Drømmer man om æg, skal man slå noget i stykker. Peter KousgàrJ.
da.etk.JAT_03_0_01470
Man kan af guldsmeden (den lille mariehøne) få at vide, til hvad side man skal søge sin kjæreste. Den sættes på hånden, og man synger eller siger: »Guldsmed, guldsmed, hvilken sid' æ mi' kjærest ve'?« Retningen angives da til den side, hvor billen forsvinder. p. Korsgàrd.
Ægtefolk må ikke have hvedehalm i sengen, for så får deres børn rødt hår. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00596
Der har i forrige Tider været en Røverstue nede i Vejbæk her lige sønden for, og der er lidt Mærker af det endnu. [Husby S., Ulvborg H.]? Hedevig Kirstine Ågård, Skjoldborg.
da.etk.DSnr_04_0_00975
På Vejen fra Tvis Klosier til Mejrup har ligget en stor Sten, som nu or Blåel i Stykker til Vejbrug. Den er kastet af Bjærgmanden i Yllebjærg ril or Tvis Kirke, men det tog jo noget fejl for ham. Mærker af hans Fingre var tydelig kjendt i den. Mejrup S., Hjerm H.
da.etk.DSnr_03_0_00076
På det nordostre hjørne af Kapeikjærregård i Almind er der tre grave gjørlig at se. e. t. k. Mærk. Sagn om kirkegårdsdiger og sten i disse vil findes i andre afdelinger.
da.etk.DS_03_0_00644
På Kolby mark ligger en sten, som skal være kastet derover efter kirken af en kjæmpe på Refsnæs. Mærker af hans ti fingre sidder endnu i stenen. mikkel sørensen.
da.etk.DS_03_0_00154
Drømmer man nm lus eller ild, bliv<T man rig. Jørg. II, P. Kocag&rd.
Ligger et menneske og drages med døden, så skal man op på buset og vende eu mounetørv (græstorv), da dør det straks. Peter Korsgård. Annette Jensen.
Hjemme ved Sebber fik de formgrod til gilder, Det kom ind på store tinfade og var lavet af rismel og mandler. Sa Idev grodon hældt varm i overkopper og formet, og nar den var kold, blev de hvælede, og grøden sat rundt omkring på store tinfade. Der blev ved anretningen budt omkring, og kagerne overhaddt med in.jud. .Kggoost stod også på fade, disse...
I Asdal skal der også være Spøgeri. Mærk: Karl Pølses Flæskeskank. Kristen Knudsen, Klastrup. Asdal S., Vennebjærg H.
da.etk.DSnr_05_0_00974
Der ligger en stor Sten syd for Stenum, der kaldes den grå Ko. Den har en Kjæmpe, som stod ovre på Tise Bakke kyld derover, og der er Mærker i den af en Hånd med fem Fingre, dem satte han, da han tog ved den. Melkior Nielsen, Hæsum Mose. Stenum S., Børglum H.
En mand i Kalvhave mellem Sejerslev og fiesselbjærg (Mors) skal ofte om natten have mærket noget låddenagtigt komme og lægge sig ved hans hoved, og når han tog fat på det, havde han ikke andet end en våd karklud tilbage, som også forsvandt i hans hænder. J. C. Overgård.
Man må ikke se sig tilbage, når man mærker noget urigtigt (spøgeri) bag ved sig, for så kan det dreje én hovedet om i nakken, så man altid kommer til at gå sådan. j. m.
Der var en bjærgmand på Helligbjarg på Gammel-Estrup mark, og der var en anden på Fløjstrup kirkebakke. Der kom dem noget imellem, og de slog så sten efter hinanden. Den ene sten faldt på Gammel-Estrup mark, og der var mærker af hans fem fingre. kristen rasmussen, favsing.
Den første gang, man sover i en seng, hvor man aldrig har ligget før, mærker man sig, hvad man drømmer, foldet tyer (o: går i opfyldelse). P. Jensen
da.etk.JAT_03_0_01382
Det skal helst være en fredag aften, folk mærker deres lam (klipper dem i oret). Lars Nielsen.
Lav a tjente i Nim præstegård, skulde a en gang kjøre ud til Horsens efter præstekonen, der havde været i Kjøbenhavn. Da vi kom ud pæ vejen, sagde a til præsten: Vi far ingen held af vor tur. Hvoraf véd du det? siger han. Ja. det kunde a nu mærke. Da vi kom til Horsens, lå der også brev fra hende, at hun ikke kom hjem inden om 14 dage. A havde jo...
da.etk.JAT_01_0_00988
Fiskerne kukker, når de har noget i garnet, for at dem, der står på landet, kan vide det. Når de mærker, at der er noget, siger de: Kukkuk! Iver Skade, Tise.
Ved højre Side af Vejen fra Vive til Astrup ligger en stor Sten på Bakkegårdens Mark, og der er Mærker af fem Fingre i den. Den har en Kjæmpe, der stod ovre ved Vindblæs Kirke, siået efter Astrup Kirketårn, som han var gal på. Men han nåede ikke at drive den så langt. Kristen Andersen, Vive. Astrup S., Hindsted H.
da.etk.DSnr_03_0_00109