Torup har eu gang været præstegård. Men endnu forend don blev præstegård, boede her to nouner. Så var der to junkere i eu gård [Fredbjærg f der kaldtes Fredbjærg-Hovgård. De junkere friede til nonnerne, og så skulde de mødes med dem i Fredbjærg kirke en juleaften. Nok er det, de stikker der junkerne ihjel, og så blev kirken brækket ned for deu ngjernings...
Smidie er en meget gammel by. Det har en gang været en ø lige så vel som Kongstedlund. Der skal have været to småkonger, den ene var her fra byen, og den anden fra Kongstedlund. De kunde ikke komme til rette, og så kom det til en tvekamp imellem dem. De mødtes nede ved Haslevgårds mølleå, og den ene blev til dels overvunden. Fra hans tilhængere blev...
Når man møder en ligskare, skal man smide sig ned på vejen eller gå i grøften, ellers bliver man ført af stjærten af ligvognen op til kirkegården. H. F. F.
På vejen ost for Povl Kristensens gård i O, hvor der er en korsvej, fortæller gamle folk, at der går en so hver nat, og folk, som møder den, kwmmer op at ride på den, og de bliver så fortumlede, at de ikke véd, hvordan de slipper fra den igjen, eller hvordan de kommer hjem. Samme steds går en sort hund, som, når folk træffer den, lober ved siden af dem...
Når arbejdsfolkene går fra kirken, efter at den er bvgget færdig, det første de da møder, det skal graves levende ned. I Mørke er der gravet et lam ned. På Torsager kirkegård lige så. De kan somme tider se, det render og Lopper. I Bregnet er det en hest, og den har også nogen set. Maren Knudsdatter, Uglbølle.
En husmand, der havde en frugtsommelig kone, kom en aften hjem fra arbejde. Doren var lukket i, så han havde læs med at komme ind, men jorden var rodet op et sted under sylden. Da han kom ind i stuen, lå hans kone på sengen og var død, og livet var revet op på hende. Så vidste den elendige mand nok, hvem der havde gjort det, og da han så sig for omkring...
Manden i Dalgård førte bort af Osterhøj i sin mødding, da blev ellekonen vred og lod om aftenen alle sine børn samles i Dalgårds-mandens kjokken. Da blev han bange og lovede dem, at han vilde føre hele møddingen tilbage til højen. Lødderup. Nik. Christensen.
Mads Hamborg i Rind var snedker og kludrede noget med at lave ligkister. En mand i sognet lagde sig til at dø, og svigersønnen kom så og bestilte en ligkiste til ham, men lagde selv træet til. Det syntes Mads var for godt til kisten, og så lavede han sig et åsæt af det, og ligkisten lavede han så af det gamle åsæt. En tid efter mødtes Mads og den unge...
Forklædet, der blev sveden, det hænger i Nørre-Lyndelse Kirke. Den Gang, min Fætter Knud Rasmussen boede i Vester-Hæsinge, da var vi der nede at besøge dem, og så var vi nede i et Hus, der lå ude ved Enden af deres Mark. Min Fætters Kone, Maren, var med der inde, og til hende fortalte Konen i Huset, at hun var i Familie med Pigen, der havde mødt...
Der var en Bås i vestre Ende af Kostalden på Tanderup, den kunde der ingen Kreaturer være i, og der kunde næsten heller ingen Mennesker være i det Kammer, der var tæt ved Siden af. Der lå to Drenge der oppe, og en Aften kom en Mand ind til dem med en rød Lue på hans Hoved. Drengene blev rædde og rendte støstnagen af Kammeret og op ad Forpagterens. Så...
Udenfor Mejlby i Linde Sogn er en Dam, som kaldes Snaksdam, og fra den løber en Rende, som kaldes Frørende. Der tjente en Pige inde i Mejlby, og hun blev frugtsommelig og fødte i Dølgsmål. Så gik hun ned og druknede Barnet i Renden. Men da hun havde gjort det, så fortrød hun det, og så gik hun og tæredes hen af Sorg og døde til sidst. Hver Nat siden...
Der var en Præst her i Vallekilde, der gik igjen. Hvordan han nu var, eller han ikke var, så var han da vel så slem, at han skulde manes ned. Så skulde den nye Præst da mane ham. Føllet og Hesten skulde mødes oppe ved Stakkehavegjærdet. Han blev slæbt derud, og til Slutning blev han manet ned i Manemose, der endnu er på Præstens Mark her i Vallekilde,...
Præsten gik på Kirkegården om Aftenen, og så vilde Karlen kyse ham og tog et Lagen over sig. Da de nu mødtes, talte Præsten ham sådan til: »Er du et Menneske så tal, men .... ellers maner jeg dig ned i Afgrunden.« Karlen tav, og så manede Præsten ham ned til Knæene. Nu gav han sig til Kjende, og Præsten hentede da Vin og Brød og tog ham til Alters, inden...
Der har været to Slotte nede ved Arrild, og der går en Å forbi dem. En Gang var de to Konger, som boede på de to Slotte, ude at sejle, og så mødtes de ved en Bro over Åen. De blev uens og kom op at slås, og siden brændte de hinandens Slotte af. Den ene havde en Datter, og hun blev sat ned i Åen i en Glaskiste der, hvor de havde slåedes. Siden har to...
Kristian Grønning eller Kristian Bødker, som han kaldtes, kunde se Ligskarer, han boede i Huset lige her uden for Gården. En Gang var han i År slev til Begravelse, og Nikolaj Jensen var kjørende med ham. Da de om Aftenen på Hjemvejen kom nær til Haslum Kirke, møder de en Ligskare. Så siger Bødkeren: »Hold til Side, for der kommer en Ligskare.« Hestene...
To Drenge af mine Søstres Konfirmanter kom en Aften ind til min Moder og var hvide i Hovedet og helt ude af dem selv af Angest. De kom derind for at komme lidt til dem selv, og så fortalte de, at de havde mødt en Ligskare. Det var en hel Mængde sortklædte Mennesker, der spærrede Vejen for dem. I den Tid blev Ligene aldrig kjørt til Kirkegården, men altid...
En Kapellan fra Hjarup havde været i Kolding og vilde nu hjem til Hjarup. Kusken og han var ene på Vognen. Da de kom til den store Hylke Banke ovre ved Seest, da sprang Hestene over til den ene Side af Vejen, og Kusken var ræd, de skulde vælte i Grøften; men nu blev de stående helt rolig, og da de havde stået et Par Minuter, så gik de igjen. Kapellanen...
På Haugård tjente en Gang to Karle, som var blevne skilagtige, og de kom overens om, at deres Trætte skulde afgjøres næste Søndag. Da Dagen kom, blev den ene Karl hjemme og stenede en Høle, men den anden Karl gik i Kirken og hørte Guds Ord. De mødtes derefter ved det nordvestlige Hjørne af Havgårds Lade og prøvede Kræfter, og den Karl, der gik i Kirke,...
Min Moder havde været ovre hos Herredsfogden i Løve Herred, der boede i Vinde-Helsinge, at betale nogle Penge, og da hun så gik hjem i Mørkningen, så ser hun noget som en sort Puddelhund komme i Møde med hende. Da den kom lige forved hende, rejste den sig på to og gik ligesom et Menneske. Hun hilste Godaften, og så gav den en sær hul Lyd fra sig. Da den...
En Husmand fra Menstrup, der lever endnu, har mødt Kong Valdemars vilde Jagt på Menstrup Marker tæt ved Byskjellet en Aften, han gik hjem fra Arbejde. Han hørte Kong Valdemar råbe: »Suu!« og så kom Hundene farende med Ild ud af Gabet, og derefter kom det øvrige Jagtfølge; men et Øjeblik efter var det hele forsvundet. Anna Larsen, Menstrup.
