Folketro om store højtidsdage. 1. Den, der er født til en hellig tid, kan se al slags forvarsel og det uden al frygt. A. Ludvigsen. 2. Hvem der er født under messe (o: gudstjeneste) kan se holsknægtene. (?) C. M. Larsen. 3. En kone her befalede, at asken de store højtidsaftener (?) skulde klappes ganske til, så cler ikke var en rand på den. Viste der sig...
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
Om Glavind fortælles mange mærkelige Træk. Jeg skal her blot navne få af dem. Han var Ejer af et Hus med lidt Jord til, og derpå holdt han et Par Får. Men om Vinteren havde han kun lidt Hø til dem. og så lukkede han dem ud, når Vejret var nogenlunde godt. Hans Nabo var en Gårdmand, hvis Jord stødte lige ind til Glavinds, men han kunde ikke fordrage ham,...
To Folk var nylig bleven gift og kjøbte dem en Gård, men kort efter brændte den med alt, hvad de ejede. Da Manden en Dag gik ude i Marken og så på sit Korn, kom der en grå Mand til ham og spurgte ham, hvad han så så bedrøvet ud for. »Å,« sagde Manden,« det har jeg god Årsag til, for min Gård er brændt og alt, hvad jeg ejede, og nu har jeg intet at bygge...
Min Bedstefaders Stiffader, der boede her i vor Gård, han hed Iver Bentsen, og vor Nabo her inde hed Grejs Hansen. De to Mænd rejste dem hver Morgen sådan ved 3-Tiden om Sommeren og gik så op på deres Uderlodder og flyt deres Heste sammen. Den, der blev først vågen, den talte jo til den anden, og det var en vis Ret. Så en Morgen tidlig, Iver kommer op ...
Vi har en Gang boet sammen med et Par Arbejdsfolk, der fortalte mig en hel Del om noget Spøgeri, der var på Majbølgård, de havde begge tjent netop på Gården, hvor det passerede. Manden hed Hans Hansen og Konen Kristine. Hun forsikrede for, at det var så sandt, så sandt. Den forrige Mand på Gården hed Hansen, og han gik igjen. De vilde jo sige, han havde...
Der var en gammel Kirkeringer i Farstrup ved Navn Smidt, han havde haft Bestillingen som Graver og Ringer og passet Kirken i over 20 År. Så boede der en Gårdmand tæt op til Kirken, de kaldte ham gamle Niels Sal. Det var hans anden Kone, han havde, og de havde ingen Børn sammen og skal have levet et lykkeligt Ægteskab en Række af År. Da den gamle Niels...
Mine Forældre kom til Lyndelse 1842. Da boede der i Byen en ældre Gartner, Schoumann, der havde en ældgammel Kone, Marie. Hun kom en Gang op til Moder, og da stod jeg som 8-Års Dreng og hørte på, hvad hun fortalte. Hun var kommen op i Kirken, da Folkene var ved at arbejde på at rydde Kisterne ud af Begravelsen, og disse Umennesker kastede et Hoved op...
Samtidig med Niels Ufødt i Mosbjærg boede der en Herremand på Baggesvogn, de kaldte Junkeren. Han førte så forskrækkelig vildt et Levnet, turede og sjovede, kort sagt, han var i med alle Laster og Skidt. Endelig kom hans Regnskabsdag; men aldrig så snart han er død, så stiller han i Gården igjen, og så snart som Solen var nedgåen, så holdt han udenfor...
Der var en Mand, der boede i Vester Klit i Tværsted, han hed Peder Larsen, og han finder en Mand på Stranden, der var i Dødsnød, og så beder han ham om at tage ham til sig og pleje sig. Tillige med viser han ham, te han havde nogle Penge på sig at betale med. Men Manden syntes, han var nær død og slog ham så ihjel og tog Pengene. Han havde gode Støvler...
Det var imellem 1825 og 1830, da havde de i Bevtoft Mølle to vældig store fede Svin, og de kunde sådan gå fra Svinehuset ud i en Indhegning uden for og røre sig. Da de var nu bleven så fede, som de skulde være, skulde de jo slagtes, og Dagen blev bestemt, men så lige før blev de stjålne om Natten og forsvandt sporløst. Tyvene havde gået ind i Svinehuset...
Der var en Præst i Saltum, der hed Milling, han var slem til at svire og bande og sakkentere. En Gang skulde han til Gjøl at præke i Vakancen. Så sagde Kusken til ham en Dag, de var ude at kjøre: »Husker I efter, Fåer, at I skal til Gjøl at præke på Søndag«. Han svarede: »Er det så snart ved de Tider, da skal de Satan ta' mig også få.« Så kom jo Dagen....
Feltmarskalk Hans Schack, der 1664 fik Skjoldager m. m. ind under Gram Gods, skal have været en vældig Jæger. Der fortælles, at han ofte red på Jagt uden Bøsse, og når så Hundene rejste en Hare, satte han Hesten i Fart efter den, og sad på Hesten og slog den ihjel med Hundepisken. En Dag red han på Jagt på Skjoldager, og Hundene rejste en Bæv ned ad imod...
Der boede en Herremand på Ørndrup i Vester-Hornum, der hed Speilzer han var af spansk Herkomst og ret en ugudelig Krop, der bankede sine Bønder og gjorde meget ondt. Så rottede de sig sammen en Dag ude på Hovmarken og slog ham. Der var ikke en eneste hverken Kvinde eller Mand, uden de slog løs på ham. De mente, at de havde slået ham ihjel, og han...
En Herremand havde tre Sønner og efterlod sig en stor Arv til dom. De to kjnbto sig hver ol Skib og drev en stor Mandel. Den tredje gik til Havet med hans Penge og smed dem deri, idet han bad, at doin. der var komne med Rette, de måtte flyde. De havde nemlig skyldt hans Fader for, at han var kommen til hans Penge mod Urette. Så sank de til Bunds hver en...
På sin Vej fra Borre til Gurre færdes Kong Vollermand ad Landevejen efter Næstved. Det traf sig en mørk Efterårsnat, at en Bondekarl, der tjente i Vester-Egesborg og havde besøgt sin Kjæreste, der tjente i Kjøng, på Tilbagevejen derfra passerede Vejlebroen, og der mødte han et Uhyre, som de kaldte for en Gjødemo'r. (Nedenunder Vejlø Prædikestol sidder...
Herremændene på Vedbygård i Løve Herred, Sælland, har i gamle Dage været nogle hårde Hunde mod Bønderne. Sådan var der en Gang en Kammerjunker Barner, som havde fæstet det halve af Dravensø, en stor Eng, der ligger bag ved Gården, til en Mand, som hed Ole Måholm, på den Måde, at de skulde slå til Hælvten, idet når Slåtiden kom, så skulde de skaffe lige...
På Nørre-Feldingbjærg Mark ligger en stor høj Bakke, hvor der boede en Bjærgkonge i. Så skulde de til at bygge en Kirke i N.-Feldingbjærg, men vidste ikke, hvor de skulde lægge den. Der blev da bestemt, at to store mandvolme Tyre skulde bindes sammen om Aftenen, og de skulde da ud og tumle med hinanden, og hvor de lå om Morgenen, der skulde den bygges....
Der boede en kone her nede vesten for Vugdrup i Tårs sogn i et hus, de kalder Støvhuset, og hende kaldte de Støvkaren. Så kommer hun op til et hus, de kalder Stenbroen, og vil have noget mælk. Konen siger til hende: "Nej, a kan ikke i dag, for vi har en kalv, og vor fader vil ikke æde kalvekjød, uden kalven har fået mælk. Men om otte dage får vi den...
En nytårsmorgen kommer to gamle mennesker, en mand og en kone, til Toftgård. Folkene der vilde til kirke i Jetsmark allesammen, så nær som konen i gården. Så vilde den fremmede mand med dem til kirke, og denher gamle kone blev ved konen i gården. Siden kirkefolkene var komne over åen den skulde de jo sejle over så vilde røverkouen der hjemme se alt...
