404 datasets found
Danish Keywords: mærke Place of Narration: Mogenstrup Salling
En gang Tyregod kirke var under reparation, blev der indgået et væddemål mellem mesteren og en håndlanger. Håndlangeren skulde stå ved Tyregod kirke og med en sten slå tårnet af Brande kirke, som ligger en halvanden mil derfra; menstenen gik uden om og faldt i åen tæt syd for Brande præstegård . . . Fem mærker i stenen. c. h. møller.
Der er en høj på Hadbjærg mark imellem Hadbjærg og Vinterslev, de kalder Tinghøj eller Lamm-Kjestens høw. Der har stået en kjæmpe og villet kaste en sten efter Hørning kirke for at slå tårnet om, men den faldt på Hvalløs mark, og a har set, der var mærker i den af kjæmpens fem fingre. Der var fem læs i den sten. Den høj kaldes L.-K.s høj, fordi...
Der var en gang en kjæmpe, som stod ved Vindblæs kirke syd for Mariager fjord og kastede en meget stor sten efter Astrup kirketårn for at slå det ned. Stenen kom dog ikke slet så langt, den faldt nok et stykke øst for Brøndbjærg, men der ses tydelige mærker i stenen af kjæmpens fingre. 1. kr. jensen, borup.
Det var en kjæmpe, der byggede Store-Ring kirke, og han var vred på den kjæmpe, der byggede Mjesing kirke. Så tog han en sten, hvori der var vel en 2—300 læs, og vilde med den have slået tårnet af Mjesing kirke. Han vandt den dog ikke længere end til Rammel-ås. Lige der forbi lå stenen, men nu er den kommen væk, der var flere hundrede læs i den. Der var...
En kjæmpe stod ved Lyne kirke og kastede en sten efter Kvong kirke. Den faldt ved præstegården, lidt nordligere, og er nu indsat i et dige ved indkjørselen til gården. Stenen er to alen høj og omtrent af samme bredde, og i den øverste kant er fem mærker af hans fingre. p. k. m.
På Søllested mark ligger en sten, hvor tydelig ses mærkerne af fem fingre. Sagnet siger, at en kjæmpe vilde kaste den efter Bariøse kirke, men kunde ikke magte det, og den faldt da ned, forinden den nåede sit mål. k. p. dalin.
En kjæmpe på Vænø kastede en sten efter tårnet på Spøtrup, men den faldt i Nørre-Lem hede, og der var fem huller i den som mærker af hans fingre. Den kaldtes Simons-sten. Nu er den kløvet og bleven brugt til syldsten, idet folk kom og hentede det ene læs efter det andet. Der var over 50 læs i den. lem.
A går en nat fra Boes mølle, hvor a havde arbejdet, og så trækker det op med så vældigt et tordenvejr, men det var ikke lige over og regnede heller ikke. Som a lige går om ved Dakbjcerg, da mærker a noget omkring mig. Der stod en lue op af kaskjetten på mig og var ild i skjægget. A blev ræd, for a havde hørt meget om det bjærg og var ikke glad ved det,...
Bonden og bjærgmanden satte svin til halvs med hinanden på skoven. Da disse var fedede, og delingen skulde gå for sig, spurgte bonden den anden, om han havde mærket sine. Trolden havde forsømt det og spurgte om bondens mærke. "A slog en krølle på halen af mine,* svarte han og fik nu alle de fede. Men bjærgmanden måtte lade sig nøje med en gammel mager...
Nogle mænd fra Vole havde hort, at der var en skat begravet i Troldhøj nord for Gjern. Der var én med, som hed Mads Væver. De grov over én dag og kom et godt stykke ned. Så gav det sig til at lyne og tordne, og det blev en forfærdelig skylregn, ja, det var et formeligt skybrud. Da så de Thomas Møllers gård i lys lue. De løb nu efter det, men da de kom...
Et par folk havde fået et barn, men de syntes så underlig om det, og nogle mente, det var en forbytting. Det mente de så, skjøndt de havde ikke mærket noget til det, Så blev der rådet dem, at de snart skulde lade det dobe, og da de skulde kjøre til kirke med det, og de kom forbi en bakke, var der én, der råbte: "Kylikop ! hvor sulls du rullen ?" Så...
Ved Hårlev i nærheden af Kjoge findes en kjæmpehøj. Ud af denne kom en gang en pige og bød en ridende mand en drik o. s. v. Pigen forfulgte ham med stenkast lige til kirken, der var han frelst, og den sidste sten blev siddende i kirkemuren, hvor man endnu ser den med mærket af de fem fingre i. Men bægeret gjemmes på gården, hvor manden havde hjemme. v....
En fattig kone kom til at spinde for en troldkone, men måtte ikke væde garnet med spyt, hun skulde have en krukke med vand stående hos sig. I flere år lod hun det være, men blev så kjed af at spinde for troldkonen og vædede garnet med spyt. "Dette sidste garn kan du selv beholde, nu mærker jeg nok, at du er bleven for rig og vil ikke mere spinde for...
Provst Albrektsen holdt eksamen i Tåstrup skole. Han opgiver læreren at katekisere over dommens dag. Læreren tager fat, men provsten bliver optaget af samtale med præsten og kommissionsmedlemmerne, og da læreren så havde talt en tre kvarter og mærker, at der slet ikke bliver givet agt på arbejdet, går han hen til provsten og erklærer sig færdig....
da.etk.JAT_06_0_00671
En kone sagde til nabokonen: “Hvad skal jert barn hedde?” Ja, det havde de da ikke bestemt endnu. “Da er det ellers på tide, for det skal jo dobes i morgen. Ja, I finder nok på et navn. Det 6kal da ikke hedde Frederik, for det navn har Vorherre mærket for jer. I har jo haft én, der har haft det navn”. — “Ja, mon det kan gjøre noget?” — “I har jo én, der...
da.etk.JAT_06_0_00335
I gammel tid var det sådan her i Lime, at de gamle skulde til alters hen på sommeren. Min bedstemoder, madam Kolling, og så én, der hed Gamle-Kirsten i Nørhede, de fulgtes altid ad til alters. Min bedstemoder var tunghor, og da præsten kom noget hen ad i prækenen, så sagde hun helt højt, som de dove jo altid gjør: “Jeg kan ikke vide, om han ikke snart...
da.etk.JAT_06_0_00027
I Dronninglund gik kvindfolkene og plovede og tarsk i laden og mogede. Jeg kan godt buske, at min moder var med til det samme arbejde. De gik altid i skindskjorter både vinter og sommer, men om vinteren var tovet på, og det vendte ind ad til kroppen, om sommeren gik de med skjorter uden tov på. Når nu i hostens tid pigerne gik og bandt op med deres...
da.etk.JAT_03_0_00280
Når en ko ej bliver med kalv. Mærker man i tide, at hun vægrer sig for tyren, gives hende et lod hampefro, et kvintin safran og lidt krusemynte, kogt på en potte vand, afsiet og afkjølet. Eller et lod børfro på en pægl krusemyntevand, som frasies og blandes i en halv pot nymalket mælk, da hun derefter gjærne plejer at lobe. M. Grøntoft.
da.etk.JAT_01_0_01716
Giv flittig agt og mærk den dag om året, den forste sne falder på den ager i din mark. som du vil så, ti hvad du såer pa den dag og med det vejr, som var om julenat, da skal den ager intet ukrud eller urter bære, mens idel rent korn.
da.etk.JAT_01_0_00112
Når der kun var begået en lille forseelse, blev der skåret en skrip i mærket, men var forseelsen stor, tog oldermanden de fire skodsmænd med sig for at syne skaden. For små forseelser bødede bnnderne en mark, og husmændene otte sk. Bonderne havde deres oldermand ng skodsmand, og husmændene havde deres oldermand og skodsmand. De indkomne penge blev...
da.etk.JAT_01_0_00004