En halv fjerdingvej vesten for Guldager skal der vane gravet hoveder ned i en pest, som var her i gammel tid. Det er ene smågiave som på en kirkegård, og tuerne ligger i rader. Lars Harken, som ejede jorden, har fortalt mig det. Manden, der nu ejer stedet, vil ikke have det brækket, sa dit ligger i grønne endnu, som det tiltid har gjort. M. K. G.
Da Jesus gik ud i sin urtegård, da svedte han vand som blodige sår, han så til sine fem sår, han talte til sin son: Min son, stat og strid endelig, strid mandelig, pinen er uendelig, glæden er evindelig. Hvem der læser denne lille bon tre gange om aftenen, tre gauge om morgenen, forend de opstår, forend de ud går, forend de smager verdens brod, deres...
Manden en varulv .... Konen følger efter ham ud i skoven, ser, at han lagde sine klæder og blev til en varulv. Går hjem og tager klæderne med sig. Manden foer nu flere dage tudende og hylende omkring i skoven og kom ikke igjen hjem efter nogen tids forlob, som han for havde plejet. Hun bar da atter klæderne der ud, og manden kom nu straks efter hjem. M....
En varulv har en stor lådden plet på brystet. Den ligner en stor glubende hund med et fladt hoved og store, gronne, tindrende og rullende ojne. Hårene er lange og strittende. Den humper af sted på tre ben, det fjerde stikker den bag ud i steden for hale, da denne mangler. De søger især frugtsommelige kvinder, som de sønderriver for at få et stykke af det...
I Oster-Marie ligger Maglegård med en stor skov til. Her skal have boet en mand ved navn Magle, som nok levede et meget slemt liv, I skoven findes hans grav, og det skal ikke være godt ved nattetid at færdes gjennem skoven, for man møder Magle ridende på en hvid hest. chr. j.
da.etk.DS_05_0_00230
Dem, som har mødt Varsel, bliver vilde, når dette har forladt dem. H. Bering.
Får man et milemod, betyder det lykke. Man møder en ridende eller kjørende, det er hestens mile, der gjør udslaget.
Møder man en jæger, der går på jagt, må man ikke ønske ham til lykke, da skyder han ikke noget den dag.
Når et ligfølge møder en gående mand, skal det næste lig fra den egn blive en mand, og omvendt. Chr. Weiss.
Når vi går et ærende, cg en krage skriger over os, får vi intet held af vort ærende. De, som tror herpå, spytter gjærne, idet kragen skriger, og siger: Nu er min gang omsonst. M. Rosenkjær. Ufred i huset.
At møde en hund, kjørende folk eller en rytter er et meget lykkeligt varsel, og dette kaldes milcmod. A. L.
Når et bryllupstog kjører til kirke, må der ikke kjores gående, forend det er højst nødvendigt. Skulde en af vognene komme til at holde, da er det dobbelt galt, hvis det er den vogn, hvorpå brudeparret sidder, ti så vil der også hist og her ske standsning i livet for dem. Kr. Frederiksen.
Blæser det ens bryllupsdag, kommer man op at skjæudes hele livet. J.A.Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00696
Der gik en Jomfru med Hovedet under Armen oppe ved æ Kløvet-Høj ved Vejen mellem Gram og Gram By, og mange har mødt hende der. På det Sted er jo også én bleven henrettet. Gram S., Haderslev Vester A. Mads Dam, Gram.
Det første Menneske, en Kvinde møder, efter at hun har undfanget, vil Barnet komme til at ligne. H. Hansen, Ørridslev, Fyn.
Møder man Lygtemanden, skal man vende sin Frakke avet. E. T. K.
Møder man Varsel og ikke går af Vejen, skal man følge med til Kirken, og i gamle Dage, da der bares, måtte man al Tid folge med som Bærer. j. m.
Præstegårds-Nissen og Avsumgårds Nisse de mødtes på et Stykke Mark imellem begge Gårdene, der kaldes Storgård, og Præstegårds-Nissen jog den anden hjem med Plovstaven fra en Plov, som stod der. Mariane Jensdatter, Hjerm.
da.etk.DSnr_02_B_00168
Der var en Nisse i Toftlund og én i Rømmet, og de stjal fra hinanden. Så mødtes de en Gang og kom op at slås ved Højen, der lå midt i Byen, og om Morgenen lå der store Dynger af Hø og Korn på Stedet. Byen fik så Navn efter det og blev kaldt Pughøj. Lærer Kroghs Kone, Faster.
Hvis man skal ud i et ærende eller på en rejse og da først møder en kvinde, kan man være overbevist om, at man ikke får held af sit ærende eller sin rejse. Bedre er det at møde en mand. Endnu bedre en vogn, men bedst en rytter. N. P. Olsen.
da.etk.DS_07_0_00711
