Drømmer man om æg, skal man slå noget i stykker. Peter KousgàrJ.
da.etk.JAT_03_0_01470
Man kan af guldsmeden (den lille mariehøne) få at vide, til hvad side man skal søge sin kjæreste. Den sættes på hånden, og man synger eller siger: »Guldsmed, guldsmed, hvilken sid' æ mi' kjærest ve'?« Retningen angives da til den side, hvor billen forsvinder. p. Korsgàrd.
En Tybo havde friet 21 gange, og så sagde han: Kwenndfålk di æ gjæww, n*e li wel jæn wal, mæn kwitter wel di wal de? J. P. KristensemRanders, Ollerup.
Mads Bittekræn i Vorupøre kom en gang ind et sted og vilde have brændevin. Så sagde konen, de havde intet, for han var fuld, og hun vilde ikke give ham. Ja, hår i ennt brænndwin, så wæl æ åsse ønnsk, I skal alder fo brænndwin, mæn æ wel endt ønsk undt øwer dæ, æ wel ønsk, te di røwhwål mo røwwn te di skåldere. Lem, Salling.
Walkummen hjem 1! a ha et sit dæ siin i goer 2. Du gor imæld 3, 4 å slajre 5, go no end 6 a bestel nood 7 fa fojen 8. Guj hjælp mæ 9 å dæ mæ 10; i muen 11 skal a tæsk da^ 12. så do skal e^ kryyv 13 fræ mi fædder 14. De buur mæ 15 å go te kroers 16 mæn do gor 17 å dreArer 18 å sladrer 19, te Dæwlen søÆer i dæ 20. H. P. Nielsen, Sejling.
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Præsten kom springende her ned til mig og vilde fortælle mig den nyhed, te nu skulde vi have en ny salmebog. Æ svarte: Ja, det gjør De mig rele ikke glad mod, det kan De fortælle nogle andre. Ja, der kom mere af den Helligånd i den, siger han, og de har nu taget de gode gamle salmer med. Men do tog reje nok ikke min salme med, don glemte de at få...
Der var forhen ikke ret mange penge ude i Vesteregnen, og når en pige blev gift, var det sjælden rede penge, hun fik i medgift, men en hest, et par køer eller stude o. s. v. En karl gik en dag hen til hans kjærestes fader for at tale med ham om det forestående giftermål. De gik omkring og beså kreaturerne og blev næsten også enige om medgiften. Men...
Vornedskabet ophævedes først på Jullingsholm. Da var Povl Switzer ejer. Han sagde tit: A kund missel gåt sæll jaer, bitte bøen, mæn a nænner et pinnede et. Proprietær Udbye, Julliug3holni.
A war kp ve æ præjst å sku ha mi baer fond tot Så sa^ præjjstmadammen en kn/s fi-mø, a sku driÆ- ku\ mæn a villd er, á a såå: "Næjj tak, far æ buer hk wåt ed wal nr^er, de skal a et ha nøj kiv." E. T. K.
Hjårring har brændt flere Gange. Ved en af Ildebrandene gik en ældre Borger uden for Huset med sin Vægt og bad om, at hans Hus måtte blive skånet, dersom han ikke havde forurettet nogen. Hans Hus blev skånet, uagtet det brændte rundt om. Når nogen siger: Uet går vel an, svares ofte: De jik åsse an, Hjorring braj, mæn hwant jik e an. T. Kr. Kristensen,...
Nogle Mænd var ved at grave efter Skatte i en Høj, og det hele skulde jo gå stiltiende af. Så kom der først én kjørende nok så rask med et Par Småheste. Men de blev ved at grave. Så kom der en gammel én hoppende ved en Krykke, og han sagde: »Jeg skal dig nok indlange, jeg skal dig nok indlange.« Da var der en af Mændene, der gav sig til at le og sagde:...
I skoven Højes ns i Lunde sogn (Svendborg amt) er en banke, som endnu kaldes Jæbbes banke. Bankens forrige ejer hed Jeppe. Men der er en anden Jeppe, som en gang har hængt sig i et af træerne på banken. Denne Jeppe, der sådan tog sig selv af dage, fandt ingen ro i graven, men gik igjen næsten hver nat. Ældre folk véd at fortælle om mange, som har set...
De wa jæn gang, dæ wa pestilærtds i æ land. å dær war åse hæær æpo TyhwàZm, ka ætro?i\ Dæær et så waøwersta^en, så wa dær et on jæn mand i behå/d æpo æ hejel land, å han gik åp o en hyw dæhamn we æ Hwilenggra?^ (Hwiligraw?) å roobt: »Allddehæræmiin!« Mæn så wow wnt dær endda en kjæ£eng åp lig we æ sii å å såå: »Næjj, de hall æ miin!« A. H. Schade.
Drømmer man nm lus eller ild, bliv<T man rig. Jørg. II, P. Kocag&rd.
Ligger et menneske og drages med døden, så skal man op på buset og vende eu mounetørv (græstorv), da dør det straks. Peter Korsgård. Annette Jensen.
Niels Havtorn i Virring, der døde for nogle år siden, var en meget saudhedskjærlig mand, der altid passede på, at hans udtryk var i den allernøjeste overensstemmelse med sandheden. En gang sagde han: A ka liig håws mi ålldfåer, mæn dær æ kon jæn jænneste tewg a ka håws om ham, han gik mel en Tø luu mæ en bio kwast i.....(lille ophold), na\jj ha/d. de tær...
Præsten kommer ind til en mand og siger blandt andet: Nu er Søren Pedersen jo dod. Søren Pedersen, hven er det? I må da kjende ham, siger præsten, for han boede jo her i byen. Nej, a kjerder ham ikke, men hold, det er vel Styw-Såren. Styw-Såren. Ja, sådan kalder vi ham, for det han har tjent ved Styw-Kræsten. Ja, en kan jo nemt...
Linkento war æ skalegel, mæn Grohans å Fæelkaren di kast kjæp. Da G. og F. indgik ægteskab, var L. skalegel, som vel er ordet for degn, vidne, forlover eller noget lign. på rotvælsk. De tre navne er vel tillagt bekjendte omløbere. Nik. Christensen.
»Mæn gammel Tøg fra Nålld æ Faer te dæm ålld,« har været brugt som Mundheld her på Egnen. På Nolde har i gammel Tid ligget en Ridderborg, der ejedes af Tyge de Nylle. Nu er Jorden udstykket, men der er dog en stor Gård til Rest. Den ligger en Fjerdingvej til Nordøst herfra i Burkal Sogn.
