En Hegs havde en Datter, som hun også vilde lære at hegse. Først skulde hun kikke ind i en mørk Stue gjennem et Noglehul, og så skulde Moderen nok lære hende, hvad hun siden skulde gjore. Da Datteren nu kikkede derind, opdagede hun et Par store ildrode Øjne. Derover blev hun så forskrækket, at hun råbte: »I Jesu Navn! Så blev den gamle vred og gav hende...
Er man bleven bestjålen, kan man på følgende Måde udfinde, hvem Tyven er. Man tager et Sold og stikker en Sags fast i Stimmelen med begge Næb, og de begge må skræve noget ud fra hinanden. Derpå stikker to Mænd, som har Soldet imellem sig, Pegefingrene ind under (ikke igjennem) Saksens Øjne og løfter Soldet fra Jorden og begynder at skjændes om, hvem...
Hans Kristian Tygesen Buk var en ualmindelig kraftig Mand. Han boede i mange År i et lille Hus på Østerby Mark, som Folk kaldte Bokkenhof. Det var gravet ind i en Bakke og lignede i mange Måder en Hule. Han var en Særling og kunde ikke lide Anders Johnsen i Østerby. Om ham sagde han, at han ejede en Drej duk. Med den kunde han få Hans Buks Får til at...
Min Bedstefader Jens Ravn fortalte, at der gik Spogeri i \7/idiiuj Hule Der gik en hvid Hest uden Hoved, og desuden gik der også en sort Hund, det var jo den Slemme selv. En Aften var han bleven noget kengere i Vejle, end han plejede, og da han så vilde gå gjennem Hulen, kom der også en sort Hund og gav sig i Følge med ham. I Ian vilde nu se nøjere til,...
I Stalden på Brøndumgård er der en Bås, hvor den Hest, som står i den, er meget urolig hver Juleaften. Den står og sparker og puster og er belagt med hvidt Skum. Men det er kun den Hest, når andre Heste kommer i den Bås, er der ikke noget i Vejen. En sådan Aften kom den til at sparke nogle Sten op, og i Hullet så Folkene en Gjenstand, men de kunde ikke...
I Lyngby Skole ved Løkken var en Lærer Jørgensen, som i Begyndelsen var en meget pæn, ung Mand, men siden forfaldt til mange forskjellige Slags Dårligheder og var til sidst helt fra Forstanden. Sådan tog han en Gang et Par Skjæpper Kartofler på Nakken og gik med dem hen til et Par halvfjollede gamle Piger og vilde give dem Kartoflerne for at få Lov til...
Der var en Ejer på Palstrup, der lå i Trætte med ham på Døssing om et Stykke Jord. Så tog han Muld af hans egen Jord og lagde i hans Sko og gik over på det Stykke Jord, som de trættedes om, og svor på, at han stod på hans egen Jord. På den Måde vandt han Jorden. Den Gang Manden så var død, kom han hver Aften og råbte: »Det Stykke Jord er vunden fra...
Johanne Krags gik igjen; de kunde se hende gå med Spanden og fodre Svinene. Så kunde de ikke være tjent med det, og da de ikke kunde komme af med hende på nøjere Måde, så måtte de til Præsten og have ham til at mane hende. Hun blev manet ned oppe på Bjærget i deres egen Jord i en Dam, de siden kaldte Johanne Krags Dam, og der stod en Pæl, når vi rykkede...
Ovre i Omme var der en gammel Kone, der hed Else Nister (Nisdatter), hun havde taget en Aftægtsplet ud fra Gården med et Aftægtshus på, og der boede hun. Nu vilde hun på ingen Måder, den Plet skulde komme til at høre til Gården efter hendes Død, for hun kunde ikke lide Folkene, der havde den, og så gik hun til Præsten og bad ham om at gjøre det i Orden....
En Mand kom en Aften og bad om Hus ved Kollingkonen, hun boede her norden for Hjallerup og østen for Møllen i en Gård, der kaldes Kolling. Han får også Hus og kommer til at ligge i Laden i et Vognsæt. Så vågner han om Natten ved, at der bliver sagt tre Gange: »Sæj ed, sæj ed, sæj ed.« Han spørger så efter, hvor han skal sige det. Så siger det igjen, at...
En Karl i Andkjær var nede om Aftenen at flytte Heste, og da han gik derfra lå en stor Gås ved Vejen, og den var helt tam. Han tog den op og var jo glad ved at finde sådan én. Så vilde han tage den hjem, men jo længere han gik, jo tungere blev den, så det var ham næsten umuligt at slæbe sig frem. Da han kom til et bestemt Sted, fløj den fra ham og fløj...
Store-Knud fra Bøgvad red en Aften fra Egtved og hjem. Da han kom et Stykke hen ad Vejen, så han ved Siden af sig, at der gik et Dyr som i en stor Hunds Lignelse. Den blev ved at følge ham, og så talte han store Ord til den, men den svarede ikke. Så lagde han Mærke til, at den begyndte at vogse, og jo længere han red, jo større Dyret blev, så da han kom...
I Horsens i Himmerland var de så slemme til at spille Kort. En Mand og hans vogsen Søn var en Aften med til det, og de bliver uens ved Spillet. Den Gang de var komne hjem og var ved at fodre Hestene, så kom de til at trættes igjen om det, og Sønnen bliver så gal, te han slår hans Fader, og han bliver dårlig af det og døer strags efter. Det var jo en...
Vorter kan sættes hen på følgende Måde: Man tager en Ært og overgnider alle Vorterne dermed. Derefter går man baglænds hen til et Vandhul og smider Ærten over Skulderen ud i Hullet. Det skal altsammen gå stiltiende for sig, og man må heller ingen fortælle det til. Heller ikke må man gå hen til Vandhullet, inden Vorterne er væk. Men når Ærten rådner, så...
En Pige var inde hos nogle Røvere. Så fik hun Lov til at komme hjem og besøge hendes Forældre, men hun måtte love, te hun ikke vilde åbenbare dem, hvor Røverne boede. Det var nu om Vinteren, og da hun nu havde været hjemme og skulde tilbage igjen, fyldte hendes Moder hendes Lommer af Ærter, og så klippede hun et lille Hul på, så Ærterne kunde løbe ud...
Den i J. F. III Nr. 349 omtalte Simon Weiss var den første og i lang Tid den eneste Skytte, jeg kj endte. Han var en stadig Gjæst i mit Barndomshjem og i visse Måder en Særling, men en ivrig Jæger. Han boede den Gang i Hover og kaldtes almindelig Simon Boelsgård. Flere af hans Børn boer eller tjener i He, og måske han er levende endnu. K. Jeppesen,...
I min Drengetid var der en Præst i Pedersled, som de fortalte om, at han var så klog. Der var nogen en Gang, der var kjørt ind i hans Skov for at stjæle Træ, og da de så havde fået læsset på, så kunde de ikke kjøre af Stedet. Han sendte nu hans egen Karl derned for at hjælpe dem at få læsset af igjen, og så kunde Manden kjøre med det. En anden Gang var...
Først i Århundredet var der en Præst i Fjelstrup, som ikke vilde præke om Djævelen. Det tykte Beboerne ikke om, og de blev opsat på at ville af med ham. De søgte vel om det nogle Gange, men det vilde ikke lykkes. Så mødte de mandsstærke en Morgen tidlig ude ved Amtmanden, bevæbnede med Leer og Forke og omringede Amtshuset og truede Amtmanden med at ville...
Under Gåsetårnet ved Vordingborg skal der findes en Ormegrav, hvor Statsfanger og store Forbrydere af høj Rang blev kastede ned og led en pinefuld Død. De sidste, som blev smidt derned, skal have været to Jomfruer nogle siger Marsk Stigs Døtre der lod deres Liv der på en uretfærdig Måde. Derfor siges i Vordingborg og Omegn, at man ved Nattetid kan...
Snuden for Gadekjæret i Bederslev By ligger en Gård, der er opfort af Bindingsværk, og Manden hedder Povl Steffensen. Dens Stuehus er blevet opfort af Svenskerne, mens de var på Egnen. Den var byggel på en særegen Måde, idet der var to Lag Løsholter, og Bjælkerne lå på det øverste Lag. Nu er det Hus brækket ned, og i det nye Stuehus er kun begge...
