267 datasets found
Danish Keywords: maade Place of Narration: Navtrup
Der er et bitte Stykke firkantet Hede her i Vester fra os, noget Skratning, der kaldes Lingkjær, der har de hørt en Rok, som har snurret, og set en Jomfru, der spandt på den. Maren Primdal, Navtrup.
da.etk.DSnr_01_0_00196
Der er en bitte Høj vesten for Harre Kirke nede i Heden, og der har en gammel Mand, som kom sildig hjem en Aften fra Fjorden, set nogle bitte rødhovede Drenge spøge omkring den. De er også blevne sete en anden Gang. Maren Primdal, Navtrup.
da.etk.DSnr_01_0_00146
Der lå tre Høje sønden for Trende og vesten Landevejen, de kaldtes Trende Høje. Der har den kloge Kone Maren Hånning, som nu er død, set først nogle brogede Høveder, ret dejlige Høveder, og så en 3, 4 Drenge, der satte Hånden for Øjnene og skyggede, ligesom de vilde se efter dem. Hun talte så til Drengene: »Hør, bitte Karle, her går jere Høveder.« De kom...
da.etk.DSnr_01_0_00141
Der er en Høj omme i Vile vesten for Norup, der kaldes Norups Høj. Povl i Norup og Mads Bødker så nogle Drenge med røde Luer på rende runden om Højen. Maren Primdal.
da.etk.DSnr_01_0_00023
For et par år siden kom Niels Mortensens enke i Vile i tanker om, at hendes gjæs var forheksede, og det var jo onde folk, der havde skyld i det. De kunde ikke tage græsset eller få hovedet ned til det, af den grund der var intet græs. Hun brændte nogle æg i den Slemmes navn, men det hjalp nok ikke. Så går hun hen til mig, om hun kunde ikke låne Cepriånus...
En kone oppe på Agersø var en slem heks og gjorde megen fortræd. Hun havde en datter, der tjente i Hvidbjærg på Morsland, og hun havde lært en del af moderens kunster. Samme pige lærte det fra sig til en anden pige, hvis fader hed Sem. Så gik Sem til præsten og beklagede sig over, at hans datter havde lært sådan noget skidt. Præsten svarede, at pigen...
da.etk.DS_07_0_00529
Herremanden ^hJungetgård og præsten i Tise snakkede sammen om de Tise trolde. Præsten sagde, at de var så gudfrygtige, den ene kjørte den anden til kirke, den ringeste blev kjørt af den villeste. Herremanden derimod påstod, at de var trolde og kunde hekse, men det vilde præsten ikke indrømme. Så snakkede herremanden til én af dem om at forhekse præsten....
Henne i Roslev var en kone ved at kryste ost, og hver dag hun gjorde det, kom der en skruptusse og keg i hendes ostekar. Å, hvor hun var gal på den. Endelig snap hun tussen i det ene ben og holdt den til ilden og sved den godt runden omkring. Derefter slængte hun den ud i noget tordenvand, der stod udenfor, for der var lige kommen et tordenskyl. Kort...
da.etk.DS_07_0_00140
I Hjerk skolekammer i den nørre side er der noget skidteri, og det var i ledtog med det fra Dragshøj og foer sammen. Degnen mærkede, at der altid var sådan uro der inde, når det blev mørkt. Han hed Lavst Busk. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_05_0_01703
Der var noget skidt i Hjerk præstegård, og der er også én manet ned i det vestre gårdsled. Præsten, der gjorde det, hed Niels Arø, og han har konfirmeret min moder. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_05_0_01685
En ungkarl gik en aften over min moders ejendom, og da kom han til at følges et bitte gran op ad bakkerne med en jomfru, der havde en bitte hund med. Men så forsvandtes de. Han gjorde jo regning på, at de var oppe fra Frue kirke. Han fortalte mig det, den gang a tjente ved hans forældre. maren primdal, navtrup.
Hans Snabe, der boede i Tovstrup huse, havde forvart nogle skillinger i et kålgårdsdige, han vilde unde hans børn. Hvorfor han lagde dem dér, véd vi ikke, men han mente vel, han kunde der have dem i bevaring. Så døde han, men gik hjem efter hans penge, og kom i linnedet, han var lagt i. Der boede en mand nede vesten for, som hed Jens Iversen, han havde...
da.etk.DS_05_0_00971
Det har været skik her i Navtrup, at de gav præsten ti ol sild af hvert sildevåd. Når han fik dem røget, lagde han dem op på kirkeloftet, og der gjemtes de, til de blev brugt. Så skulde pigen op hver morgen at hente en snes stykker til deres davre, men det var hun ikke godt fornøjet med, da hun var bange for at komme i kirken, når solen ikke var oppe. En...
Min moders søskendebarn Kræn Henriksen på Fur gik op til kirken juleaften og gik ind og satte sig ad en stol. Der kunde han så se dem, der kom og gik ad kirken, som skulde dø, inden året var omme. Da han gik igjen, glemte han hans hund der inde, og da han siden gik op efter den, da lå den og var helt split ad. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_05_0_00843
Der var en i Vium, der hængte sig selv. Hun var så meget slem til at gå igjen, og så blev hun manet ved en høj, der hedder Kapelhøj, imellem Hjerk og Vium. Præsten smed en skilling til hende, han gav en skilling for hver, han manede, og han manede mange og var en dygtig mand. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_05_0_00373
2015 Der var en pige, der havde sådan en frygtelig tandpine. Så fik hun det råd, at hun skulde have kirkemuld i en klud og lægge ved dem, og det skulde hentes på kirkegården ved midnatstide. Men hun kunde ingen få til at gå derop og hente det, de var bange hveren. Endelig tråj deres tjenestekarl frem, han mente, han var den mest modige. Men den gang han...
Folk var ved at gå ud af kirken, og så fik præsten øje på, at pesten kom drivende. Så siger ban, at de skulde gå ad kirken igjen. Så blev de fri. Der var kun en eneste kone i live i Vium by, og hun begrov alle de andre døde på Hjerk kirkegård i det sydøstre hjørne. Der er en stor kule, og der skal de ligge, for folk siger, at alle dem, der døde i den...
da.etk.DS_04_0_01685
Jens Langkniv boede i Lalstrup i Harre. En mand fra Harre var kjort vild og kommen ind i en skov. Da så han et lys og kjørte efter det. Så kom han til et hus, og der gik han ind. Men der var Jens Langkniv, og han kunde nok skjønne, det var galt. Så sagde han: »A er nok kommen ind i et fejlt hus,« — »Ja, det er a også,« sagde Jens. »A vilde ret gjærne...
Stenestue ligger vester nede fra Navtrup kirke. Det har været rovere i gammel tid. Den kaldtes også Hvistelsstue, for kjæret neden for kaldes Hvistelskjær. En kel del knottere sten var sat op og dannede en stue, men de er taget for længe siden. Maren Primdal, Navtrup.
da.etk.DS_04_0_01415
Der var én, de kaldte Gudurn kræmmer, han red omkring og handlede her nede, og var sådan en svar kræmmer. Når han var i Otting, lå han i et bitte sted, hvor de havde en søn, som fulgte noget med ham og var som interessenter med ham. Men en en gang han atter lå der, slog sønnen ham ihjel og tog krammet af hans hest. De slog ham ihjel med en vindser og var...
da.etk.DS_04_0_01379