En Trold stod ved Grinderslev Kirke og kastede en Sten efter Strandby Kirke. Den faldt i Tril-om Enge, Junget Sogn, og der er Mærker i den af hans 5 Fingre. Jeg hàr set den. Junget S., Salling Nørre H. Dyrlæge J. J. Hegelund, Ladelund.
Neden for Bjærgene imod Stranden ligger en Sten, der kaldes Hegseleret. Den er hvidagtig og har været et Stykke Ler, der er blevet til Sten. En Kjæmpe. ovre i Ty har kastet den efter Sejerslev Kirke på Mors, og der er mange Huller i den, som er Mærker efter hans Fingre. Niels Vig, Øster-Vandet. [Sejerslev S., Morsø Nørre H.J?
Imellem Lemvig og N. Nissum ligger nogle hæslig store Sten med Mærker af Fingre. De er kastede af Kjæmper, der stod ved Lemvig og Nissum og slog Sten efter hverandre. Skodborg H. Lærer Andersen, Vorbasse.
A har tit hørt noget Fussieri i mit Hus, og a har mærket, te Bjærgfolkene de håndterede mine Sager, men a har altid været sikker på, te de ingen Fortræd kunde gjøre mig. A har også hørt dem slå Kister i Låse.
Der stod en kjæmpe på Sæjlihøj på Jerslev præstegårds mark og vilde slå tårnet af Jerslev kirke med en grumme stor sten. Den kom ikke svar mere end midt vejs, og der er mærker i den af hans fem fingre. skjæve.
da.etk.DS_03_0_00202
Lidt vesten for postvejen mellem Sundby og Hjørring og lidt sønden for amtsskjellet har ligget femten store sten. I hver af dem var læs nok for fire heste. Den ene bar mærker af en ualmindelig stor hånd med udspilede fingre. En kjæmpekvinde hentede dem i Gjøl vejle og havde i sinde at nedslå en kirke, der skal have stået på et sted, der hører til Nejst...
da.etk.DS_03_0_00173
En kjæmpe i Salling kastede sten efter Fovlum kirke, men de kom ikke længere end på Dollerup strand. Der er en med fem huller i, der er mærker efter kjæmpens fingre. strandby.
Stenderup, Toftlund, var en pige, som kunde se al ting. Hun var al tid stille og tavs. Der var aldrig så mange samlede, at hun jo skulde ud og se, når hun mærkede uro. Hun vidste al tid, når der skulde et lig fra byen, og så snart en var dod, kunde hun sige, hvor mange vogne der skulde til kirken, og hvem der kjorte og sådan gjore rede for al ting, men...
Der går en sort hund om aftenen fra Holledeskrog om ved Rask mølle og efter Boring. Niels Kok har mærket den, det blev sådan, at han ikke kunde kjore der. Det var lige sådan med Eske Mollekusk en aften. Da stod den for ved hestene, og de turde ikke gå om ved den, og den var ikke til at tærske af stedet. Han måtte af vognen, men endelig kom han da hjem....
Her ovre ved Sønderup i Vammen sogn er der en stor knold ude. i kjæret, Ojorrighoj kaldes den, og der skal Holger Danske have boet. Andre siger, at han skal have boet på Fovlum kjeer på en holm, de kalder Sortholm. Der har og så været et slot, Uet har a mærket så mange gange. Ole Mønsted, Hulbæk.
En kone fortalte, at hun som ung pige en gang havde været i besøg et sted i flere dage. Den første nat, hun sov der, fik hun e natmål. Om morgenen, da huu fortalte det, sagde folkene, som hun var i besøg hos : «Det er da underligt, hver gang en af vore dotre har sovet i den seng, har de også al tid haft e natmål.* Sengen blev nu flyttet ned i et andet...
En mand i Harridnlev gjorde hove til Åstrup. En dag. som han gik til hove, standsede han ved broen over åen og ser vist på noget, der ligger. Det lægger herremanden og nogle fremmede mærke til, og de står og ser på ham, og han mærker det også. Da han har stået der en tid, kommer han op til dem. og de spørger ham. hvad han så på. Det kan a båtte ikke...
I Begtrup har de brugt en bykjæp, som endnu er til og opbevares bos aldermanden. Deri var udskåret enhver mands monogram. Aldermanden skulde skjære mærker i kjæppen, når de forså sig. Lærer J. K. Rendbæk, Strands.
Mærker vi, at der kommer noget snavs i øjet, må vi ikke straks slå hånden for det, men skal først gribe os om til bagen. Dersom vi nemlig havde en uven, som vilde slå os et søm i øjet, så slog vi netop sømmet ind i det samme, og det måtte dog hellere gå ind i bagen. P. Jensen.
Der var et par høje sønden for Ajstrup by, og så var der én sønden for Tylstrup by, den havde navnet Trolkshbj. De tre høje var forbundne med en sti både sommer og vinter. Den gik tvært over korn og al ting, og kornet var ligesom klippet af der; men ingen mærker var der af fodtrin. Folk troede, at den hidrørte fra bjærgfolk, der besøgte hverandre. Der...
Der går en ensporet vej fra Hvirring kirke ned over markerne efter Lundgård ved Nim, cg den kaldes Tingvejen. Der har været tingsted i gammel tid ved Lundgård, og der er en mølle, der kaldes Tingstcdholms mølle, og noget, der kaldes Tingstedholm. Mølledam og stigbord cr der tydelig mærker af endnu. peder svane, hornum.
Man fortæller, at der går en løngang fra Sebber kloster til nogle gårde, som kaldes Munkegårdene. Der har også boet munke her, og de gjorde meget godt, som Barmer by mærker den dag i dag, ti efter deres foranstaltning skal disse gårde hvert år udlevere visse tønder rug og byg, som uddeles til enker og faderløse, og hvis der ikke findes sådanne, da til de...
Af min bedstefaders svigerforældre døde manden først. Konen blev så en tid efter meget syg, og alle tænkte, at hun snart skulde dø. En aften lå deres datter vågen og hørte sin faders rost kalde: «Else, Else!» Hun talte med sin mand om det, og de blev enige om at fortælle det til hendes moder. Så spurgte de hende altså, oua hun ikke havde mærket noget til...
da.etk.DS_02_H_00323
I Hesselager imellem Svendborg og Nyborg havde to naboer hver en nisse, og den ene vilde da stjæle ho fra den anden, men den anden havde mærket det og passede på, til han kom igjen, og der blev et helt slagsmål. Manden, der var stjålet fra, kom tilfældigvis gående i det samme, og hans nisse kom ham da glædesstrålende i møde og siger til ham: <Så du...
da.etk.DS_02_B_00091
A skulde stå strandvagt ved Assens. Det var jo om natten, og a går og pamprer og pejtrer omkring og vil have tiden til at gå, men de sidste to timer var lange. Så går a ud til et strandbatteri, og der var en fjælebrakke der ude, og der lå en hel del tommer og skidt, der skulde vagtes ved. Der inde i fjeldbrakken, hvor a jo også gik ind, der går a og...
