Ildgnister ... Til Vinduet,. . . troede ham levende. Han spurgte, om hun vilde følge med. Hun satte sig på Hesten, og de red et langt...
En Karl og en Pige vilde have hinanden, enten det var så i levende Live eller i Døden. Han var kommen så langt hen at tjene, og hun hørte ikke om hans Død. Så kommer han ridende en Aften til hende og vilde have hende med. Hun sætter sig også op på Hesten ved ham, og han rider. Så sidder han hver Tag og siger: »Månen den skrider, og Dodmanden rider,...
Der var en Gårdmand i Ålkjær, der hed Jakob Jespersen, han gik meget til Kastrup Kro om Aftenen, og der blev der jo spillet Kort og sviret, og det blev altid silde, inden han kom på Hjemvejen, for han var en af de værste til at svire og spille. Så en Aften han går tilbage og kommer til Dæmningen der er imellem Ålkjær og Kastrup, da kommer han til at se...
En Aften kom en Karl og en Pige, der hed Line Jensen, gående forbi Ajstrup Kirke i Vendsyssel. Det var langt ud på Aftenen, og Månen skinnede ikke. Der er en Begravelse i Kirken, hvor Jørgen Bille på Vrå ligger begravet. Med ét ser de Kirken fuldstændig oplyst fra Ende til anden og navnlig Gravkapellet. De unge Mennesker blev både forskrækkede og...
da.etk.DSnr_02_J_00074
For hundrede År siden, ja for meget længere siden, da stod der to Gårde her østen, de kaldte dem Dalgårde, og de var bygget så nær sammen, te Taget på det ene Hus nåede næsten sammen med Taget på det andet, og ingen kunde gå imellem Husene, uden de skulde ikke gå krum. Nær ved Sønderenden af den Smøge lå der en stor Sten, den var så stor, te et Menneske...
Der var en Kone i Siggård, som var meget stræng af sig. Da hun så var død og blev begravet, og de havde fået hende vel i Jorden, så Naboerne, der gik og høstede på Marken, en vældig stor, sort Hund komme løbende forbi dem oppe fra Kirkegården, og idet den kom forbi, kunde de mærke Liglugt. Der stod nogle Tjenestefolk uden for Gården ved Porten, og de så,...
A var en Aften gået på Jagt med Bøssen for på mig, som a plejer, da a er så ringe gangende. Det var langs vestre Grøften af Planteskolen, a gik, og så ser a en høj Mand, der skrider forved mig hen langs med Grobsiden, og han havde som en lys Måne for Hovedet. Lidt foran mig falder han så lige om og bliver væk. A blev så underlig ved det og gik så ind til...
En Gang, mens a tjente for Kusk på Villestrup, kjørte a til Randers med den lukkede Vogn og skulde hente min Herre, og det var lige et Par Dage før Nytårsaften. A skulde jo til Randers, inden de lukkede Portene, og det var Kl. 10, så a måtte passe Tiden. I Purhuset bedede a imellem 7 og 8, og da a så kom op på en Bakke sønden for, kom der en lille bitte...
