Gamle hr. horens i Hellevad var ofte plaget af åndelige anfægtninger, når han efter den tids skik sad løverdag natten til hen imod morgen ved sin studerelampe. Hver gang han mærked slig indskydelee fra den Onde, spyttede han og råbte med høj rost: »Tvi, Skidtemand, er du der igjen 1« og dethjalp altid til at jage fjenden på flugt. A. L.
Der har været megen snak om at kjøre og ride baglænds. De gamle troede, at der kunde komme én op at ride eller kjøre med, og han vilde den anden vej, så når han kom op, var det for den ridende (eller kjørende), som om han red (kjørte) baglænds. A var en gang kjørende til bryllup med en mand fra Hviding, og vore koner var med. De tre af os mærkede...
Da a skulde til at her hen til Strandby gårde at bo, sagde folk til mig: "Det går galt til med dig, du kan ikke gå over gården, når du ikke passer på at gå før sengetid." Men a har aldrig mærket noget. Den tid havde de ingen kjelder, og alle fire mænd vandede ved bækken. Når drenge eller karle om aftenen vandede ved bækken, kunde øgene give et spark og...
I en gård i Åby, der hedder Voldbro, havde de mærket noget, der gik i storstuen. Da manden nu havde hørt det flere aftener, tændte han lyset og gik derind. Da stod der en hvid skikkelse for ved dragkisten, og det var hans egen afdøde kone. Så spurgte han hende, hvad hun vilde. Hun sagde, at der var nogle penge under dragkisten i gulvet, og så forsvandt...
På tingstuen i Værslev sagde man, at der hver nat blev holdt råd, og derfor turde ingen ligge der. Dog var der en gang en dristig karl, som tilbød, at han vilde ligge der, og det fik han med fornøjelse lov til. Kort efter at han var kommen i seng, kom der tre spøgelser ind med lys og satte dem på bordet, hvorved de også selv tog plads og begyndte at tale...
En karl fra Frørup, som en aften gik hen ad en vej, hørte pludselig en knurren nede fra grøften som af en kat, der havde fået killinger. Han gik tæt hen til stedet og følte sig for, "for", sagde han al tid, "når jeg mærker sådant noget, vil jeg vide besked ;" men der var ingen ting at opdage, og lyden holdt nu inde. Han gik da videre hen ad vejen, men...
Når nogen har forvredet en fod, skal han have den signet i en skjæppe. Dette går således til, at den syge må sætte sin dårlige fod ned i en skjæppe, som så drejes tregange med solen. Det må mærkes, at ingen må sige et ord, medens foden er i skjæppen, og at det må ske ved solnedgang. M. Møller.
En pige sad en aften og spandt. Så skulde hun gå op på loftet og hente blår ned til sig selv og de andre kvindfolk. Men da hun kom op, fik hun fat i hårtoppen på et menneske, og hun kunde godt mærke, at det var et menneske, men hun sagde ganske rolig: »Nå, det er nok af de fine blår, vor mo'er sagde, at jeg skulde have af de grove.« Dermed slap hun håret...
Provst Hammer var en mand, der kunde mere end sit fadervor. En søndag han stod på prækestolen i Kolby kirke, mærkede han på sig selv, at en af hans karle var oppe på loftet at stjæle havre til hestene. Fluks binder han karlen rned sit ord, så han kom til at stå midt på trappen med sækken på ryggen, og måtte blive der, til provsten kom af kirke og kunde...
Rn gammel fruo på Hvedholm, der går under navnet fru Sues, skal være manet ned i kjælderen. Man har undertiden mærket hende. Eu rengjoringskone fra Bjerne overnattede en gang i kapellet oven over kjældeien, og da kom dor en stor sort hund ind til hende og forsvandt igjen, uden at døren åbnedes. Det kapel skulde have vau'et færdigt til en af ejernes...
Midt i Kås lade i den nordre side er der en stolpe, hvori der er kjendelige mærker af sabelhug, hvilke Svenskerne skal have frembragt ved at hugge toppen af havrenegene af derpå med deres sabler. H. A. B.
I en gård nede i Frøstrup, Tømmerby sogn, har de et gammelt skab, der er muret ind i væggen. Man kan endnu se mærker i skabet af, at låsen er bleven brudt op, og der siges, at det har Svenskerne gjort for at finde penge og kostbarbeder. Skabet er blevet muret ind i det våningshus, der er blevet bygget siden den tid. Lærer Bliksted, Hillerslev.
Alle mærker tyder på, at Angautyrs kamp forefaldt nede ved Selvig. Der er en del høje, og en af dem kaldes Rævebakken, hvilket egentlig er Røverbakken. Midt imellem Bisgård og Onsbjærg ligger Råbehøj, og derfra stod de og råbte om hjælp inde i byen. Angautyrs sønner blev overvundne med møgkroge. Regnar Lodbrog og hans sønner rev benene af fjenderne til...
Den store lade på Bisgård siges at være bygget i det sekstende århundrede, og tømmeret skal være tilhugget i Norge af en mester der Hvert stykke tømmer var nummereret og mærket efter den plads, det skulde indtage i laden, og dog kunde ingen her hjemme stille det op, man kunde ikke hitte rede i det. Der blev da sendt bud efter den norske mester, og han...
Der var en gang et tårn på Børglum kloster. Da fjenden kom ind i landet og vilde skyde tårnet ned, skød han først en kugle af kridt for at få et mærke at sigte efter. Der blev da udlovet en belønning til den mand, der påtog sig at viske mærket ud. Det lykkedes for ham, men der var dog taget så godt sigte efter mærket, at tårnet desuagtet blev nedskudt....
Der er en høj, som hedder Knarrehøj i Dronninglund storskov, og der skal have været en bjærgtrold, de kaldte Knarrekonen. Endnu røger det somme tider op af den høj, og så siger folk: "Nu røger Knarrekonen tobak, nu får vi ondt vejr." Den trold havde en søn, og ham elskede hun op til at blive stor og stærk, for han skulde slå tårnet ved Dronninglund kirke...
En fjerdingvej norden for Vive ligger på heden en meget stor oval kjæmpesten næsten af form som en hattepuld, og hvori der er mange underlige revner og huller. Om denne siger sagnet, at den af en kjæmpe skal være bleven kastet fra Vindblæs bakke på søndre side af Mariager fjord efter Vive kirke. Men kjæmpen var for stærk, så stenen gik for højt og...
Et lidet stykke vej udenfor Skjørpinge by ligger ved det såkaldte Halkevad vad en kjæmpestor sten, der, som det fortælles fra gammel tid, skal være kastet af en trold efter Skjørpinge kirke, og den bærer endnu mærker af troldens styrke; ti hele hånden kjendes tydelig midt på den. For et par år siden rejstes den til en bavtasten for kong Frederik den...
I kjæret omtrent 200 alen vesten for Vrensted kirke ligger en vældig stor sten, der bliver kaldet Gråko. En kjæmpe, som boede ovre i de høje omtrent en mil fraliggende Tise bakker har kastet stenen for at slå Vrensted kirke i grus; men han tog galt sigte, og stenen ramte ikke. I selve stenen ses endnu tydelige mærker af kjæmpens fingre. a. olesen,...
Der ligger en sten på Kirketange, sønden for Arestrup, jog den har en kjæmpe stået på Rævild kald og vilde have slået Arestrup kirke ned med, mens folkene var i kirke. Det må have givet et slemt balder, og han må have haft nogen kraft i fingrene, for der var mærker af dem i stenen. Han har draget vel meget æd sig, den gang han kylte, for den er kommen...
