Der kom en mand til Ludvig Christian Muller og vilde have en dreng konfirmeret hos ham. Som han nu stod og forrettede sit ærende, stod han med bart hoved, og han traf endda præsten ude i gården eller i haven. Muller afbryder ham : Sæt på hovedet. Men manden bliver ved: A vilde gjærne have ham konfirmeret til påske. Muller siger det anden og tredje...
De havde en degn i Gylling, der hed Søren Vester, han var en god selskabsbroder og var derfor meget afholdt. Så blev han ved et gilde smittet af tyfus og døde deraf. Beboerne havde så meget tilovers for ham, at de hentede en doktor i Horsens, der skulde være en af de grummeste. Han kom og skrev en recept, hvorpå stod: Dråber til røgning, men de læste:...
Det år slaverne brød ud, var der også rædsel for dem her. En lystig broder, Smed-Jakob, krøb op i kirketårnet for at holde udkik. Byen Lerdrup, som ligger en fjerdingvej herfra, kan ses fra tårnet, og da de nu råbte til ham: Kan du se noget, Jakob?" svarte han: Nej, a kan ikke se for Ma' Polds, hun står der ovre ved Lerdrup og breder sig'". Ma' Polds...
Den gamle Niels Snedker her fra Gylling var ovre i Lerdrup at tage mål af kisten til en gammel degnekone, der var død der. Da han gik tilbage, fulgte liglammet ham helt hen til kirkegården. Der kom han til at gnide i sit ene øje, og da var det et snefnug, der havde sat sig der. Pastor O. Møller, GyUing.
Vi havde en smugkro her i Gylling. Det var mens Jørgen Just var stodderkonge i byen. En dag havde han fået fingre i en drabant, som han gik og drev forved sig. Da han nu kommer til kroen, siger han til den anden: Nu stæer du her, til a kommer igjen. Dermed går han ind i kroen og får sig en styrkning, og imens står den anden nok så stivt der ude. Se, da...
Der var en port i Odder præstegård, som ikke kunde lukkes, og det står i forbindelse med dødninghovedet, der lå inde ved remmen på loftet. Søren Kusk kom en aften kjørende fra Århus med den gamle pastor Ingerslev, og da det blev for sent for dem at komme her hjem til Gylling, så kjørte de ind i Odder præstegård og blev der om natten. De kjørte i en...
Der er nogle her (Gylling), de kalder Åtrismænd (Ærterismænd). De er lange og smalle som et læssetræ. En sådan mand lagde sig over en bæk, sådan at folk kunde gå over på ham, men når de er midt på ham, springer han op, og folkene falder i vandet. Det slår han en skvalder op af. Pastor Otto Møller, Gylling. kan være i hasselnødder, er gåede helt igjennem...
Svend Feldings træ, som han havde bundet sin hest ved, det stod nede ved Bilsbæk, men blev hugget om forrige efterår, der var mange jærnringe ind i det. Svend boede i et hus tæt ved bækken. Søren Kusk sagde, at vandet i den bæk er det letteste i verden. Pastor Møller, Gylling.
Ane Mogensdatter, der varopfødti Gylling skov, fortalte, at hendes oldemoder en gang som lille pige skulde gå et ærende til en nabogård, og da kom der en bitte kone til hende, og det var naturligvis en dværgkone. Hun vilde liste hende med sig, men pigen holdt sig fast ved et gjærde, og det kunde bjærgkonen ikke rykke hende fra. Endelig slap hun fra konen...
Ildebrand kan udsættes ved, at den, som ser Forbranden, siger: »Så længe dette Træ står, skal denne Gård også stå.« Naturligvis freder man så Træet på alle tænkelige Måder. Lærer Bech.
Der fortælles, at der har ligget en Kirke ved Mjels lige sønden for Byen, og for en 18 År siden var der endnu Masser af Sten på den Plads. Andre fortæller sådan: De vilde til at bygge en Kirke ved Mjels, men hvad der blev bygget om Dagen, blev revet ned om Natten. Da de så ikke på nogen Måde kunde få den bygget, byggede de den op i Volsied. Stedet i...
Hører man noget, som man ikke rigtig véd hvad er, skal man råbe: »Er det Varsel, så kom igjen!« Var det så Varsel, kommer det igjen, og det meget stærkere end første Gang. Dog er det ikke rådeligt at få det på denne Måde til at lyde tredje Gang. M. Møller.
En Nordmand mødte en Gang Frederik den Sjette og spurgte ham da: »Er du Landsens Fader, du?« »Ja,« svarede Frederik. »Den Satans Næse har du da fået,« siger Nordmanden igjen. »Det haver Gud gjort.« »Ja, men der skulde dog være Måde dermed.« Fortalt af Iver Larsen.
Der er et Vandløb imellem Bække og Verst, der hedder Eskildsbæk, og der er en Bro, der kaldes Eskildsbro. På BækkeSiden boede ved den Bæk en Mand, som hed Eskild, og han vilde have Mændene der omkring til at hjælpe sig at bygge en Bro, men det vilde de ikke, og så byggede han den selv. På den Måde gik det til, at den fik det Navn, idet den blev opkaldt...
Den Gang de vilde til at bygge Kapellet her ved Tulsted, faldt det ned for dem om Natten, hvad de byggede om Dagen. Så fik de det Råd, at de skulde binde en Klods på en Stud og lade den spasere af. Der, hvor den så lagde sig, skulde de bygge Kirken. På den Måde blev Torup Kirke til, og den er da også bygget på en Stud. Mette Kirstine Olesdatter, Rav....
Der er en gammel Stendysse her, der kaldes Troldkirken, den er lidt norden for Landevejen. Da Sønderholm Kirke blev bygget, var der en Jætte ovre på Gjøl, og han tog en Håndfuld Sand og Sten og smed der over for at slå Kirken ned. Men han ramte den ikke, og på den Måde blev Troldkirken til. Sønderholm S., Hornum H. Lærer N. C. C. Bruun, Sonderholm. Jeg...
Ude vest på er der en Herregård, hvor de skyldte for, der var en Ladejomfru på Gården. En Aften sad Karlene og spilte Kort om Piger, og så var der en af dem, der valgte denher Jomfru. Siden kunde han ikke være for hende på nogen Måde om Aftenen og havde aldrig Ro, når han sov. Endelig gik han til Præsten og spurgte ham til Råd om, hvad han skulde gjøre...
Efter Pesten var der kun en enkelt Mand levende i Skovsrod i Tulstrup og en enkelt Kvinde i Tørring. De ringede med Kirkeklokken hver på sit Sted, og på den Måde fandt de hinanden, og så giftede de sig med hinanden og befolkede Egnen.
En Herremand på Skravegård var en Gang kommen i en stor Nød, og så lovede han, at hvis han kunde komme ud af den, så vilde han bygge en Kirke, men han var ikke enig med sig selv om, hvor han skulde lægge den. Så jaget han en Flok Stude ud om Aftenen, og hvor de lagde dem, der vilde han bygge den. Da hans Karle kom ud næste Morgen og skulde lede om dem,...
Mine Forældre boede på Gården Ravnbjærg i Frørup Sogn. Der var en meget stor Sal, og en Dag, min Moder vil gå derind, ser hun, at der oppe i Salen stod en Ligkiste. Så siger hun til sig selv: »Jeg skal da op og se, hvem det er,« men svarer sig selv i det samme: »Nej, det kunde være en af dine,« og så var Synet forsvundet. Det var nu om Dagen, hun så'...
