Skrås overfor Kjællinghøl på den søndre Side af Gudenå ligger Busbjærg, hvor der opholdt sig en Røverbande, som drev sit Uvæsen rundt om i Egnen, men ingen kunde opdage dens Tilholdssted. En Nat var de på Hvorslevgård for at stjæle, og da en Pige opdagede dem, overmandede de hende, for at hun ikke skulde få Lejlighed til at vække Gårdens Folk eller gjøre...
Nede i Lindet Skov boede for mange År siden en Skovrider, der havde mange Børn. Selve Juleaftensdag var Børnene ude på Is, Danske Sagn. IV. 25 og da blev der en af dem væk. De andre mærkede det ikke, inden de vilde til at hjem, og de troede jo, han var gået hjem i Forvejen, men da de kom ind, kunde de nok mærke, han ikke var der. Nu turde de ikke sige...
For omtrent 100 År siden skal der være begået et Mord på en Gård i Ørdrup. Den myrdede handlede med Kniplinger oppe i Nørrejylland, og dem kjøbte han op i Slesvig og Holsten. Hans Moder og tvende Søstre levede i Nustrup. En Gang, da han vilde gjøre en kortere Rejse i Omegnen, bad hans Moder og Søstre ham om, at han ikke måtte gå ind til Bjørholms i...
En ung Pige, jeg har kjendt, havde en Aften været et Ærende i Rønninge, og det blev lidt sent for hende, inden hun kom tilbage igjen. Da hun nu gik hen ad Vejen, der førte over en Dalsænkning, som kaldes Højbro, og hvor Vandet danner Afløbet fra Rønninge Søgårds Sø, da syntes hun, idet hun var næsten kommen over Dalen, at der var sådan Puslen og Støj et...
Min Moders Forældre boede omme i Skonager i Næsbjærg Sogn ved Varde, og der blev hun født. Men allerede da hun var en lille Pige, solgte de gamle deres Gård til et Par unge Folk, som skulde give dem Aftægt, og snart derefter kom min Moder ud at tjene. Så traf det sig en Dag, at hun fik Lov til at gå hjem og se til sine Forældre, og som hun nu nærmede sig...
Landsbyen Rends ligger omtrent 3 Mil sydøst for Tønder. Åen, som løber der forbi, har på en lille Strækning fået Navn efter Byen, og i den var der anbragt Sluser for at føre Vandet over Engene. Til en sådan Sluse kom en Mand og vilde gå over Åen, men da han kom ud på Bjælken, gled hans Fod, og han faldt ned i Vandet, der var meget d3rbt lige neden for...
I Begyndelsen af det syttende Århundrede drog to Brødre fra Før til Søs, den enes Navn huskes endnu, og han hed Tade Harkens. Føringerne kommer sjælden i Berøring med Rømøerne, men da de sejler meget på begge Øerne, skete det, at den ene af disse Brødre blev bekjendt med en Pige fra Røm og giftede sig med hende. Harkens byggede nu et prægtigt Hus i...
Gården Størt-om i Nærheden af Knudshoved lå forhen i Povlsgård, som består af 3 Gårde. Efter at Povlsgård 1632 var biovon ødelagt ved Ildebrand, blev Stortom flyttet til det Sted, som ovenfor er nævnt, og en af dens Marker har sikkert også været der. Flere Lokker skal så være tilbyttede imod nogle fjærntliggende Marker. Således skal Lokken Kopperholt...
I Midten af det 18de Århundrede boede der på Malle Hedegård en Selvejerbonde, som kaldtes Just Hedegård. Han var en meget velstående Mand efter den Tids Begreber, og foruden Gården ejede han en Del af Vilsted Kirketiende samt noget Strøgods. Efter hans Død blev Gården solgt til en Mand fra Han Herred, som hed Lavst Bleged. Om ham fortælles, at han tit...
Skjoldager har tidligere været én samlet Gård, og det vides, at den sidste Ejer af den hed Selmer. Endnu haves et Minde om hans Tilværelse, idet en Bredning i Åen endnu kaldes Selmers Ålegård. Samme Mand levede i det 16de Århundrede og døde barnløs. Da Gården var meget forfalden, blev den nu delt i 4 Gårde, måske Staten har fået dette ordnet, og måske...
Der var et Grevskab, hvor det var så forfærdeligt for Hovfolkene. Kom de for tidlig, skulde de stå uden for Hovporten til Dag, og kom de for sent, skulde de ride Træhesten. Nu havde Kongen fået det at høre, og så vilde han selv rejse derover og erfare, om det var Sandhed. Han klædte sig ud som en Tigger, tog Pose og Kjæp og gik. Så puslede han nu omkring...
I en By i Jylland boede et Par Folk, som havde en Søn, men så døde de fra ham, og han kom i Tjeneste ved en Gårdmand. Den dang havde de Fælleshede, og så kom Drengen til at gå der ude og passe Fårene. Han var en opvakt Dreng og passede dem godt. Der var nok bleven fortalt ham, at det spøgte der ude, men han så ikke til noget. En Dag han lå der ude, ser...
For et hundrede År siden ejedes Horsbjærglund (?) af en Frue, og hun gjorde Akkord med en Nordmand om, at han skulde bygge hende en ny Lade. Han begyndte så med at lave alle Naglerne. Han sad midt i Gården og snittede Nagler en hel Uge til Ende. Så gik Fruen ned til ham og spurgte, om han havde i Sinde at skjære alt hendes Træ op i Nagler. Nej, sagde...
Der var to Mænd, som her i Verden ikke kunde leve en Dag til Ende, uden at de måtte sees og tales ved. De var Naboer. Juleaften, da den ene havde siddet længe og talt med den anden, sagde han, da han gik bort: »Dersom jeg lever til Nytårsaften, kommer jeg igjen til dig, ja, om jeg døer, kommer jeg og banker på hos dig, og ser du en hvid Skikkelse, da luk...
Hundsbækgård i Læborg Sogn har fordum været et stort Herresæde, der lå omgiven af store Skove, hvorom mange Navne på Steder og Gårde endnu bærer Vidnesbyrd f. Ex. Skovdal, Skovholm, Skovdrupgård, Nordenskov og Skovkrog. I denne store Skovstrækning var der en stor Lindorm, som i mange År huserede i Omegnen til stor Rædsel for de omboende Folk. I den...
Samsø var i gamle Dage stærkt plaget af Rotter. Der kom så en Fremmed hertil og tilbød at ville skille Øen af med denne Landeplage, da han havde en Fløjte, hvormed han kunde samle alle Øens Rotter om sig og så dræbe dem. Men før han dristede sig til at blæse på Fløjten, skulde de erklære ham, at der ikke fandtes nogen Lindorm. Samsingerne afgav...
Der boede en Kone på Brandholm, som var så begjærlig efter at samle Penge, og hun samlede så mange, at hun tilsidst kom til at eje en Guldbordplade. Af Frygt for, at den skulde blive stjålen, lod hun den nedgrave mellem Brandholm og Bækken. Det var imidlertid almindelig bekjendt, at den var nedgravet på dette Sted, og om Natten såes ofte Lys der,...
Herremændene på Vedbygård i Løve Herred, Sælland, har i gamle Dage været nogle hårde Hunde mod Bønderne. Sådan var der en Gang en Kammerjunker Barner, som havde fæstet det halve af Dravensø, en stor Eng, der ligger bag ved Gården, til en Mand, som hed Ole Måholm, på den Måde, at de skulde slå til Hælvten, idet når Slåtiden kom, så skulde de skaffe lige...
Der boede en Bjærgmand på en Mands Mark, og Manden var tit nede at besøge ham, men passede altid på, når han gik op igjen, at lade Bjærgmanden gå for af, når han lukkede ham ud. Nu døde Mandens Kone, og så skal hun jo begraves. Manden og Karlen sidder nu og snakker om, hvordan de skal stille det an, og Karlen siger: »Ja, Bjærgmanden skal vi have bøjen.«...
Så var der endnu en Historie, a skal have fortalt, inden den går mig fra Hænde. Det var om en Bondemand, der havde Kreaturer gående på hans Mark, og så en Hjordedreng til at passe det. Nu var det en Dag, han gik og såede Frø af en bitte Pose, og da han havde afsået, vilde han hen og se til Drengen og Kreaturerne, men da gik han og græd og var harmet, og...
