Jakkob i Nyby a så dæn gammel Pær Kaisen i Vesby di boi to va sammele soldat, sto ve jit regiment å va siikammeråter. Så va di jessinduute ækserserend, så sier Jakkob te Pær Kaisen: »Skyld æ itgyyr den fåårhiir etspolium, ham, dæ kommer åwen med æ får?« »Jo«, sier Pær Kaisen, »lamæsede«. Såsier Jakkob: »Gi no kon awt.« I de såm yyblik så spreer æ får å...
Mi mues ålldfa han wa fræ Væng, å han hå fåtå/d, te dænd gang han wa en stue knæjt, da tendt dær en kåel te hans fåes, å han wa komen :å tiele åp jæ" muen å gån ujen få poten. Så so han ]æn, dæ kom kyerend mæ et grome stue læs gjasel, de wa så stue, te han haj ålde sit sJen et læs få. No wa dænd kJel alldti så rask po et, å så søø han: "Go muen, Fåånden!...
Dæ wår en kael i Balom, han wå komen te å slå en mawdijæl, mænmæ vile håj han no æt gø^'eret. Han blæw ilivæl dømt te døø, å de blæw hansmoer gråww sæle æwer. Sågek hon te kongen å klawet hend nø, å båj hamsåmendele om, te hend søn måt blyw fri. De låwet kongen hend åse, mæn o dæwd betewgels te hon skuld slå en fæn veer, fra æ soel ståj åp å te dænd gek...
Æ bete kon noueren få gåri Mosbak i Øste-Brøjsle ær/ær i høw, di kalde Galebaki, å dize bløw tywen hongen å aje skit falk, næe di sku å-mæ lywe; å ne?e di så ha hongen dær en ti, så bløw di put nier i e hwål æ bete kon søjen å osten får i ej lawwning, di kalde Dammhåål. SJen omtrændt fæm hujer ål noueren å osten få dehæer Galebak dæe leger åse i høw, wi...
Dænd gang dæ skuld bøgges en kjærk i Torop soivn, så war ed et mennengen fræ begjøndelsen o, te dænd skuld å wot bøgged dææ, hwå dænd no ær. Di wa we å begjønnd å bøg åpá en æd ååndt stæj, hwå de no war dær æ måski engen, dæ wed de no, men nåk ær ed, dææ ku di engen kjærk fo bøged, få de faldt n/er om nætten, de dæ bløw bøgged åp om dawen. Så west di...
817 Dær vår enn gann enn niann åå re frå Sttet (Stege) yw a låunvæenu a Klendenn tæ. Då ha' såå kam tæ Østre høw, såå såå ha', a høwenn sto påå fire pæle, åá a dær vå' såå månne åå dånnse dær enne. Der kåm såå åsse enn lelle mann yw te ham mæ et bæer i nævenn åå sporde ham a, åni ha'ttc velle dregge en lille tåår vin. Ha' tåw åsse bæere å lo, lessåm ha'...
Drømmer man, at en tand falder ud af ens mund, da doer nogen af ens familie eller gode venner. Gjør det meget ondt, bliver det en nær slægtning (f. eks. ægtefælle). I.. Fr., P. .1., K. Toxv., Postb. P., J. M.
Ætter jæ hae fået men dawre, åe jæ te oone c stokke smiema. å syww in bytte skjormjælk te, mæn hun vår så swer som æeke. Vor moer såå rejte nåk, a jæ så velle AlØ dænd kååle. hute jæ sore: De tyer ette, mæn jæ fek hend ilæ/n. da jæ gik hæ/en etter meavten strås før soolbjære, a våwwere hder jæ aller vøser, så længe jæ ka båwsé, å jæ mådde åwvven i...
IVaw mæ å mi søster Maren vi wa hjæmm å wa hjørrer. da sku vi jæn da//; øwex te Towelund mæ gjæslenger, fa dæær sku vi hå-em te haldt øwer. Som vi gjæk no all'dbæst å kam åp o Towelund bangk, så støj dæær næ kali tjoer, å dæær %ow vi, te dæ lo en monndharp ve jæw å æ tøjjrstagger. Så såå Maren lisse stell te-mæ: Stine, læ wås ha dænd, mæn tæj dw-en. De...
Der var én på Lille-Hammer gård, der kaldtes Per Kræsten, han var stenkløver af profession, men var tillige lidt sær i det, stammede meget og sagde pidde til næsten hvert ord. Hans fader havde ejet gården før ham. En dag, han stod og huggede et vandtrug, kom der én forbi og spurgte om, hvad det kunde tage, Kau det tage en ræv? Nej, en ka ta ta en...
Jeg kom en dag til at tale med en gammel kone i Visby, der i sin tid har været noget tumpet, og hun sagde til mig: Ak næj, lelle baen, vi hår engen ting få vå bekomringer, Våhæær jælpér vos jo ålldtiens. Vinner vi no tænker o de gang æ sat no hæær mæ ålld di manne bøen å fåståj it, vodan æ skuld fo dæm dræjen. Mæn så jålp han vos, ja tænk dæ, lelle...
Jens Olesen var skaffer til gilder, og han blev en gang sendt op til Lille-Sjorup med sendelse. De war et fåskrækkelig væjlaw mæ sne å stårm. Damd gåug a kommer te Lelle - Sjorup, så flywar kakken fræ mæ, raæn a wa snåer betændt, får a to foosloret å sændt bag ætter kåkken, å så slow a ham liig nejer i en stower snedryww. Så gik a hæn å to ham, han war...
Efter de gamle sloges Anholterne tit og lovede hverandre solen til månen (en trusel). En gang sloges et selskab på havet i en sydost-storm. Da de kom i land. tog en mand sit tøj og bad farvel, idet han sagde, at hans fødder skulde ikke mere træde i båden. Han gik hjem, byggede en anden båd og fik sig et nyt selskab i stand. Der var og to mænd, den ene...
I Sinding ved Silkeborg blev der en gang stjålet en ko. Bymændene, der var meget fortornede over, at der fandtes en tyv i deres midte, blev enige om at sende bud til den berygtede hegsemester Præst-Jens, som samtidig boede i Hvinningdal i Balle sogn. En mand, som hed Anders Vinter fik et lignende bud, da han også var godt inde i den sorte kunst. På en...
Der var en gammel post, som gik fra Fur til Skive efter postsager, han var så udmærket til at sætte folks nysgjerrighed på prøve, og det passede netop godt til Furboerne, for der var ikke så nysgjerrige folk til, som dem. Hørte han så ikke noget nyt på hans tur. ja, så lavede han noget, for ikke at være helt bar, når han kom tilbage. En gang gik det ham...
De war Pe Broit' fræ Kletmøler, han haj en skuud, å di war hir man m<æ-en. Så akred di uden får A^er kanal om æ arøten, få di ku et kom end får æ strør, å da kuler bon op mæ en stårm om æ næt, å dæ blywer en swær sø, så æ skuud bon kantred. Di tra mærød war i-en, da hon kam i la, mæn dæfi sist a-étæm kam it få de føst. Hans mouer wil absolut ha...
De wa jæw gå^ far mane or siin, da æ hæremæn rajj øwer a bener, da bowed dær en hærema" àp i Wajjsttir i g i Ty, å do war sø'en en faskrækelig ugudele menisk. Han wil rå øwer all falk. De war yæn gå^, da kam en faårtoj sæjjlen, á dæn fæk han åse å s', å så stræbt han å fæk nower falk samelt sawel, å så rowed di ud te-en. a de war jæne heddneqer, dær war...
Hør, lånng Wålle Katrin! hær æ di Het, o tåw Bien, æ Bien wa begrawen i æ Jowr, dænd lelle wa enden i dænd stower, æ Het lo omkring å fløw, stap do dænd i di Røw, æ Bejn skal i di Hwål, få hæjsen blywer di brænd te Kwål. Di Pjalter kund engen fåhægs, a dæmm wa dæ manne Gang sægs, som lo ronden om å fløw, mæn Fanden mo ved, hu di bløw, i æ Haww wa...
I det samme Hus i Gimsing, hvor den gamle Hegs Else Pedersdatter døde, som der er fortalt om i J. F. III 340, levede der før hende et Par Folk, hvorom følgende fortælles: En Tyv havde fået Nys om, at Manden, der hed Jakob Brand, havde nogle Penge, og så besluttede de at stjæle dem fra ham. De gik så hen ved Nattetid og rev en Væg ned og kom på den Måde...
Der var en Møller i Hulby Mølle en halv Mil fra Korsør, der lied Møller, og han blev meget gammel, en 84 År, og troede til sidst, at han ikke kunde dø. Han gik og sagde: »Nu er den død og den død og jeg går her endnu. De kan nu se, at jeg kan ikke dø.« Andre Fol troede også, at han kunde ikke dø og sagde: »Ja, han døer så mæn ikke.« En Arbejdsmand sagde...
