Alle pebersvende bliver skronnehorse, og alle ugifte piger viber. De mødes på Skrobelev hede, og viben siger nu: Hwi vi-i du it, hwi vi-i du it?» Palle piøe_
Er det forste menneske, en ligskare møder på sin vej, et mandfolk, bliver det første dødsfald i samme bylag af mandkjøn; er det derimod en kvindelig person, bliver det en kvinde. p. K. M. Klæder.
Præsten i Spentrup kom kjørende på Lem-Vejen, og så kom der en Præst fra den anden Side, og de mødtes på Vejen ved det Hus, der kaldes Skomagerkroeret. Hvad de havde at forhandle med hinanden, véd man ikke. Men de stod da af Vognen og gik og talte sammen. Spentrup Præst sagde til hans Kusk, han måtte ikke kjøre, inden han kom og sagde til ham, han skulde...
Vi havde (> Horn, der lå af Skarlagensfeber, og det ene var så meget dårligt. Så vilde a gå til Doktoren meget tidlig om Morgenen, lian boer jo i Hammel, og a gik skrås på for at spare Tiden. Da a kom op på Marken, kom der en sort Skikkelse forbi mig. Den Gang a kom hjem igjen, sagde a strags: »Hvordan har I det?« »la. Sine er dod,« svarer min Kone....
Kort før min Søn døde, hørte han en Fårekylling i Møddingen. Da sagde han: »Den skal dødes,« og siden hørte vi den ikke. Tæt efter kom Uglen og satte sig på Huset og tudede. Kristen Sørensen, Balslundhus, Fåborg.
En kjælling kommer ridende med ulvene. Så møder hun en mand, og da han nu ser koblet, siger han: "Det er endda ikke så få plage, du har." Havde han nu sagt ulve, havde de revet hende ihjel. Hans Fladbirk, Søheden.
Imellem Sjelle bro og Hørning er en dal, Præstedal, hvor der går seks kridhvide mænd og mullerer, ligesom de vil sige noget, men de går jo deres egen tur, og enhver, der møder dem, bliver vild. Den dal har forhen været slem at færdes ad om natten, for vejfarende blev tagne op og udplyndrede. rasmus hornbæk, bendstrup.
I Krejbjærg var en smed, der var så forfærdelig stærk, han hed Bærtel. En aften han gik over kirkegården, hvor der jo går en sti, som har været brugt meget før, men ikke nu, da kommer der et kvindfolk op. Han siger god-aften, og hun nøder ham så til, at han en vis aften skal gå op og forrette et vist ærende foran alteret i Krejbjærg kirke. Hvad det var,...
Til den første snog, man møder om foråret, skal man sige: «Gud bevare mig og alle mine fra dig og alle dine, vil du intet ondt gjøre mig og alle mine, skal jeg ikke heller gjøre dig og alle dine,» og intet giftigt kryb skal da skade én den sommer. Lars Findsen.
Pastor Karstensen i Tryggelev havde kun få tilhørere i annekskirken, og det var han glad ved. En søndag var der kun mødt én, men det syntes ban da var vel lidt. Han sagde så til karlen, at han skulde gå hen og spænde for. Karlen gik og spændte også for vognen, men i det samme kom der nok én. Xu kom karlen og vilde sige kam, at ban var færdig. Da råber...
Stormer det under en brudefærd, vil brudefolkene komme til at støde mod hinanden hele livet igjennem. p. .T.
Møder man én i en hvid triije, når man trækker en ko fra, tyren, så får koen en hvid kalv. Moder man et kvindfolk, får den en kviekalv. et mandfolk en tyrkalv. Karen Marie Rasmussen.
To mænd mødtes i Give marked ved aftenstid. Den ene siger: God aften! Den anden svarer: A har kjøbt en so, a har været ovre at se til din søster. Ja, a véd det nok, hun har fået grise. Forst favnede folk, og siden grinnede de, som tækket skulde have været af huset. Povl Madsen, Gadbjærg.
Peder Skram kommer hver Nytårsnat kjørende op for Hovedtrappen på Urup, og Folk, der møder ham, skal af Vejen, ellers kjører han over dem. I en af Pillerne under Hovedbygningen er en Kvinde indmuret, og så snart nogen kommer ned i Kj ælderen om Aftenen, bliver de omfavnede af hende, og hun klemmer dem sådan, at de knap kan gå derfra. Lærer Didriksen? Ry...
da.etk.DSnr_05_0_00954
Der gik det Sagn, at der Kl. 9 hver Lille-Juleaften skulde kjøre en Vogn ind på Rosenvold og op foran Hovedbygningen. Den Danske Sagn. V. 1 nulevende Ejers Frue sad en sådan Aften og ventede på sin Mand, der var ude, og da Kl. blev 9, hørte hun Vognen komme. Hun løb da ud, og Tjeneren og Staldkarlen kom også hver fra sin Side, men der var ingen Ting, og...
Det er en almindelig Sige her på Egnen: Det er sådan Varme i Dag, de kan ikke være i Jegsen Kirke for Varme. Men der er jo ingen Kirke i Jegsen. Det Sted, der kaldes sådan, er imellem Jegsen og Tåstrup tæt nord for Jegsen By. Det er et højt Sted og kan sees helt ind til Århus. Vi brændte altid Blus af Voldborg Aften der, og de Adslever og de Jegsener de...
Ved Vejen imellem Langå og Øster-Velling står to meget høje og ranke Sten i oprejst Stilling. Man kalder dem Kjæmpestenene, og der siges, at en Kjæmpe i Langå kastede sin Sten efter ØsterVelling Kirke, og en Kjæmpe i Øster-Velling kastede sin efter Langå Kirke, og de to Sten mødtes og slog imod hinanden på Halvvejen, blev liggende på Stedet og rejstes...
Min Fader kom en Aften fra Byen og gik ad Vejen langs med Skovdiget (ved Kyø) fra Ajstrup til Broholt. Som han går allerbedst, møder han en meget stor Ligskare og så' den så tydelig. Da han kom hjem, sagde han det til sin Kone. Hun svarede: »Vi spørger nok, at én af Familien er død.« Dagen efter kom der Bud, at en god Ven af min Fader, der var Lods og...
En Pige fra Skivum, der hed Stine, fortalte, at hendes Fader en Aften fulgte med en anden Mand på Vejen fra Giver til Skivum. Da de nu gik og talte sammen, mødte de en stor Ligskare med mange Vogne, og som de gik, snublede de. Da de var komne over det hele, blev det mere lyst for dem. En Mand i Nærheden døde nogle få Dage efter, og ved hans...
På Lergrav i Avlum havde de en Nisse. Han gik over til Skjerk og stjal Foder. Der gik da Vej derover. Han fra Skjerk kom imod ham, og så kom de til at slås. Skjerk-Nissen kom til Mandens Vindue og vilde have Hjælp. »Tag Bagploven!« Der var sådant et Halmbad nede i Engen næste Morgen, hvor de mødtes og sloges. Erik Jensen, Haderis.
