»Månen skinner blanken, og den døde Mand rider ranken, æ du et ræd, lille Maren.« »Nej, hværken ær a ræd, hæller it hår a wan ræd, hwi skuld a så væ ræd få dæ.« Dette siges tre Gange. Så rider han med hende hen til hans Moders. »A tykkes, jær Tænd blywer så lånng, lille Mower.« »Ja, de skal a sæjj dæ, lille Malle, de kommer å, a vel sluug dæ.« Og så...
En Pige og en Karl havde lovet hinanden Troskab. Han tjente på en anden 0, og så døde han. En Aften, hun står og koger Pølse, banker der én på Døren, og hun lukker op. »Det er mig,« siger han. »Hvad for en mig?« »Din Kjæreste, vil du ride med hjem?« »Varer det længe?« siger hun. »Nej.« Ligkiste = Hest. Kan se, det ej er ret fat. »Månen skrider, den...
En Karl og en Pige havde svoret sig til hinanden; og når den ene døde, havde den anden lovet at følge. Han kom i Krig langt borte og blev skudt. En Aften, hun sad og græd i sit Kammer, kommer der én ridende, og hun så Ildgnister ... Til Vinduet,. . . troede ham levende. Han spurgte, om hun vilde følge med. Hun satte sig på Hesten, og de red et langt...
En Karl og en Pige vilde have hinanden, enten det var så i levende Live eller i Døden. Han var kommen så langt hen at tjene, og hun hørte ikke om hans Død. Så kommer han ridende en Aften til hende og vilde have hende med. Hun sætter sig også op på Hesten ved ham, og han rider. Så sidder han hver Tag og siger: »Månen den skrider, og Dodmanden rider,...
Der var en Gårdmand i Ålkjær, der hed Jakob Jespersen, han gik meget til Kastrup Kro om Aftenen, og der blev der jo spillet Kort og sviret, og det blev altid silde, inden han kom på Hjemvejen, for han var en af de værste til at svire og spille. Så en Aften han går tilbage og kommer til Dæmningen der er imellem Ålkjær og Kastrup, da kommer han til at se...
En Aften kom en Karl og en Pige, der hed Line Jensen, gående forbi Ajstrup Kirke i Vendsyssel. Det var langt ud på Aftenen, og Månen skinnede ikke. Der er en Begravelse i Kirken, hvor Jørgen Bille på Vrå ligger begravet. Med ét ser de Kirken fuldstændig oplyst fra Ende til anden og navnlig Gravkapellet. De unge Mennesker blev både forskrækkede og...
da.etk.DSnr_02_J_00074
En Karl og en Pige havde forsvoret sig til hinanden. Så blev han indkaldt, kom i Krig og måtte med langt bort i fremmed Land og store Slag. Pigen blev imens ved at tjene på samme Gård, hvor de var bleven kjendte. Han skrev ikke, og i lang Tid havde hun ikke hort noget fra ham. Så en Aften, de sidder inde i Stuen, hører de et stærkt Bulder på Porten og...
Der var en Kone i Siggård, som var meget stræng af sig. Da hun så var død og blev begravet, og de havde fået hende vel i Jorden, så Naboerne, der gik og høstede på Marken, en vældig stor, sort Hund komme løbende forbi dem oppe fra Kirkegården, og idet den kom forbi, kunde de mærke Liglugt. Der stod nogle Tjenestefolk uden for Gården ved Porten, og de så,...
A var en Aften gået på Jagt med Bøssen for på mig, som a plejer, da a er så ringe gangende. Det var langs vestre Grøften af Planteskolen, a gik, og så ser a en høj Mand, der skrider forved mig hen langs med Grobsiden, og han havde som en lys Måne for Hovedet. Lidt foran mig falder han så lige om og bliver væk. A blev så underlig ved det og gik så ind til...
En Gang, mens a tjente for Kusk på Villestrup, kjørte a til Randers med den lukkede Vogn og skulde hente min Herre, og det var lige et Par Dage før Nytårsaften. A skulde jo til Randers, inden de lukkede Portene, og det var Kl. 10, så a måtte passe Tiden. I Purhuset bedede a imellem 7 og 8, og da a så kom op på en Bakke sønden for, kom der en lille bitte...
Det var den Gang mig og min Kone, der sidder her, vi var Kjærester, da var hun her ovre at besøge mig en Dag, og så skulde hun til hendes Hjem på Assendrup Mark om Aftenen, og a følger hende på Veje. Så var der en lille Klat Skov vi skulde igjennem, og der sætter vi os en lidt. Da hører vi begge to, der kommer én gangende ned ad Skoven, og det var...
Hjulmand Rasmus Kristensen skulde en Efterårsaften for nogle År siden ned til en Mand, der boede et Stykke derfra. Han vilde da gå over en Løkke, da han var så godt kjendt i den, at han var vis på aldrig at kunne tage fejl. Hans gi. Fader rådede ham fra at gå derover, og da hans Kone også blev ved at råde ham fra det, blev han vred og sagde: »Om så den...
En Dreng tjente ved en Herremand og skulde passe hans Svin, men så blev de væk for ham i Skoven. Da han nu gik og ledte om dem, kom han til to Mænd, og dem spurgte han, om de kunde ikke sige ham, hvor hans Svin var. Jo, det kunde de godt, og så tog de ham med ned i Røverkulen i Busbjærg, for det var netop nogle af de Røvere, der havde fået fat i Svinene...
En Gang mens vi boede i Gammelby Skole, var vi taget over til Norup i Besøg, men var så bleven sneet inde hos Lærer Jørgensens og kunde ikke komme videre. Det var nu et ualmindelig strængt Vejr. Så står jeg ude ved Fru Jørgensen i Spisekammeret og snakker med hende, og i det samme hører jeg Kirkeklokkerne ringe. »Hvad er det?« siger jeg, »kan du høre, de...
En Pige vilde ikke gifte sig, hvor meget end hendes Forældre ønskede det, og da hun bestandig plagedes dermed, sagde hun til sidst, at hun vilde gifte sig, når der kom en Mand med grønne Øjne, grønt Skjæg og tre grønne Striber over Næsen, som friede til hende. Det mente hun var umuligt, og at hun så havde Ro. Der kom imidlertid en Frier, som så således...
En Karl og en Pige havde svoret hinanden Kjærlighed i Liv og Død. Så døer Karlen og bliver begravet. En Aften var Pigen ude at spasere, og da kommer han ridende på en sort Hest, men Sadlen var så blank. Så siger Karlen: »Død Mand rider rank, Månen skinner blank, frygt ikke, lille Maren!« De bliver så ved at følges ad til Kirkegården, der red han hen. Så...
Der var en Karl og en Pige, som var Kjærester, og de havde svoret sig til hinanden således, at de vilde have hinanden både i Livet og i Døden, og at den ene ikke vilde overleve den anden. Nu hændte det sig, at Karlen døde og blev begraven, og da de levede i nogen Afstand fra hinanden, var Pigen helt uvidende derom. Ifølge Løftet, de havde aflagt, kom nu...
Et Par Kjærestefolk havde lovet hinanden Troskab både i Liv og Død, så når den første døde, skulde denne hente den levende. Han faldt og blev skudt i Krigen i fremmed Land, men uden hendes Vidende. Så en Aften sent, som de havde slagtet og haft travlt hele Dagen i Kjøkkenet, bankede han på Bagdøren og bød Godaften og sagde: »Vil du følge med, som du har...
