Fn mand i Gudum havde det tilfælde, at ban mistede sin besætning tid efter anden, enten lå der en hest og var død om morgenen, eller der lå én af hans køer. Han mistede på den måde næsten hele sin besætning to gange, men der var aldrig mere end ét kreatur ad gangen, der døde. Derover blev ban helt fortvivlet, og en dag, som han var i Ålborg, vilde han...
Der tjente en ung karl på Vedelsborg, og han var forlovet med en ung pige fra byen der i nærheden. Hende plejede han gjærne at mødes med om aftenen, så ofte han havde lejlighed, også besøgte han hende i hendes hjem. En aften i mørkningen ventede hun ham på vejen. Da hun kom ud til byens mølle, så hun en mandsperson, indhyllet i en stor kappe, komme sig i...
Den gamle bekjendte statsminister Chr. Ditlev Reventlow til Kristianssæde opholdt sig altid i ferierne på denne gård og yndede meget at strejfe omkring i skovene med sin bøsse. En jul, da han igjen var der, gik han i mørkningen hen ad en skovvej i storskoven. Da kom der pludselig en hvid skikkelse imod ham, og eftersom Reventlow var rationalist, agtede...
En mand, der hed Anders, kom ind til en anden mand på Søgårds mark og sagde: »Nis, vil du med på jagt i morgen formiddag?« Han sagde ja, »også kan du tage din tjenestekarl med, så mødes vi ved Gallehus* det er det sted, der ligger her tæt ved Åbenrå. Anden dags formiddag præcis kl. 9 mødtes de alle tre, og snart efter skød de en hjort. Skovrideren...
Længe før Mette Kås ejede Hemmestrup, boede der en mand her, som hed hr. Svend. Hans kone døde tidlig, men efterlod ham en datter, som hed Kirsten. Hun vokste op og blev en rot kjøn pige og tillige en sædelig og retskaffen pige. Faderen var anset for en rig mand og ejede, efter hvad folk sagde, mange penge af læder med sølvnagler igjennem. Dem havde han...
Da Krogsbæk kirke imellem Karlby og Skjørring blev bygget, var de enige om, at den skulde have ligget i en af byerne, men alt det, de stillede op cm dagen, blev revet ned om natten. Så blev de enige om at spænde et par stude for en stenslæbe og lægge en sten på, og så lade dem råde dem selv. Hvor de så lå om morgenen, skulde kirken bygges. Det var i...
Et par mil vest for Horsens og ikke langt fra den gamle Ribevej, der nævnes således, fordi kong Valdemar red med den fra Skanderborg til dronning Dagmars dødsleje i Ribe, ligger Boring, der i gamle dage havde sin egen kirke. Den ejedes af herremanden på Rask, hr. Glambek, som var en ugudelig krop og hård mod sine undergivne samt rå i al sin færd. Han...
Der var en mand, der pløjede med fire skårne heste på hans mark hver dag. Så var der en høj, og hver gang, han kom der, så siger manden til drengen, der kjorte for ham: "Gjen på æ gildinger, dreng!" Så kommer bjærgmanden ud, da han hører det nogle gange, og siger: "Er det de stærkeste, gildingerne ?" - "Ja," siger han manden. "Vil du så ikke gilde mig?"...
Der var en ungkarl fra Jetsmark, som hed Jens Kjeldsen med tilnavn Sisgård, han blev taget til soldat og var med i krigen 48. Da han var på Als, blev han kjendt med en pige der, og de blev kjærester. Efter at krigen så var sluttet, rejste han der ud igjen og blev gift med hende, og så blev han bosat i nærheden af Sønderborg og blev gårdmand. En...
En vinter blev det knapt for Søren Jakobsen i StoreLime med foden, og ban havde kone og fire, fem børn. Men nar det kneb allermest, så skulde herren jo hjælpe. A vil ned til Nordmanden, siger han til hans kone. Ja, hvad, siger hun, det er sådan en sær én. hvad har du ud af det? Ja, det skal prøves, siger han. Han går og kommer derned og...
Biskop Tage Millier var meget pedantisk med påklædningen. En gang kom han ud til Grene på visitats, og der var en lærer Anders Fugl. Han havde først været bogbinder og blev så skuespiller, men i Viborg blev han trakteret med rådne æbler, og så vilde han til at være skolelærer og fik examen. Han var et godt hoved, men kunde ikke synge, og avtoriteterne...
Der var en mand, der var meget dristig, han mente med sig selv, han var aldrig ræd for nogen slags spøgelse, og det pratede han af både tidlig og silde, te ban turde gå, hvor det skulde være, alt sådan noget skidt det havde intet ærende, det måtte vige for ham. Men der var en hel del mænd, som mente, at hans drist det var ikke mere end til husbehov, og...
I Tved var præstens husbestyrerske bleven syg. Doktoren blev så hentet og foreskrev hende medicin. Så siger præsten til karlen om at tage en hest og ride ind til apotheket i Æbeltoft og få sagerne. Niels syntes, at det var bedst at låne en hest, da deres egne nu nylig havde været af sted efter læge, men præsten sagde nej, det gjaldt om at skynde sig, om...
Der var en kræmmer nede fra de tyske byer, der gik og handlede med hægter her og i Mors og andre steder. Så blev han forelsket i en pige her nede og bosatte sig og kjørte omkring med ål, for den gang fiskede de med pulsvåd, og han kom til at leve i forfærdelig små kår, da han nu blot havde småhandel. De holstenske kræmmere handlede jo også med kniplinger...
Folketro om store højtidsdage. 1. Den, der er født til en hellig tid, kan se al slags forvarsel og det uden al frygt. A. Ludvigsen. 2. Hvem der er født under messe (o: gudstjeneste) kan se holsknægtene. (?) C. M. Larsen. 3. En kone her befalede, at asken de store højtidsaftener (?) skulde klappes ganske til, så cler ikke var en rand på den. Viste der sig...
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
Om Glavind fortælles mange mærkelige Træk. Jeg skal her blot navne få af dem. Han var Ejer af et Hus med lidt Jord til, og derpå holdt han et Par Får. Men om Vinteren havde han kun lidt Hø til dem. og så lukkede han dem ud, når Vejret var nogenlunde godt. Hans Nabo var en Gårdmand, hvis Jord stødte lige ind til Glavinds, men han kunde ikke fordrage ham,...
To Folk var nylig bleven gift og kjøbte dem en Gård, men kort efter brændte den med alt, hvad de ejede. Da Manden en Dag gik ude i Marken og så på sit Korn, kom der en grå Mand til ham og spurgte ham, hvad han så så bedrøvet ud for. »Å,« sagde Manden,« det har jeg god Årsag til, for min Gård er brændt og alt, hvad jeg ejede, og nu har jeg intet at bygge...
Min Bedstefaders Stiffader, der boede her i vor Gård, han hed Iver Bentsen, og vor Nabo her inde hed Grejs Hansen. De to Mænd rejste dem hver Morgen sådan ved 3-Tiden om Sommeren og gik så op på deres Uderlodder og flyt deres Heste sammen. Den, der blev først vågen, den talte jo til den anden, og det var en vis Ret. Så en Morgen tidlig, Iver kommer op ...
Vi har en Gang boet sammen med et Par Arbejdsfolk, der fortalte mig en hel Del om noget Spøgeri, der var på Majbølgård, de havde begge tjent netop på Gården, hvor det passerede. Manden hed Hans Hansen og Konen Kristine. Hun forsikrede for, at det var så sandt, så sandt. Den forrige Mand på Gården hed Hansen, og han gik igjen. De vilde jo sige, han havde...
