En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
En mand kom ind til præsten i Tingeler, medens man sad ved middagsbordet. Stop piben, Per, sagde præsten. Tak. fatter, mæn æ vanter en rønser. Æ må vel tæjj jer gaffel, morter, for jer pas æ en skid om, I hær alti vært en fej gemen kvind. Derpå tog han gaffelen og kradsede piben ud dermed til pastor Petersens store moro. ADua Lndv.
En Tybo havde friet 21 gange, og så sagde han: Kwenndfålk di æ gjæww, n*e li wel jæn wal, mæn kwitter wel di wal de? J. P. KristensemRanders, Ollerup.
Mads Bittekræn i Vorupøre kom en gang ind et sted og vilde have brændevin. Så sagde konen, de havde intet, for han var fuld, og hun vilde ikke give ham. Ja, hår i ennt brænndwin, så wæl æ åsse ønnsk, I skal alder fo brænndwin, mæn æ wel endt ønsk undt øwer dæ, æ wel ønsk, te di røwhwål mo røwwn te di skåldere. Lem, Salling.
Walkummen hjem 1! a ha et sit dæ siin i goer 2. Du gor imæld 3, 4 å slajre 5, go no end 6 a bestel nood 7 fa fojen 8. Guj hjælp mæ 9 å dæ mæ 10; i muen 11 skal a tæsk da^ 12. så do skal e^ kryyv 13 fræ mi fædder 14. De buur mæ 15 å go te kroers 16 mæn do gor 17 å dreArer 18 å sladrer 19, te Dæwlen søÆer i dæ 20. H. P. Nielsen, Sejling.
Præsten kom springende her ned til mig og vilde fortælle mig den nyhed, te nu skulde vi have en ny salmebog. Æ svarte: Ja, det gjør De mig rele ikke glad mod, det kan De fortælle nogle andre. Ja, der kom mere af den Helligånd i den, siger han, og de har nu taget de gode gamle salmer med. Men do tog reje nok ikke min salme med, don glemte de at få...
Der var forhen ikke ret mange penge ude i Vesteregnen, og når en pige blev gift, var det sjælden rede penge, hun fik i medgift, men en hest, et par køer eller stude o. s. v. En karl gik en dag hen til hans kjærestes fader for at tale med ham om det forestående giftermål. De gik omkring og beså kreaturerne og blev næsten også enige om medgiften. Men...
Vornedskabet ophævedes først på Jullingsholm. Da var Povl Switzer ejer. Han sagde tit: A kund missel gåt sæll jaer, bitte bøen, mæn a nænner et pinnede et. Proprietær Udbye, Julliug3holni.
A war kp ve æ præjst å sku ha mi baer fond tot Så sa^ præjjstmadammen en kn/s fi-mø, a sku driÆ- ku\ mæn a villd er, á a såå: "Næjj tak, far æ buer hk wåt ed wal nr^er, de skal a et ha nøj kiv." E. T. K.
Hjårring har brændt flere Gange. Ved en af Ildebrandene gik en ældre Borger uden for Huset med sin Vægt og bad om, at hans Hus måtte blive skånet, dersom han ikke havde forurettet nogen. Hans Hus blev skånet, uagtet det brændte rundt om. Når nogen siger: Uet går vel an, svares ofte: De jik åsse an, Hjorring braj, mæn hwant jik e an. T. Kr. Kristensen,...
Nogle Mænd var ved at grave efter Skatte i en Høj, og det hele skulde jo gå stiltiende af. Så kom der først én kjørende nok så rask med et Par Småheste. Men de blev ved at grave. Så kom der en gammel én hoppende ved en Krykke, og han sagde: »Jeg skal dig nok indlange, jeg skal dig nok indlange.« Da var der en af Mændene, der gav sig til at le og sagde:...
I skoven Højes ns i Lunde sogn (Svendborg amt) er en banke, som endnu kaldes Jæbbes banke. Bankens forrige ejer hed Jeppe. Men der er en anden Jeppe, som en gang har hængt sig i et af træerne på banken. Denne Jeppe, der sådan tog sig selv af dage, fandt ingen ro i graven, men gik igjen næsten hver nat. Ældre folk véd at fortælle om mange, som har set...
De wa jæn gang, dæ wa pestilærtds i æ land. å dær war åse hæær æpo TyhwàZm, ka ætro?i\ Dæær et så waøwersta^en, så wa dær et on jæn mand i behå/d æpo æ hejel land, å han gik åp o en hyw dæhamn we æ Hwilenggra?^ (Hwiligraw?) å roobt: »Allddehæræmiin!« Mæn så wow wnt dær endda en kjæ£eng åp lig we æ sii å å såå: »Næjj, de hall æ miin!« A. H. Schade.
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
