Et Par Folk havde flere Børn, både Drenge og Piger. Alle Pigerne var velskabte i alle Måder, men alle Drengene var døvstumme. Forældrene var herover meget fortvivlede, og omsider gik Manden til Præsten og bekjendte for ham, at han troede, det var en Straf fra Gud, fordi han som Dreng havde skåret Tungen af alle de små Fugleunger, han havde fundet. Mikkel...
I Hillerslev var der sådan Måde af Høj folkene, de boede i et vældig stort Bjærg, der hedder Kåstrup Bjærg. Der ligger to Gårde ved Bjærget, og imellem de to Gårde boede en gammel Kone i et bitte Aftægtshus. Hun sagde, hun kunde ikke være der for de Høj folk. Det var den Gang det blev Skik med deher Skytteforeninger, så skød de ind imod Bjærget, og så...
En Bjærgmand havde stjålet en kristen Kone, og så kunde hendes Mand se ved Måneskin, hvordan de dandsede med hende i Højen. Så tog han en uskår Hest og red derhen en Aften. Der var en Ager Rug, han red ad, og så snappede han hende og fik hende slængt til sig og red så ned ad Ageren. På den Måde fik han hende igjen. Maren Kristendatter, Folderbakke,...
Der er et Kirkebæger i Ellinge Kirke, der er kommet dertil på sådan en særegen Måde. Der var Trolde oppe i Øgsnebjærg, og en Aften kom der én ridende der forbi. Da så han, at Troldene dandsede, for Bjærget var løftet op......Så kom der én og bød ham et Glas Vin......Han kastede det bag over Hesten...... Red så hen ad Kirken til og slap ind på...
Soren Thomsen i Sillerup var ufrivillig kommen til at høre, hvad der skulde siges for at stille Blod, men han vilde ikke have med sådant at gjøre. En Dag var han til Stede i en Familie, hvor en lille Dreng kom til at skjære Pulsåren over med en skarp Kniv. Drengen hed Jens Lauenborg, og det var i Sillerup, det skete. Da Søren Thomsen nu ser det og ser,...
Da jeg tjente på Højbjærggård, havde de der en gammel tysk Røgter, og han var bekjendt for sin Klogskab. Så var det en Gang, de på ingen mulige Måder kunde få Smør, de kjærnede en hel Dag forgjæves. Fruen (det var Fru Faber) var fin på det, men ellers praktisk og rask på det. Så siger hun til denher gamle Rogter, om han ikke kunde gjøre noget for det....
Jeg har kjendt to Kvinder, der var mistænkte for at kunne malke andres Køer ved Hegseri. Det skete ved en Stoppenål, der var sat op i hendes egen Bjælke, efter at den var indviet dertil ved Læsning. Gjennem den kunde Hegsen malke hvilken Mands Køer, hun vilde, når hun blot havde fået Lejlighed til én Gang at komme ind i hans Kostald. På lignende Måde...
Der var en Herremand på Hersomgård, der hed Høg, han kunde nogle Kunster. En Dag sagde han til en Dreng, der tjente ved ham, om han vilde have et Par Duer. Ja, det vilde han jo giærne. Manden kom så Duerne i en af deher gamle høje Hatte og bandt et Klæde over dem, og så gik Drengen hjem til hans Forældre med Hatten. Men da han så løste Klædet fra Hatten,...
En Hegs havde en Datter, som hun også vilde lære at hegse. Først skulde hun kikke ind i en mørk Stue gjennem et Noglehul, og så skulde Moderen nok lære hende, hvad hun siden skulde gjore. Da Datteren nu kikkede derind, opdagede hun et Par store ildrode Øjne. Derover blev hun så forskrækket, at hun råbte: »I Jesu Navn! Så blev den gamle vred og gav hende...
Er man bleven bestjålen, kan man på følgende Måde udfinde, hvem Tyven er. Man tager et Sold og stikker en Sags fast i Stimmelen med begge Næb, og de begge må skræve noget ud fra hinanden. Derpå stikker to Mænd, som har Soldet imellem sig, Pegefingrene ind under (ikke igjennem) Saksens Øjne og løfter Soldet fra Jorden og begynder at skjændes om, hvem...
Hans Kristian Tygesen Buk var en ualmindelig kraftig Mand. Han boede i mange År i et lille Hus på Østerby Mark, som Folk kaldte Bokkenhof. Det var gravet ind i en Bakke og lignede i mange Måder en Hule. Han var en Særling og kunde ikke lide Anders Johnsen i Østerby. Om ham sagde han, at han ejede en Drej duk. Med den kunde han få Hans Buks Får til at...
Min Bedstefader Jens Ravn fortalte, at der gik Spogeri i \7/idiiuj Hule Der gik en hvid Hest uden Hoved, og desuden gik der også en sort Hund, det var jo den Slemme selv. En Aften var han bleven noget kengere i Vejle, end han plejede, og da han så vilde gå gjennem Hulen, kom der også en sort Hund og gav sig i Følge med ham. I Ian vilde nu se nøjere til,...
I Stalden på Brøndumgård er der en Bås, hvor den Hest, som står i den, er meget urolig hver Juleaften. Den står og sparker og puster og er belagt med hvidt Skum. Men det er kun den Hest, når andre Heste kommer i den Bås, er der ikke noget i Vejen. En sådan Aften kom den til at sparke nogle Sten op, og i Hullet så Folkene en Gjenstand, men de kunde ikke...
I Lyngby Skole ved Løkken var en Lærer Jørgensen, som i Begyndelsen var en meget pæn, ung Mand, men siden forfaldt til mange forskjellige Slags Dårligheder og var til sidst helt fra Forstanden. Sådan tog han en Gang et Par Skjæpper Kartofler på Nakken og gik med dem hen til et Par halvfjollede gamle Piger og vilde give dem Kartoflerne for at få Lov til...
Der var en Ejer på Palstrup, der lå i Trætte med ham på Døssing om et Stykke Jord. Så tog han Muld af hans egen Jord og lagde i hans Sko og gik over på det Stykke Jord, som de trættedes om, og svor på, at han stod på hans egen Jord. På den Måde vandt han Jorden. Den Gang Manden så var død, kom han hver Aften og råbte: »Det Stykke Jord er vunden fra...
Johanne Krags gik igjen; de kunde se hende gå med Spanden og fodre Svinene. Så kunde de ikke være tjent med det, og da de ikke kunde komme af med hende på nøjere Måde, så måtte de til Præsten og have ham til at mane hende. Hun blev manet ned oppe på Bjærget i deres egen Jord i en Dam, de siden kaldte Johanne Krags Dam, og der stod en Pæl, når vi rykkede...
Ovre i Omme var der en gammel Kone, der hed Else Nister (Nisdatter), hun havde taget en Aftægtsplet ud fra Gården med et Aftægtshus på, og der boede hun. Nu vilde hun på ingen Måder, den Plet skulde komme til at høre til Gården efter hendes Død, for hun kunde ikke lide Folkene, der havde den, og så gik hun til Præsten og bad ham om at gjøre det i Orden....
En Mand kom en Aften og bad om Hus ved Kollingkonen, hun boede her norden for Hjallerup og østen for Møllen i en Gård, der kaldes Kolling. Han får også Hus og kommer til at ligge i Laden i et Vognsæt. Så vågner han om Natten ved, at der bliver sagt tre Gange: »Sæj ed, sæj ed, sæj ed.« Han spørger så efter, hvor han skal sige det. Så siger det igjen, at...
En Karl i Andkjær var nede om Aftenen at flytte Heste, og da han gik derfra lå en stor Gås ved Vejen, og den var helt tam. Han tog den op og var jo glad ved at finde sådan én. Så vilde han tage den hjem, men jo længere han gik, jo tungere blev den, så det var ham næsten umuligt at slæbe sig frem. Da han kom til et bestemt Sted, fløj den fra ham og fløj...
Store-Knud fra Bøgvad red en Aften fra Egtved og hjem. Da han kom et Stykke hen ad Vejen, så han ved Siden af sig, at der gik et Dyr som i en stor Hunds Lignelse. Den blev ved at følge ham, og så talte han store Ord til den, men den svarede ikke. Så lagde han Mærke til, at den begyndte at vogse, og jo længere han red, jo større Dyret blev, så da han kom...