Der er en gemen Sagn over Bornholm om én i denne Sogn, som hed Bonne-Vedde, hvilken der skulde være fød af en Havfrue, med hvilken Faderen havde Omgjængelse, den Tid han en Gang gik ved Stranden, hvilken Bonne-Vedde der var selv og det kunde se, som andre ikke, denne, den Tid Faderen var død, bekom Gården, gav sig i Ægteskab, og den Tid Hustruen blev...
En Bondemand lod sin Tjenestedreng gå med Øghøvederne om Natten i Vejgrøfterne og ved Digerne, hvor der var noget Græs det kalder vi jo at søge dem, og herved fik han næsten ingen Søvn. Undertiden kunde det da hænde, at han sad og faldt i Søvn, og Hestene nyttede Lejligheden til at gjøre sig til gode i en nærliggende Kløver- eller Kornmark. Men han...
Medens jeg tjente på Albertsmin.de ved Vejle, skete det, at de halvthundrede Kreaturer, vi havde, en Aften gav sig til at brøle så uafladelig, som om de ødelagde hverandre, Pigerne sad imens og malkede dem. Alle vi Karle kom farende derud med Lygter, også Herren og Fruen kom med Lygter og Pigerne, der havde siddet i Mørke og malket, kom farende imod...
I Nyskov i Vamdrup boede for omtrent en fyrretyve År siden en Mand, der hed Jeppe Påskesen, og han og hans Kone var meget ilde lidt af Beboerne der omkring. Alle Naboerne havde kun én Mening om dem, og det var, at Konen var god til at hegse og drev det i stor Stil. På en Naboejendom boede Jørgen Hansen Brag, og han havde Ulykke med sine Kreaturer både på...
Der var to Gårde, der lå tæt op ad hinanden. På det ene Sted var det sådan bovne Folk, men for de andre var det så småt og så dårligt. De mist bestandig af deres bedste Køer og bedste Øg og havde altid sådant Uheld. Så havde de fattige Folk en Tjenestekarl, og han siger en Aften: »Nu vil a flytte herfra, a vil væk en Smule.« Der var ingen, der fik at...
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster fortælles: Teglværksejer Andersen og hans Kone har fortalt sådan: Det var en Mand her fra Byen, som lånte en Hest og en Vogn af sin Nabo for at hente noget ovre i et andet Sogn. Da han så kommer i Nærheden af Pynt'ens Sted, bliver Hesten syg, og Manden stræber da at få den bort af Vejen, men lige så...
Niels Skovfoged han var Nabo til os, da vi boede i Møllen, han boede på Eskholtgård. Hans egentlige Navn var nu Niels Hansen Ørum, og han foer jo med at bilde Folk ind, te han havde Cyprianus og kunde gjøre så mange Kunster med den, te det var farligt. Allerforrest i den var Fanden tegnet af med to Horn i Panden. Fuldmægtig Christiansen i Vejle fik den...
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
To Folk var nylig bleven gift og kjøbte dem en Gård, men kort efter brændte den med alt, hvad de ejede. Da Manden en Dag gik ude i Marken og så på sit Korn, kom der en grå Mand til ham og spurgte ham, hvad han så så bedrøvet ud for. »Å,« sagde Manden,« det har jeg god Årsag til, for min Gård er brændt og alt, hvad jeg ejede, og nu har jeg intet at bygge...
Der var en Gang en Bondemand, der var ualmindelig dygtig til sit Arbejde, og derfor var det en vanskelig Plads for nogen Karl, da Manden mente, at Karlen måtte kunne gjøre lige så meget, som han selv. Nu havde han uheldigvis et År fået en Karl, der var noget spinkel, hvorfor Arbejdet faldt denne dobbelt besværlig. Værst var det i Høsten, da Karlen jo...
Et lille Gran til Nordvest for, hvor Præstegården i Tim nu ligger, der ligger en anden Gård, og Manden der han var så nærig og tykte, han havde for lidt Jord. Nu havde han sådan Lyst til at tilegne sig noget mere og gik og tænkte så meget på det, at han en Dag går hen og flytter Skj eistenene ind imod Præstegårdsmarken, der skulde han jo have Jorden fra....
Skrås overfor Kjællinghøl på den søndre Side af Gudenå ligger Busbjærg, hvor der opholdt sig en Røverbande, som drev sit Uvæsen rundt om i Egnen, men ingen kunde opdage dens Tilholdssted. En Nat var de på Hvorslevgård for at stjæle, og da en Pige opdagede dem, overmandede de hende, for at hun ikke skulde få Lejlighed til at vække Gårdens Folk eller gjøre...
Nede i Lindet Skov boede for mange År siden en Skovrider, der havde mange Børn. Selve Juleaftensdag var Børnene ude på Is, Danske Sagn. IV. 25 og da blev der en af dem væk. De andre mærkede det ikke, inden de vilde til at hjem, og de troede jo, han var gået hjem i Forvejen, men da de kom ind, kunde de nok mærke, han ikke var der. Nu turde de ikke sige...
For omtrent 100 År siden skal der være begået et Mord på en Gård i Ørdrup. Den myrdede handlede med Kniplinger oppe i Nørrejylland, og dem kjøbte han op i Slesvig og Holsten. Hans Moder og tvende Søstre levede i Nustrup. En Gang, da han vilde gjøre en kortere Rejse i Omegnen, bad hans Moder og Søstre ham om, at han ikke måtte gå ind til Bjørholms i...
En ung Pige, jeg har kjendt, havde en Aften været et Ærende i Rønninge, og det blev lidt sent for hende, inden hun kom tilbage igjen. Da hun nu gik hen ad Vejen, der førte over en Dalsænkning, som kaldes Højbro, og hvor Vandet danner Afløbet fra Rønninge Søgårds Sø, da syntes hun, idet hun var næsten kommen over Dalen, at der var sådan Puslen og Støj et...
Min Moders Forældre boede omme i Skonager i Næsbjærg Sogn ved Varde, og der blev hun født. Men allerede da hun var en lille Pige, solgte de gamle deres Gård til et Par unge Folk, som skulde give dem Aftægt, og snart derefter kom min Moder ud at tjene. Så traf det sig en Dag, at hun fik Lov til at gå hjem og se til sine Forældre, og som hun nu nærmede sig...
Landsbyen Rends ligger omtrent 3 Mil sydøst for Tønder. Åen, som løber der forbi, har på en lille Strækning fået Navn efter Byen, og i den var der anbragt Sluser for at føre Vandet over Engene. Til en sådan Sluse kom en Mand og vilde gå over Åen, men da han kom ud på Bjælken, gled hans Fod, og han faldt ned i Vandet, der var meget d3rbt lige neden for...
I Begyndelsen af det syttende Århundrede drog to Brødre fra Før til Søs, den enes Navn huskes endnu, og han hed Tade Harkens. Føringerne kommer sjælden i Berøring med Rømøerne, men da de sejler meget på begge Øerne, skete det, at den ene af disse Brødre blev bekjendt med en Pige fra Røm og giftede sig med hende. Harkens byggede nu et prægtigt Hus i...
Gården Størt-om i Nærheden af Knudshoved lå forhen i Povlsgård, som består af 3 Gårde. Efter at Povlsgård 1632 var biovon ødelagt ved Ildebrand, blev Stortom flyttet til det Sted, som ovenfor er nævnt, og en af dens Marker har sikkert også været der. Flere Lokker skal så være tilbyttede imod nogle fjærntliggende Marker. Således skal Lokken Kopperholt...
I Midten af det 18de Århundrede boede der på Malle Hedegård en Selvejerbonde, som kaldtes Just Hedegård. Han var en meget velstående Mand efter den Tids Begreber, og foruden Gården ejede han en Del af Vilsted Kirketiende samt noget Strøgods. Efter hans Død blev Gården solgt til en Mand fra Han Herred, som hed Lavst Bleged. Om ham fortælles, at han tit...