Lange-Grete var en gang kommen til Breum i følge med nogle karle af hendes slags. Så vilde de til at lave kål til nætter, men så skulde karlene gå hen og tigge nogle skottere, og de gik så til Langesgård. Men der spillede karlene på gården dem det puds, at de fyldte deres poser med iskaver, og så kom de tilbage til Lange-Grete med dem. Hun var jo gal og...
Pludder-Mads havde en kjælling, der hed LammeBorret. Hun gik for af med en krykke og en kjæp, og han gik bag efter og holdt i hendes skjørt, for ban var jo blind og kunde ikke selv gå. Hvor hun kom id, vilde hun jo tigge en dram til Mads, og når de havde skjænket den, vilde hun holde glasset til hans mund skulde det da forestille, men hun drak selv...
Skjelle- 8imon kom ind et sted i Jebjærg. hvor manden var dod og bleven begravet. Så siger han jo til konen, om hun havde ikke noget godt at give ham efter den begravelse. Det er galt, svarer hun, for æ brændevin er sluppet op, men a har et bitte gran kamferbrændevin, vil du have det? Det er godt til en gammel karl , sagde Simon og han får jo...
Skjelle-Simon havde hans navn af, at han var skeløjet, og han var rigtig nok også skjelle til gavns. Han sagde, når han kom ind et sted: Go daw, kjønne mo'r, kan I finde et bitte æg og gi Skjelle-Simon i daw? Skal I hældes et ha jer en kaffekande eller en blikputte eller noget andet bliktuj i da?r? og så rimlede han op, hvad han havde at sælge. Hans to...
Vænø-Slegi han fortalte, at han havde 18 og 20 kirkesogne at leve af med Fur. Det er siden blevet til en sige efter ham, at der er 18 og 20 kirkesogne i Salling. På Fur og Vænø tælles efter snese, derfor var det, han sagde 18 Og 20. Niels Goderum.
Når et øg var død i forrige tider og skulde flåes, vilde tjenestefolkene ikke tage fat på det arbejde, inden husbond og madmoder forst gik ud og gav hver et snit. Det var jo ikke al tid, rakkerne var til færds lige i tiden, nar dyret skulde flåes, og få bud til dem kunde på sine steder heller ikke let lade sig gjøre. Sådan var det også hos provst Møller...
Der kom en gang en kjæltring ind til Niels Halds i Breum, og da var konen gået til kirke. Hun tiggede jo og manden vidste ikke, hvad han skulde give dem, for det han var ene hjemme, eller hvordan han skulde blive dem kvit; men så finder han på, for at blive af med dem, at spørge dem ad, om de vilde ikke skjære en hanhund for ham. Nejnej, sagde de, nok...
For omtrent et halvt hundrede år siden talte min fader med to mænd, som boede i nærheden af Vesterhavet, så vidt vides i Harboøre, og som rejste omkring for at kjøbe et barn, der efter deres eget udsagn skulde nedsættes levende i strandkanten af Vesterhavet, for at dette ikke skulde ødelægge de tilgrændsende kystlande ved oversvømmelse. Barnet skulde...
Ægtefolk må ikke have hvedehalm i sengen, for så får deres børn rødt hår. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00596
Der har i forrige Tider været en Røverstue nede i Vejbæk her lige sønden for, og der er lidt Mærker af det endnu. [Husby S., Ulvborg H.]? Hedevig Kirstine Ågård, Skjoldborg.
da.etk.DSnr_04_0_00975
På Vejen fra Tvis Klosier til Mejrup har ligget en stor Sten, som nu or Blåel i Stykker til Vejbrug. Den er kastet af Bjærgmanden i Yllebjærg ril or Tvis Kirke, men det tog jo noget fejl for ham. Mærker af hans Fingre var tydelig kjendt i den. Mejrup S., Hjerm H.
da.etk.DSnr_03_0_00076
På det nordostre hjørne af Kapeikjærregård i Almind er der tre grave gjørlig at se. e. t. k. Mærk. Sagn om kirkegårdsdiger og sten i disse vil findes i andre afdelinger.
da.etk.DS_03_0_00644
På Kolby mark ligger en sten, som skal være kastet derover efter kirken af en kjæmpe på Refsnæs. Mærker af hans ti fingre sidder endnu i stenen. mikkel sørensen.
da.etk.DS_03_0_00154
Hjemme ved Sebber fik de formgrod til gilder, Det kom ind på store tinfade og var lavet af rismel og mandler. Sa Idev grodon hældt varm i overkopper og formet, og nar den var kold, blev de hvælede, og grøden sat rundt omkring på store tinfade. Der blev ved anretningen budt omkring, og kagerne overhaddt med in.jud. .Kggoost stod også på fade, disse...
I Asdal skal der også være Spøgeri. Mærk: Karl Pølses Flæskeskank. Kristen Knudsen, Klastrup. Asdal S., Vennebjærg H.
da.etk.DSnr_05_0_00974
Der ligger en stor Sten syd for Stenum, der kaldes den grå Ko. Den har en Kjæmpe, som stod ovre på Tise Bakke kyld derover, og der er Mærker i den af en Hånd med fem Fingre, dem satte han, da han tog ved den. Melkior Nielsen, Hæsum Mose. Stenum S., Børglum H.
En mand i Kalvhave mellem Sejerslev og fiesselbjærg (Mors) skal ofte om natten have mærket noget låddenagtigt komme og lægge sig ved hans hoved, og når han tog fat på det, havde han ikke andet end en våd karklud tilbage, som også forsvandt i hans hænder. J. C. Overgård.
Man må ikke se sig tilbage, når man mærker noget urigtigt (spøgeri) bag ved sig, for så kan det dreje én hovedet om i nakken, så man altid kommer til at gå sådan. j. m.
Der var en bjærgmand på Helligbjarg på Gammel-Estrup mark, og der var en anden på Fløjstrup kirkebakke. Der kom dem noget imellem, og de slog så sten efter hinanden. Den ene sten faldt på Gammel-Estrup mark, og der var mærker af hans fem fingre. kristen rasmussen, favsing.
Den første gang, man sover i en seng, hvor man aldrig har ligget før, mærker man sig, hvad man drømmer, foldet tyer (o: går i opfyldelse). P. Jensen
da.etk.JAT_03_0_01382
