En pige sad en aften og spandt. Så skulde hun gå op på loftet og hente blår ned til sig selv og de andre kvindfolk. Men da hun kom op, fik hun fat i hårtoppen på et menneske, og hun kunde godt mærke, at det var et menneske, men hun sagde ganske rolig: »Nå, det er nok af de fine blår, vor mo'er sagde, at jeg skulde have af de grove.« Dermed slap hun håret...
Provst Hammer var en mand, der kunde mere end sit fadervor. En søndag han stod på prækestolen i Kolby kirke, mærkede han på sig selv, at en af hans karle var oppe på loftet at stjæle havre til hestene. Fluks binder han karlen rned sit ord, så han kom til at stå midt på trappen med sækken på ryggen, og måtte blive der, til provsten kom af kirke og kunde...
Rn gammel fruo på Hvedholm, der går under navnet fru Sues, skal være manet ned i kjælderen. Man har undertiden mærket hende. Eu rengjoringskone fra Bjerne overnattede en gang i kapellet oven over kjældeien, og da kom dor en stor sort hund ind til hende og forsvandt igjen, uden at døren åbnedes. Det kapel skulde have vau'et færdigt til en af ejernes...
Midt i Kås lade i den nordre side er der en stolpe, hvori der er kjendelige mærker af sabelhug, hvilke Svenskerne skal have frembragt ved at hugge toppen af havrenegene af derpå med deres sabler. H. A. B.
I en gård nede i Frøstrup, Tømmerby sogn, har de et gammelt skab, der er muret ind i væggen. Man kan endnu se mærker i skabet af, at låsen er bleven brudt op, og der siges, at det har Svenskerne gjort for at finde penge og kostbarbeder. Skabet er blevet muret ind i det våningshus, der er blevet bygget siden den tid. Lærer Bliksted, Hillerslev.
Alle mærker tyder på, at Angautyrs kamp forefaldt nede ved Selvig. Der er en del høje, og en af dem kaldes Rævebakken, hvilket egentlig er Røverbakken. Midt imellem Bisgård og Onsbjærg ligger Råbehøj, og derfra stod de og råbte om hjælp inde i byen. Angautyrs sønner blev overvundne med møgkroge. Regnar Lodbrog og hans sønner rev benene af fjenderne til...
Den store lade på Bisgård siges at være bygget i det sekstende århundrede, og tømmeret skal være tilhugget i Norge af en mester der Hvert stykke tømmer var nummereret og mærket efter den plads, det skulde indtage i laden, og dog kunde ingen her hjemme stille det op, man kunde ikke hitte rede i det. Der blev da sendt bud efter den norske mester, og han...
Der var en gang et tårn på Børglum kloster. Da fjenden kom ind i landet og vilde skyde tårnet ned, skød han først en kugle af kridt for at få et mærke at sigte efter. Der blev da udlovet en belønning til den mand, der påtog sig at viske mærket ud. Det lykkedes for ham, men der var dog taget så godt sigte efter mærket, at tårnet desuagtet blev nedskudt....
Der er en høj, som hedder Knarrehøj i Dronninglund storskov, og der skal have været en bjærgtrold, de kaldte Knarrekonen. Endnu røger det somme tider op af den høj, og så siger folk: "Nu røger Knarrekonen tobak, nu får vi ondt vejr." Den trold havde en søn, og ham elskede hun op til at blive stor og stærk, for han skulde slå tårnet ved Dronninglund kirke...
En fjerdingvej norden for Vive ligger på heden en meget stor oval kjæmpesten næsten af form som en hattepuld, og hvori der er mange underlige revner og huller. Om denne siger sagnet, at den af en kjæmpe skal være bleven kastet fra Vindblæs bakke på søndre side af Mariager fjord efter Vive kirke. Men kjæmpen var for stærk, så stenen gik for højt og...
Et lidet stykke vej udenfor Skjørpinge by ligger ved det såkaldte Halkevad vad en kjæmpestor sten, der, som det fortælles fra gammel tid, skal være kastet af en trold efter Skjørpinge kirke, og den bærer endnu mærker af troldens styrke; ti hele hånden kjendes tydelig midt på den. For et par år siden rejstes den til en bavtasten for kong Frederik den...
I kjæret omtrent 200 alen vesten for Vrensted kirke ligger en vældig stor sten, der bliver kaldet Gråko. En kjæmpe, som boede ovre i de høje omtrent en mil fraliggende Tise bakker har kastet stenen for at slå Vrensted kirke i grus; men han tog galt sigte, og stenen ramte ikke. I selve stenen ses endnu tydelige mærker af kjæmpens fingre. a. olesen,...
Der ligger en sten på Kirketange, sønden for Arestrup, jog den har en kjæmpe stået på Rævild kald og vilde have slået Arestrup kirke ned med, mens folkene var i kirke. Det må have givet et slemt balder, og han må have haft nogen kraft i fingrene, for der var mærker af dem i stenen. Han har draget vel meget æd sig, den gang han kylte, for den er kommen...
Der siges i forbemældte (Store-Slogerup) bys vestre vang en sten at være, på hvilken kjæmper i gamle dage skulle haft deres klodebane, i hvilken og er til syne nogle små huller, som menes at være pristina globi vestigia (o: gamle mærker af kloden), slogerup, skyts h. Klodebane: keglebane, klude: træklods til at sli med.
Hjemme hos min fader i Hornum (Hvirring) har de et uderstuebord, som bliver lånt ud til gilder, og det kan t;t mærkes, når det skal lånes ud til en begravelse. En gang vi sad inde, hørte vi, der kom en mand hen ad stenbroen og kom ind i uderstuen, hvor han begyndte at rydde af bordet, og det var, ligesom der gik et fad eller en tallerken i stykker. Så...
Intet menneske kan være en mare, når det er med andres vidende. En gammel kone i Svendstrup, Vejlø, som lever endnu, var i sin ungdom en mare, men blev befriet derfra. Hendes forældre ejede en gård i Rettestrup og havde både karl og dreng i tjeneste. Hun havde et godt oje til karlen, men da denne ikke besvarede hendes følelser, hævnede hun sig ved at...
I Roe, Grønbæk sogn, er der en gård, hvor bjærgfolkene driver slemt spil. Gården ligger nemlig lige under bakken, hvor bjærgfolkene bor. En nytårsaften gik manden til Grønbæk, og konen blev da alene hjemme. Da han atter kom hjem, lå hun i sengen og rystede over hele kroppen. Hnn spurgte ham, om han intet havde mærket til, da han kom, for der havde været...
På Tyholm var en gammel karl, som var meget overtroisk, han var gårdmandens broder og hørte gården til. Han plejede at stå og tærske meget sildig om aftenen, og karl og dreng holdt jo ikke af det. Så enedes de om, at drengen skulde agere nisse, og han kom op på et korngulv og sad på lur. Da nu den gamle var ved at rive det sidste af det sidste udlæg, så...
Blandt resterne fra fællesskabets tid er også måden, hvorpå vejene bliver vedligeholdte på Samsø. Vejene er inddelte således, at hver mand har tre stykker af byens veje og i forhold til hartkorn at vedligeholde, ét til hvert år. Stykkerne findes på forskjellige steder, og hvert/ tredje år bliver der fra havet kjørt et lag småsten og grus derpå. Hver...
Der var nogle, der kom fra Vorbasse marked, en to eller tre personer, og de havde fundet en okse ude i Ast skov og tog den jo med dem. Da de så kommer til Brande, bestemmer de dem til at gjøre indbrud ved Gamle-Kjeld, for de mente, han havde mange penge. Altså tager de et vindue fra og kommer ind. Men Kjeld mærker dem, og han kommer op eg kommer til at...
