A er nu skrædder og har tit gået omkring og syet for folk og så overnattet i den gård, hvor a syede. Så syede a hos en husmand nogle få dage før jul; men så skulde a gå om i en gård og ligge, for de havde ingen god lejlighed, hvor a var - manden hed Ras Andersen, og a havde syet der i tyve år og aldrig 0 mærket noget der før. Om aftenen sagde konen, hvor...
Henne i Flovtrup i Selde sogn boede for godt 30 år siden en kjøbmand, der hed Jens Hansen. Han var et forfærdeligt menneske til at snyde folk både med vægt og varer, og hans brændevinstønder fyldte han med vand, når de var halvtomme. Hans datter var gift, inden han døde, og hendes mand fik da gården. En dag de begge to lå og lugede på broen, kom konen...
En præst i Skorup kjørte en dag ad vejen sønden for Sminge. Da så de en stor blakket kalv, der løb alt hvad den kunde neden for bakkerne. Præsten befalede nu karlen at kjøre til, alt hvad remmer og tøj kunde holde, for at de kunde komme over Sminge Vasebro før kalven. Kalven var en gjenganger, og kom de først, var han fri for at mane den, så havde...
En svensk skipper gjorde akkord med to Skagboere om at sejle med dem til Frederikshavn, men så blev der sydostvind, og skibet kæntrede og forliste her syd for Strandby. Skagboerne kom i land, men kaptainen kom aldrig. Sådan skulde det nu hedde sig, men meningen var dog, at han var kommen til land enten levende eller død og så mulig slået ihjel og i alt...
Henne for Husby klit strandede en Hollænder. Folkene vai meget forkomne og gjennemvåde, navnlig styrmanden, han var for så vidt død, da kan kom i land. De tumlede noget med ham for at få liv i ham. Han havde en svær guldring på den ene finger, og den var der én, der strøg af, lav de tumlede med ham, for de troede jo, han vilde have døet. Men han kom dog...
Beboerne af Båring skal i gi. dage have været sådan nogle ugudelige kroppe, ja, den dag i dag betegner omegnens folk Båring og Blanke skov som det sted, kvor ærligheden slipper op. Den gang landevejen mellem Middelfart og Bogense gik langs stranden, var der en røverkule ved Kragelund i Båring skov. Stedet blev meget frygtet, for roverne foer grumt frem...
Der var en præst, der havde den vane at gå op i kirken hver løverdag aften og holde prækenen, han skulde op med for menigheden næste dag. Det kunde hans kone ikke lide, og hun fik deres tjenestedreng til at svøbe et lageu om sig og gå op på kirkegården en aften, da præsten var i kirken; han tænkte, at han skulde blive så forskrækket for det formentlige...
Mester Lavst var præst for Åstrup og Starup sogne. Han var en grov klog mand, ti ban kunde både mane, vise igjen og gjøre mange ting, som andre ikke kunde. En gang, han kjørte til sogns, så han en hyrdedreng, som lå og legede ved en stor sten, der lå tæt ved vejen. Mester Lavst sagde til drengen: v>Vidste du, hvad der er under den sten, lige så godt...
I Aversi var der for mange år siden en præst, som var magister og gjærne kaldtes »magisteren«, det var vist Kofoed, han hed. Han var så umådelig lærd og var stærk i at binde tyve. En af pigerne blev ud på aftenen så svært lysten efter en slurk af præstens godtøl, så hun tog lyset og gik ned ikjælderen, hvor hun tappede en hel skummende kaude fuld, men da...
Forstråd Bangs bedstefader og så en formynder for enken på Ulstrup de rejste sammen fra Viborg til Randers. Så vilde formynderen ind og logere der på gården om natten. De skulde ligge på det grønne værelse. Man sagde nok, det var ikke så rele, som det skulde være der, men det brød de dem ikke om, og så skulde de ligge i samme kammer, for der var to...
Gården Østertoft var i sin tid bortfæstet til en mand, der hed Anders Toft. Han kom snart til stor rigdom, og derom fortælles følgende: En tjenestepige, Mette Barbesgård, skulde en nat sidde oppe ved en ko, der skulde kjælve. Da det var overstået, gik hun ud i laden for at hente en visk hø til koen, og der fik hun øje på en skikkelse, som stod henne i en...
I et boelsted på Ale mark ved Horsens levede en mand, som ernærede sig for en del af handel og di og til Horsens og kjobslog. Det var i januar 1811, at Niels Kræmmer en dag sadlede sin hest lor at drage til Horsens. Konen holdt ikke meget af de Horsens-rejser, hun havde for flere år siden haft en drom, der bebudede hendes mand et brat endeligt, og hendes...
En varulv har en stor lådden plet på brystet. Den ligner en stor glubende hund med et fladt hoved og store, gronne, tindrende og rullende ojne. Hårene er lange og strittende. Den humper af sted på tre ben, det fjerde stikker den bag ud i steden for hale, da denne mangler. De søger især frugtsommelige kvinder, som de sønderriver for at få et stykke af det...
Der var for lang tid siden en herremand på Linderupgård, grov rig var han, og så havde han så kjøn en kone, at hendes lige ikke fandtes mellem Randers og Ribe. På samme herremands mark var der en høj, hvori der var troldfolk, og somme tider hændte det sig ved aftenstid, at højen rejste sig på stolper, der så ud som den flammende ild, og neden under...
Den 26. februar 1838 døde Anders Hansen, forhen gårdmand i Brigsted. Selvmorder. Forste spor af vanvid robede Anders Hansen i juli måned 1815, og allerede da gjorde han forsøg på at ende sin ængstelige tilværelse. I juni 1"32 skar han sig i halsen, stak sig i underlivet og sprang derpå i bronden. Han beholdt dog livet og bar tilbragt tiden siden i en...
Når pastor Molbech i He katekiserede med børnene, plejede han at sige: Jeg vil have svar, om det så skal ud af sidebenene på jer, og når han ikke fik svar, sagde han altid: Så kjender I ikke et eneste ord af jer bibelhistorie. En gang var han til eksamen i en skole i den nordre del af sognet. Så siger han blandt andet: Kjender I en munk? Nej, intet...
Den unge Thygesen var forst stiftamtmand oppe i Norge. Han rejste ned gjennem Tyskland og vilde til Frankrig, og der kjorte han med solvsko under hestene, der blot var fæstede med et par SØm. Når de så tabte én, var hans stemp jo derpå: Thygesen, Matrup, og så kunde den, der fandt den. jo se, hvem den tilhørte. Han var forfærdelig rig og havde to store...
Der var en gammel mand nede i Enyedal, de kaldte ham den gamle Krage", og huset, han boede i, hed æ kragerede. Det var en gang, han var ude at sejle og nær havde druknet. Så fandt han på at bede: Herre Gud, hjælp mig nu, a véd, a overrumpler dig ikke til hver tid." En gang var han ude at stjæle et træ i præstens skov. Det viser for, at der den gang ude...
Efter et mikkelsdags-marked i Holstebro rejste Peder Kristian^ Birk til Sjælland med køer. Han kom med smakken fra Århus til Kalundborg og tog så ind i det kvarter, hvor han var vant til at være, for der blev både han og hans køer behandlede vel. Da nu køerne var bleven staldede ind og vandede, og han havde fået noget at leve af, vilde han til ro og gik...
Der var en rig mand, der boede i en by. og han var sådan en forskrækkelig gnier. Så havde han en datter, og hun var gammel nok til at skulle til konfirmation, hvorfor manden går til præsten og siger: han vilde gjærne have datteren til at gå til ham. Ja, det kan hun så mænd gjærne, hun har jo gode kundskaber og er gammel nok. Så siger præsten til sin...
