Jeg gik i skole til den gamle Kloster i Sommersted, der var en rigtig ægte rationalist. Han sagde til os i skolen: Vi andre vi har jo altid troet på den ene gamle Gud, men nu har en mand ovre i Kjøbenhavn fundet på, at der er tre, både faderen og sønnen og den hellig ånd, og kalder dem lige gode. Det er jo en mand derovre i Kjøbenhavn, som hedder...
De wa i 1830, da mæå jæw piig te tet ve Hans Petes i Bagoer1), a dæ en atemeåe kam en flak rakere dæte. Dæ wa en hiel hjol både me, kwone å bøen. De wa en slaw falk, dæ løwet å å flo hællmese, låd blektoiv å såen nued; di håd åse tie få å vil stææl. Wo m&h ba di om å fo låw te å leg i wå låå, å mi madmwe ba di om låw te å koog i wå skåsten, å da...
En Tybo havde friet 21 gange, og så sagde han: Kwenndfålk di æ gjæww, n*e li wel jæn wal, mæn kwitter wel di wal de? J. P. KristensemRanders, Ollerup.
Mads Bittekræn i Vorupøre kom en gang ind et sted og vilde have brændevin. Så sagde konen, de havde intet, for han var fuld, og hun vilde ikke give ham. Ja, hår i ennt brænndwin, så wæl æ åsse ønnsk, I skal alder fo brænndwin, mæn æ wel endt ønsk undt øwer dæ, æ wel ønsk, te di røwhwål mo røwwn te di skåldere. Lem, Salling.
Walkummen hjem 1! a ha et sit dæ siin i goer 2. Du gor imæld 3, 4 å slajre 5, go no end 6 a bestel nood 7 fa fojen 8. Guj hjælp mæ 9 å dæ mæ 10; i muen 11 skal a tæsk da^ 12. så do skal e^ kryyv 13 fræ mi fædder 14. De buur mæ 15 å go te kroers 16 mæn do gor 17 å dreArer 18 å sladrer 19, te Dæwlen søÆer i dæ 20. H. P. Nielsen, Sejling.
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01301
Brugen af fremmede ord. Pas på, at lampen ikke expederer! Skibet kommer, jeg kan lige se det ude i orienten. H. Tafteberg, Horsens.
Pastor Bang sagde til lærer Jakobsen: Gå op til Merringgård og sig til fruen der, at hun må helst holde sin kirkegang på søndag, for i næste uge skal jeg til Kjøbenhavn. Så gik han jo, og nu kunde fruen da være forberedt og være færdig til at tage med, når præsten kom fra Korning, hvor der var førsttjeneste. Søndag kom, og præsten kjørte ind på...
Pastor Bang var også dyrlæge. Folk hentede ham endogså midt om natten til deres syge kreaturer. Han kjendte alle syge mennesker i menigheden, endog i de yderste kroge. En gang hans broder, ministeren, var der i besog, sagde præsten: I dag skal vi ud til Hørrihanne, jeg har ikke set hende de sidste dage. De gik så og kom til huset, der var højt i midten...
Anders Hvas i Levring var en rigtig mestertyv, og folk var meget bange for ham. Han havde tit været i tugthuset for tyveri, men havde aldrig gjort noget rigtig slemt, så han af og til kom på fri fod. Så skulde han gå på omgang mellem gårdmændene, når han kom ud. En aften kom han til eu gård, og der var manden ikke hjemme. Da konen ser ham, siger hun i...
Vi havde en stodderkonge i Ølsted, der hed Buchardt, han var der al min barndomstid. Han gik med det ene ben og rendte med det andet, og når staklerne ikke lige lob på ham, løb han altid uden om dem, så han greb dem ikke. Til jul fik han gjærne i vor gård et stort rugbrød, et stort sigtebrød, to lys, et halvt fjerdingkar gryn, et godt stykke flæsk og...
da.etk.JAT_05_0_00292
Mine forældre boede i Ølsted by, og den gang brændte de brændevin. Min søster og mig vi sad en gang ved siden af hinanden med udbredte skjorter foran et bord med klapper, og der under det bord var gjenit piberne og det hele. Yi havde alt brændevinstøjet, til gården brændte. Kromanden i Ølsted kro Urup, gjemte sig inde hos os på sodstangen, oppe i...
De fattige husfamilier fik i vor gård til jul en halv rigsdaler i penge, et halvt sigtebrød, én eller to pråser, et almissekop fuldt gryn, lidt flæsk og kjød, og dem, der havde en kande med, fik den fuld af mælk. Min tante havde om efteråret en hel tønde stående fuld af flæsk og kjød, der var skåret i stykker, så hun nemt kunde tage det til de fattige,...
I Vrads herred siges, at når det på graven sidst lagte redskab er en spade, bliver det næste lig i sognet af mandkjøn, er det en skovl, bliver liget af kvindkjøn. Den retning, hvori skaftet peger, viser retningen, hvorfra liget skal komme. C. L. Rasmussen.
Den halm, som et lig har ligget på, forend det lægges i kiste, skal brændes ude på marken. Røgen vil da drage i den retning, hvor det næste lig vil komme fra. C. L. Rasmussen.
I Midtjylland siger man, at det bliver blæst og uroligt vejr, når svanerne kommer fra vest (Vesterhavet) og trækker mod øst. C. L. Rasmussen.
Nær a hørsgom (a skronnegied) skronje om avvtenen. blywer et godt væje om anden dawen. C. L. Rasmussen.
Når man kjorer fra hjemmet med enten mandens eller konens lig, så skal man lægge mærke til, hvordan vinden blæser. Blæser den i samme retning, som ligskaren kjorer, altså fra hjemmet, tager den afdøde lykken med sig i graven, men har den vinden imod, forbliver lykken i hjemmet. C. L. R.
Man må ikke gå eller springe over børn, ti så vokser de ikke rigtig. C. L. Rasmussen.
