Degnen Fuglsig her i Alslev han brændte, og det var jo en slem historie, hvis det skulde blive opdaget, Så var der to gamle koner i fattighuset, den ene, der hed Ane Marie, var lians svigerinde, og den anden, der hed Dorte Katrine, siger en dag til Ane Marie : Du knude tjene en god skilling ved at gå ud og mælde ham. Hun går også om morgenen tidlig ud...
En Gårdmand, der boede vesten for Præstegården her i Alslev, havde også Mark her til øster for vor Ejendom, og om ham fortælles, at han havde flyt et Skjel imellem hans Mark og Naboens, og siden han var død, gik han med en Spade på hans Ryg og i en Skindtrøje. Folk var rædde for at møde ham, og vi Born var rædde for at komme forbi den Gårds Port om...
En Præst og hans Søn trættedes om, hvor vidt en kunde lade sig se, når en var død; Faderen sagde ja, men Sønnen sagde nej. Efter at Sønnen så var bleven Præst i Stedet, og Faderen var død, sad han en Aften i hans Studerekammer, og da kom hans Fader ind til ham. Men han forsvandt strags efter. [Alslev S., Skads H.]? Ane Marie Lavrsdatter, Alslev.
da.etk.DSnr_05_0_00365
Min Bedstefader var ellers fra Knasthøje og havde været ovre i Råborg Hus i Strandby. Da han nu gik og vilde hjem om Aftenen, kom han forbi det gamle Tinghus tæt ved Tam Høje, hvor Tingel havde været sat i gamle Dage. Der var endnu Ruiner af Huset, og inde i dem var en Stenbænk og et gammelt langt Egebord. Der gik han så ind i Morket og vilde spise hans...
Der boede en Mand henne ved noget, de kalder Tamhyww (Tam Hoje), de kaldte ham æ Kok, og hans Kone hed Birte. De kom i Tanker om at forgive deres Aftægtskone, og hun blev jo begravet som andre Mennesker. Så kom der en ridende forbi Kirken en Aften, og da råbte der en Stemme til ham: te Døden var kommen, men Tiden var ikke kommen, og det var jo...
Vor gamle Præst, Hr. Abraham Jessen, gik igjen efter hans Død, og han gik i syv År hver eneste Aften. Vi boede her tæt ved Kirken, og Kirkeejeren gjorde den Gang Kirken ren. En Gang, der så skulde gjøres rent, løb vi små Piger i Nabolaget og vilde se til det, og vi rendte ud og ind af Kirkedøren og legte. Det var jo ved højlys Dag. Da a kommer så...
Her oppe på Hvisselbjærg siger de, at der er en Jomfru indmuret og bleven nedkast i et Rum, hvor der ligger en stor Dynge Sand. Hun er jo bleven nedmanet, og så er hun oppe hvert tredje År for at måle det Sand om. Hun har et lille Bæger i Hånden at måle det med, men hun må ikke måle mere end et Bæger Sand hver Gang, hun er oppe, og når hun så endelig på...
En Herremand på Hvisselbjærg plejede Omgang med tre Søstre, men da det blev opdaget, blev de dømt alle fire til at miste Livet, for det de havde gjort sig skyldige i Synd mod Helligånden, og så blev de henrettede ude på Korshøj øst for Alslev Kirke. Alslev S., Skads H. Lærer Lovrup, Alslev.
Ea sjælden gang kan her på egnen sees et st. Hans blus. Det er dog mest oster på, vi seer det. Jeg har fået indtrykket af, at det er en gammel skik, der så godt som helt er gået af brug her. Lærer Lovrup, Alslev.
Der var kommet tre fremmede Handelsmænd her til Alslev. Folk vil sige de var fra Holland og vilde da have Losi om Natten. Men Manden, de kom til, han sagde, at han kunde ikke have dem, for Sagen var, at han formærkede, at de havde mange Penge med dem, og disse havde han fået Lyst til, derfor vilde han have en Mand i Toftnæs til at være sig behjælpelig...
Herskabet på Hvisselbjærg var sådan nogle slemme Folk mod deres Hovbønder. Fruen morede sig mest med at få de stakkels frugtsommelige Koner på Træhesten, og så vilde hun have Lodder bundet ved deres Fødder. Men bag efter dem kom der en Herremand, som var så god. Han bygte 6 Gårde til hans Tjenestefolk og gav dem de Gårde, imod at de skulde svare...
I Oster-Marie ligger Maglegård med en stor skov til. Her skal have boet en mand ved navn Magle, som nok levede et meget slemt liv, I skoven findes hans grav, og det skal ikke være godt ved nattetid at færdes gjennem skoven, for man møder Magle ridende på en hvid hest. chr. j.
da.etk.DS_05_0_00230
Dem, som har mødt Varsel, bliver vilde, når dette har forladt dem. H. Bering.
Får man et milemod, betyder det lykke. Man møder en ridende eller kjørende, det er hestens mile, der gjør udslaget.
Møder man en jæger, der går på jagt, må man ikke ønske ham til lykke, da skyder han ikke noget den dag.
Når et ligfølge møder en gående mand, skal det næste lig fra den egn blive en mand, og omvendt. Chr. Weiss.
Når vi går et ærende, cg en krage skriger over os, får vi intet held af vort ærende. De, som tror herpå, spytter gjærne, idet kragen skriger, og siger: Nu er min gang omsonst. M. Rosenkjær. Ufred i huset.
At møde en hund, kjørende folk eller en rytter er et meget lykkeligt varsel, og dette kaldes milcmod. A. L.
Når et bryllupstog kjører til kirke, må der ikke kjores gående, forend det er højst nødvendigt. Skulde en af vognene komme til at holde, da er det dobbelt galt, hvis det er den vogn, hvorpå brudeparret sidder, ti så vil der også hist og her ske standsning i livet for dem. Kr. Frederiksen.
Blæser det ens bryllupsdag, kommer man op at skjæudes hele livet. J.A.Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00696
