Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
De unge fra Hinnum vilde gå til Dal til leg. Mig og min broder kom imod dem, og de sagde, at vi skulde vende om igjen, for da de gik gjennem æ Grydderhelld, kom de forbi en hovedløs sø, og de var så forbævrede og angst. Vi gik alligevel, og endelig så vi soen. Min broder pudsede en hund efter den, men den vilde ikke frem. Så kom vi nærmere, men hunden...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
I Grene kunde ulvene om aftenen komme ned til åen og tude, te det var grovt. I en gard, der kaldes Billund, havde de et foløg, der sloges med en ulv en hel nat. Det var sa fortumlet om morgenen, at sveden drap ned ad hende. Men hun frelste dog foliet. Søren Vistisen, Hoven.
Aæum og Egvad kirker ved Tårum skal være opkaldt efter Adam og Eva. h. a. h.
Ved Skovsende har der været stor skov. Til nordost herfor er der noget, som kaldes æ Kratbanke, og der har også været skov, men det er længe siden. Der er dygtigt krat endnu, men der kan blot blive som til rivebøvle eller sådan noget. Rødderne står der endnu. søren vistisen, hoven.
I Urup i Grindsted har der været en herregård, der havde samme navn som herremanden. Omkring ved den gård, der nu tilhører Bærtel Jensen, kan man endnu påvise voldene og gravene, og i samme gård har der været opbevaret et par hjortetakker, som skal stamme fra herremandstiden. h. a. h.
På Grindsted mark er der en lille dyb sø, som hedder Grindsted so. Der skal være stinket en gård, og runden om søen er der ligesom agerrene ned til søen. Der blev skikket bud efter præsten . . . Han blev ifrig og røg ud, men glemte kalk og disk i et vindue. Begge dele kom sejlende efter ham. Når det er klar frost, og man kommer ud på isen, kan man se...
I en dal, der kaldes Store-dal mellem Silkeborg og Billund i Grene sogn, der gik en sti, og lige sonden for den stod et lys. Det lys har folk snakket så meget om. De kunde stå hjemme i Silkeborg og Elkjær og se det, og de har også set det i Billund. Man mente, at der var dræbt én der og gravet ned, og det skulde være en greve. Der var nogle rovere i...
I Nollund havde æ tatterer deres bolig under folkenes seng. Sådan kaldte min oldemoder bjærgfolkene. Det var sådan små folk, og de kom en gang og lånte folkenes øltønde. De måtte ikke se i den, de bragte tilbage, men da konen en gang så i den, var den fuld af spindelvæv. Søren Vistisen, Hoven.
Der er også i Persker et sted, kaldet Bondevede-gård, således kaldet af en vis beboer, Bondevede, om hvem der fortælles, at han med sine øjne kunde se forskjellige mærkelige ting, dæmoner og genier. Kesens atlas III, 174.
da.etk.DS_02_D_00020
En 2, 3 drenge var nede i skoven at passe køerne. Da så den ene en lille rod dreng komme og give et slag på en ko, så den blev hofteskreden og lam af det. Folkene havde tro til, at drengene selv havde gjort det, men det skulde være mærkeligt, da mandens egen søn var med. Ry.
Der er et mærkeligt sted ved Løgnm kloster. Kommer nogen dertil om natten, er han nødt til at vanke omkring der til næste morgen. Der er noget, som holder en igjen, men hvad det er, véd man ikke. Det samme fortælles om Trø/borgvase. nik. chk.
Der var en karl, der rejste så langt omkring, og han var kommen ind i Afrika. Der kom en herre og kjendtes ved ham, som han aldrig havde set. Da sagde herren: «Det var dog mærkeligt, for jeg har boet på din faders gård i mange år og er der bleven behandlet så godt.» Her var han herre om vinteren, og han var så glad ved den her karl, og han blev der den...
I egnen om Sonder-Kongerslev har de trunder. En trunde er et hult træ, der sættes ned ligesom et kar, og hvoraf vandet hele tiden vælder ud. Allerøverst i byen er en sådan trunde, men allernederst i den er der så langt til vand. at det er helt mærkeligt. S.-Kongerslev.
Jens Ende fra Langlig havde fundet en død Mand på Stranden og så begravet ham i Klitten. De tre første Nætter efter kom den døde Mand til Vinduerne og sagde: »Du fesenteret mig jo nok, men du glemte da at se efter i min Kat.« En Snes År gik hen, og da gik Vandet ind og skar Klitten væk, som den døde Mand var begravet i. Så kom Benene af ham frem, men...
Ragebøl i Dybbøl er kun en lille By med 6 Bøndergårde. Der fortælles, at alle 6 Bønder i de Gårde for mange År siden døde på én Gang, og det var jo helt mærkeligt. Det skal være gået sådan til, at én af dem var ude at gå en Aften, og da fløj der et hvidt Lagen op for ham, og der kom en Lyd, som sagde: »En, to, tre!« Nu troede han slet ikke på Spøgeri, og...
Jeg havde en ko, der havde en stor grøde i halsen og skulde af med livet. Da kommer Per Damborg fra Rold forbi, og jeg viser ham ind til koen. Ja, det var for sent, sagde han, jeg skulde have sendt bud efter ham noget før, men vilde da gjøre det, han kunde. Så strøg han på koen og tog ligesom tre håndfulde og gik ud med til en sten og bestrøg den (altså...
På Marsvinslund findes et skab, der er flere hundrede år gammelt, og som bar den mærkelige egenskab, at der flere dage for en kommende storm hores en knirken deri. Man véd ikke, hvoraf det kommer. J. Jensen, Refshalegård.
Her har en gang været en degn i Tå?iing, der ikke vilde holde kirken ren. Så en søndag var nogle folk komne temmelig tidlig til kirke, og de vidste, at degnen var der ikke, men de hørte tydelig, at én fejede inde i kirken. De snakkede nu med hverandre om, at det var mærkeligt, at den nu skulde gjøres ren, og de vilde hen og se, hvem der gjorde det. Da så...
