Der går en sort hund om aftenen fra Holledeskrog om ved Rask mølle og efter Boring. Niels Kok har mærket den, det blev sådan, at han ikke kunde kjore der. Det var lige sådan med Eske Mollekusk en aften. Da stod den for ved hestene, og de turde ikke gå om ved den, og den var ikke til at tærske af stedet. Han måtte af vognen, men endelig kom han da hjem....
Her ovre ved Sønderup i Vammen sogn er der en stor knold ude. i kjæret, Ojorrighoj kaldes den, og der skal Holger Danske have boet. Andre siger, at han skal have boet på Fovlum kjeer på en holm, de kalder Sortholm. Der har og så været et slot, Uet har a mærket så mange gange. Ole Mønsted, Hulbæk.
En kone fortalte, at hun som ung pige en gang havde været i besøg et sted i flere dage. Den første nat, hun sov der, fik hun e natmål. Om morgenen, da huu fortalte det, sagde folkene, som hun var i besøg hos : «Det er da underligt, hver gang en af vore dotre har sovet i den seng, har de også al tid haft e natmål.* Sengen blev nu flyttet ned i et andet...
En mand i Harridnlev gjorde hove til Åstrup. En dag. som han gik til hove, standsede han ved broen over åen og ser vist på noget, der ligger. Det lægger herremanden og nogle fremmede mærke til, og de står og ser på ham, og han mærker det også. Da han har stået der en tid, kommer han op til dem. og de spørger ham. hvad han så på. Det kan a båtte ikke...
I Begtrup har de brugt en bykjæp, som endnu er til og opbevares bos aldermanden. Deri var udskåret enhver mands monogram. Aldermanden skulde skjære mærker i kjæppen, når de forså sig. Lærer J. K. Rendbæk, Strands.
Mærker vi, at der kommer noget snavs i øjet, må vi ikke straks slå hånden for det, men skal først gribe os om til bagen. Dersom vi nemlig havde en uven, som vilde slå os et søm i øjet, så slog vi netop sømmet ind i det samme, og det måtte dog hellere gå ind i bagen. P. Jensen.
Der var et par høje sønden for Ajstrup by, og så var der én sønden for Tylstrup by, den havde navnet Trolkshbj. De tre høje var forbundne med en sti både sommer og vinter. Den gik tvært over korn og al ting, og kornet var ligesom klippet af der; men ingen mærker var der af fodtrin. Folk troede, at den hidrørte fra bjærgfolk, der besøgte hverandre. Der...
Der går en ensporet vej fra Hvirring kirke ned over markerne efter Lundgård ved Nim, cg den kaldes Tingvejen. Der har været tingsted i gammel tid ved Lundgård, og der er en mølle, der kaldes Tingstcdholms mølle, og noget, der kaldes Tingstedholm. Mølledam og stigbord cr der tydelig mærker af endnu. peder svane, hornum.
Man fortæller, at der går en løngang fra Sebber kloster til nogle gårde, som kaldes Munkegårdene. Der har også boet munke her, og de gjorde meget godt, som Barmer by mærker den dag i dag, ti efter deres foranstaltning skal disse gårde hvert år udlevere visse tønder rug og byg, som uddeles til enker og faderløse, og hvis der ikke findes sådanne, da til de...
Af min bedstefaders svigerforældre døde manden først. Konen blev så en tid efter meget syg, og alle tænkte, at hun snart skulde dø. En aften lå deres datter vågen og hørte sin faders rost kalde: «Else, Else!» Hun talte med sin mand om det, og de blev enige om at fortælle det til hendes moder. Så spurgte de hende altså, oua hun ikke havde mærket noget til...
da.etk.DS_02_H_00323
I Hesselager imellem Svendborg og Nyborg havde to naboer hver en nisse, og den ene vilde da stjæle ho fra den anden, men den anden havde mærket det og passede på, til han kom igjen, og der blev et helt slagsmål. Manden, der var stjålet fra, kom tilfældigvis gående i det samme, og hans nisse kom ham da glædesstrålende i møde og siger til ham: <Så du...
da.etk.DS_02_B_00091
A skulde stå strandvagt ved Assens. Det var jo om natten, og a går og pamprer og pejtrer omkring og vil have tiden til at gå, men de sidste to timer var lange. Så går a ud til et strandbatteri, og der var en fjælebrakke der ude, og der lå en hel del tommer og skidt, der skulde vagtes ved. Der inde i fjeldbrakken, hvor a jo også gik ind, der går a og...
Min oldemoders fader han kom kjørende henne fra Galsted mose (Gammelskov mose), og den gang var det et helt ufore bele marken mellem Gjestruplund og Hyrup skov. Da han nu kom kjørende osten for Gjestrup by, kom der en ulv og løb tværs over vejen forved hestene. Den ene af dem giver et mærkelig-t rønne fra sig, det var, så vidt manden kunde forstå, til...
Der er et Mundheld, der hedder: at spytte og tage fat. Det sigter vist nok til, at Spytningen skal afværge Fortræd. Der har sikkert været megen Overtro forbundet med at spytte. Langeland. Chr. Christiansen, Mølvang. Mærk: at spytte på gamle Halmvisker o. s. v. E. T. K.
I Stepping v. Kristiansfeldt var der en ung Karl, som havde aftalt med sin Kjæreste, at han vilde gå hende i Møde en Aften. Så horte Karlen, at der var en, der gik inden for Hegnet, for der er store, levende Hegn ved Vejen, og mente nu, det var hans Kjæreste. Så gik han over Hegnet og tiltalte hende, men da var det en Mandsperson, som kom ham i Møde, og...
I Darum-Hunderup lader det ikke til, at man har kjendt rationalistiske Præster. P. K. har fortalt om en Pastor Jakobsen, der var en god Type på de gamle kraftige Præster, som både legemlig og åndelig svarede til Benævnelsen Wo Fåer. Han var stor og svær og så stærk, at det skulde nok mærkes, når han satte sin Hånd på et Kornlæs. Han var meget bestemt og...
For en 300 År siden var der en By, som hed ølkendrup, men nu er der blot en Gård, som hedder Ulkendrup-Gården. Imellem ilen og Mariendal ligger et Stykke Jord, som kaldes Bansmarken. De satte Skjellene efter gammel Tids Mærker, men flyttede dem af og til. liver Mand for sig, og så blev der et Stykke Jord, som de ikke kunde blive enige om. Da...
Et Stykke vest for Visborg ligger en stor Sten, Gråsten kaldet, med Mærker af en kjæmpemæssig Hånd. Den siges at være kastet efter Visborg Kirke af en Trold, som boede ved Vindblæs Kirke i Randers Amt, fordi han ikke kunde lide, at Visborg Kirketårn var større end Vindblæs Kirketårn. Den har dog meget forfejlet sit Mål, da den ligger et godt Stykke vest...
Daler Kirke. En stor Kvadersten på Nordsiden af Tårnet bærer Mærker, der ligner en vældig Menneskehånd. Dette har givet Anledning til et Sagn om, at Trolde fra Emmerlev og Daler har kastet Sten efter hverandre, og at man af disse Stenhobe har bygget Kirkerne i Daler og Emmerlev. Martin Chr. Sørensen, Daler Mølle. Daler og Emmerlev Sogne, Tønder Nørre A.
På Ørby Mark ud mod Havet ligger en Gravhøj, og oven på Hojen findes fem store Sten satte op med én som Overligger. På den øverste Side af denne Sten er der fem Mærker som af en uhyre Menneskehånd, og der fortælles, at en Kjæmpe på Refsnæs har kastet den herover. Opt. af Mikkel Sørensen. Trancbjærg S., Samsø.
