Der siges i forbemældte (Store-Slogerup) bys vestre vang en sten at være, på hvilken kjæmper i gamle dage skulle haft deres klodebane, i hvilken og er til syne nogle små huller, som menes at være pristina globi vestigia (o: gamle mærker af kloden), slogerup, skyts h. Klodebane: keglebane, klude: træklods til at sli med.
Hjemme hos min fader i Hornum (Hvirring) har de et uderstuebord, som bliver lånt ud til gilder, og det kan t;t mærkes, når det skal lånes ud til en begravelse. En gang vi sad inde, hørte vi, der kom en mand hen ad stenbroen og kom ind i uderstuen, hvor han begyndte at rydde af bordet, og det var, ligesom der gik et fad eller en tallerken i stykker. Så...
Intet menneske kan være en mare, når det er med andres vidende. En gammel kone i Svendstrup, Vejlø, som lever endnu, var i sin ungdom en mare, men blev befriet derfra. Hendes forældre ejede en gård i Rettestrup og havde både karl og dreng i tjeneste. Hun havde et godt oje til karlen, men da denne ikke besvarede hendes følelser, hævnede hun sig ved at...
I Roe, Grønbæk sogn, er der en gård, hvor bjærgfolkene driver slemt spil. Gården ligger nemlig lige under bakken, hvor bjærgfolkene bor. En nytårsaften gik manden til Grønbæk, og konen blev da alene hjemme. Da han atter kom hjem, lå hun i sengen og rystede over hele kroppen. Hnn spurgte ham, om han intet havde mærket til, da han kom, for der havde været...
På Tyholm var en gammel karl, som var meget overtroisk, han var gårdmandens broder og hørte gården til. Han plejede at stå og tærske meget sildig om aftenen, og karl og dreng holdt jo ikke af det. Så enedes de om, at drengen skulde agere nisse, og han kom op på et korngulv og sad på lur. Da nu den gamle var ved at rive det sidste af det sidste udlæg, så...
Blandt resterne fra fællesskabets tid er også måden, hvorpå vejene bliver vedligeholdte på Samsø. Vejene er inddelte således, at hver mand har tre stykker af byens veje og i forhold til hartkorn at vedligeholde, ét til hvert år. Stykkerne findes på forskjellige steder, og hvert/ tredje år bliver der fra havet kjørt et lag småsten og grus derpå. Hver...
Der var nogle, der kom fra Vorbasse marked, en to eller tre personer, og de havde fundet en okse ude i Ast skov og tog den jo med dem. Da de så kommer til Brande, bestemmer de dem til at gjøre indbrud ved Gamle-Kjeld, for de mente, han havde mange penge. Altså tager de et vindue fra og kommer ind. Men Kjeld mærker dem, og han kommer op eg kommer til at...
Der var én, der vilde smugle et stort oksehoved brændevin over grændsen, og betjentene var i hælene på ham. Han nåede da at komme ind i Kristen Nielsens gård i Tange, Gjørding, det var min bedstefader, og der havde de netop tækkemand. De fik oksehovedet væltet af over ad møddingen og fik i huj og hast noget gammelt tække smidt over det, og så kjorte han...
En mand havde solgt en stud, men kom i tanker om, at han havde forsolgt sig. Så taler han med sin nabo om det, inden han afleverer den. Men a vil jo ikke lade handelen gå tilbage for det, siger han. Ja, da kunde han lære ham et nemt råd til, hvordan han kunde få det gjort tilbage og endda redde æren. Nu leverer du ham jo studen og lover, at du leverer...
En gårdmand her i Kjøng, der hed Rasmus Pedersen, var så ualmindelig stærk. Han bar en gang så stor en byrde af korn til møllen, at da han nåede mølledøren, revnede hans træsko, og han trådte formelig dybe mærker i stenene. I Kjøug molles gård ligger endnu en sten med en fordybning af en træskohæl. Der har for ligget én til ved siden af, men den er nu...
Efter 39. Lindhmd by har i gamle dage kun været en 3-4 gårde, som lå samlede lidt osten for kirken og sønden for bækken. Der er endnu mærker af en drivevej eller en gyde, som de kaldte det, og markerne var ud i sydvest. De havde så en fælles hjøvre, og han var en gang rendt væk. Nu holdt do grande, og der blev jo rådslået om, hvem der skulde ud at lede...
Flere gjæster sad i et værtshus og nød nogle drikkevarer, og iblandt dem var der en spasmager, som gav værten det forslag, at når han kunde synge en vise, som værten kunde lide, så skulde han være fri for at betale. Det gik værten ind på. Så begynder han at synge den ene vise efter den anden, gi. bekjendte drikkeviser og andre viser. Men så snart han fik...
Der var en gammel kone, som sad på aftægt i en gård, og hende kom gårdskarlen tit ind og besøgte; den gamle kunde godt lide at få sig en snak med ham. og han lod til at gjøre noget ud af hende også. En skjøn dag mærker hun, at der er blevet et stort stykke lærred og et stykke vadmel henne for hende, og hun går jo ind og melder det til manden i gården,...
Pa Galgehøj her i Åsted har været en galge. Der har flere gange været kastet store egetræer op der ovre i engen i nord derfra, og i selve højen er der endnu 4 pæle, a har mærket dem, nár a har revet der nede. En hjordedreng sad på selve højen og gravede med sin knivog fandt da nogle murbrokker. Han tog om eftermiddagen en spade med sig og kastede da over...
da.etk.JAH_05_0_00294
En mand i Mønsted la og sov oppe pa lians mark, og så slap han ned i jorden. Det var en gammel grav, der sank sammen. Det er somme tider, der lober en hel lang stribbel ned. En mand, der hedder Jens Andersen, som a har tjent, og som bor i nærheden af kalkgravene, han må fylde op af hans jord hvert år, når der løber nogle stykker. De mener, at der er...
I sengen var der nederst et tykt lag lyng, og ovenpå lagdes et lag halm. En gårdmand i Smollerup, Mads Boel, bad præsten om at komme og berette hans gamle moder, som stadig lå til sengs. "Ja, så kan du komme og hente mig i morgen kl. 10". Næste dag blev klokken 10, og den blev 11 og 12, men der kom endnu ingen efter præsten. Endelig kom han. "Hvorfor...
Den første agerumlade, der blev bygget her på egnen, var ved Kobbel i Lem sogn. Den blev tilhugget i Norge og sejlet til Lemvig, men den svend, som havde tilhugget den, syntes ikke om, at han ikke skulde med for at sætte den op. Han ombyttede da mærkerne på træet, så at mesteren, som selv var her ovre for at lede opførelsen, ikke kunde tinde rede i det....
Gunderupgårds lade skal være hugget i Norge. Men så blev mesteren og mestersvenden uens, og så hug svenden alle numrene galt på træet. Da mesteren nu var rejst her over for at sætte den op, kunde han ikke, og måtte have bud efter svenden alligevel. Det stod nok hårdt at få ham til at rejse herned, men han kom da, og så samlede han laden. Det kan ses på...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
Der blev skudt en ulv 1811 ved noget, de kalder Bitte-Hjeds i Veggerbi/, og 1813 blev der skudt en ved herregården Villestrup, 1814 en ved Varde, og siden har aldrig nogen mærket ulve her i landet. Min moders moder var hjorde for dem her på Torstedlund, og hun fortalte, at ulvene tudede hinanden sammen og kom da i flokke. Så lob en ulv bag til og bed...
