Gale-Kragen så Ellekj ællingen med Barnet. Jørgen Podemand så to Ellekj ællinger i Lunden ved Gjesinggård. »Mæn a fæk Fanden tá-mæ Bien å måt te å a Stæj.« Karen Marie Rasmussen, Linde.
Vi wa fi kåål, dæ wapo illejawt i Hoog mues en awten, å a gik såen i min æjen taugke let frææ di anne. Mæn så kam dæn jænnowdæm løøven å såå: »Åå, Niels, Niels, sko?idæå ræn, de æ rent galt fat!« Å så mæ de sååm kam hunnen looven å pev enn imæll mi bien, å så bløw a åsse rær å begønt å løøv. Mæn de bløw ve å fåfulle wås he;'elt øive te Ølstevæjen, å da...
Æ røw var i døønd uur i æ moos met imæl Alderop å Hø/Vrop. Så sår han dæær å ø/t: "Æ korner alder åp, æ komer alder åp!" å i de samm så han sønder ar. Dæaefår bløw dænd by, dæ leger sønden får, kaldt Alderop. Mæn så væænd han sæ om, å så så han nøer å såi: "Æ komer højer åp!" Så fæk dænd by dæær nooren får æ naiim Hø/erop. Saren fæk Alderop å Hø/erop djæ...
Ved kong Christian den 8des besøg i Mønsted 1840 tik beboerne den snurrige ide i den milde sommeraften at opstille sig på begge sider af landevejen, hver med et tændt lys i hamlen. Det var just ikke noget storartet fakkeltog, men dog udtryk for god vilje. Flere talte med de kongelige, og Palle Bryrup bad ham om at blive fri for at betale skat af et...
Der boede en mand her nør i Jerups hede, han hed Thomas Skarnvad. En gang var han bleven så syg, men kom sig da igjen. Så sagde han bag efter: A var så syg, a troede, a havde død, a troede også, a havde bleven ved med det. Han sagde til en mand i Jerup: A ka sæjj dæ nå nyt. Min kow hon fæk en stuukaZ i næt, dæ/ ka do fo te ej sprenngbøel. Men manden...
En mand fra Volstrup havde været med i krigen, men kunde ikke snakke ordentlig. Da vi så fik deher bagladegeværer, hørte han jo tale om dem og interesserede sig en hel del for den opfindelse, men kunde slet ikke forestille sig, hvordan de var indrettede. Så sagde lian: A hå sku åsse wår soldat de om de, mæn a fåstoe sku endt rigtig såent deher mæ deher...
Der var en mand her i Vejlby, de kaldte Bitte-Fatter, han var så slem til at stjæle, men kom altid snildt fra det, så man kunde aldrig overbevise ham om hans tyverier. Så var der også en anden mand, der kaldtes .... Han var ligeså slem til ' at stjæle, men kom altid dårligt fra det. De to tyve mødtes en dag, og så siger Bitte-Fatter: Steel å seel de...
Mikkels kone i Fyrkilde gjorde ost i en træskobunde, ovret var tagen af, og hun brugte, når gjæslingerno var krøbne ud af skallen, og det var gået heldigt, at tage de skaller, der var nogenlunde store, til smørbrikker. Et år, stalden var falden ned, tog Mikkel hestene og trak ind i vesterstuen, bandt dem der, trak en dragkisteskuffe ud og lod dem stå og...
A ka en rim om Jæp i Klim; si Når i Jæ^es kjar, dæær står en hws, dær æ mured å ste/en, le;cr å grus. Kræn /mer war muurmæjster, han såå, dænd sku wænnd i oster å wæjster, mæn der war ikkon jærø par spænder å uuiv i bægge ænder, så kan ed snåer wæær de samin, hwa wænn en wænder; temmermawden war Jørren Styrbæk, han såå: Dæwd hus blæsser snåer wæk. Kræn...
En mand kom ind til præsten i Tingeler, medens man sad ved middagsbordet. Stop piben, Per, sagde præsten. Tak. fatter, mæn æ vanter en rønser. Æ må vel tæjj jer gaffel, morter, for jer pas æ en skid om, I hær alti vært en fej gemen kvind. Derpå tog han gaffelen og kradsede piben ud dermed til pastor Petersens store moro. ADua Lndv.
Dæ war tow kåål, dæ gik fkbi æ kjærk, di håd hoer, te falk håd så, dæ gik spøgeri, de wild di så hæn å bi. Så gik di dæm'er om aen daws savten. Så besvimmed dæn jænn aw ræssel, ve de han so delw'er spøøgels. Så gik di hjæm dænd awten. Mæn dæn-åån Mel wild si, hvva de war, å så gik han dæm'er om aen daws arøten mæ en stwer knepel, å il&w æ spøøgels...
Der siges om den gamle Frisenbjærg, som har ejet Duelund, at han en gang sagde til en anden bekjendt mand, der hed Mikkel Dalsgård: Nuen kalde dæ Mekkel Fjæt, ande kalde dæ Mekkel Skit, mæn dær æ missel åsse dæmm, dæ kalde dæ Mekkel Tyv! Fåwal, Mekkel Dalsgor! Samme Frisenbjærg begjærede, mens han levede, at få en kakkelovn sat på sin grav, for han var...
Mæ å så Hans Palesen vi wa ve å draw miil. Mæn han haj inawwsygen å ku it såww, å så kalt han a-/æ, a skul hærø å s/ æte mileren. A lo, som^ a bluiiet, å så får å bål mæ årrwoogen lo han å fåtåll mæ om Gowvvl-Rask. De war en skowwfoed i Ajt skow, å ham bar kryyvskoteren respægft får. Han haj sjæZ wåt kryyvskot i hans onn, daww. Gowwl-Rask war i Hasens...
Der var en præst, som var sådan noget god af sig og vilde give hans karl en dram hver sondag morgen. Den drikker han jo med velbehag, og så siger han: "No sæjer a tak, fåer, mæn . . .< Det blev nu ikke til mere for det første, men det samme gjentager sig hver søndag morgen, karlen drikker snapsen og siger: "No sæjer a tak, faer, mæn . . ." hvorover...
Der var en mand og en kone, de kunde ikke komme til rette, for konen gik for meget i byen, og slem var hun også til flasken. Så var det en dag, da hun kommer hjem fra hendes bytur, og da var han ikke god og gav noget af munden. Men nu stod han lige inde i fårehuset og lagde tøjrene på fårene de havde akkurat tyve - og så talte han dem i det samme for...
En mand havde haft 3 koner, og da han blev spurgt om, hvem af dem han tykte bedst om, svarede han: "Gud signe hend sjæl, Bødenhowe, Remplor war åsse gowe, mæn de gang a fæk Bejs-i-by, haj a hverken læ hæller ly." Marie Sandal.
Præsten hr. Hans Peter Sadolin i Vagård fandt det for sin pligt at gå hen til en enke, der med fortvivlet gråd fulgte sin mands lig. o Næppe kunde hun dæmpe sin hulken for at udbryde: "A, a tændt så vis, Laws Fowlsang vild ha hat mæ, mæn no hår han ræjn ud såd næj." Et andet ligfølge vandrede til en mands grav. En torn tog i enkens skjørt, hun troede,...
Dæ wa jæn, dæ hi Sukane, han stad po Skendebåre markend å låwet hunde dåle de wa i dænd ti, vi håd di gammel Pænng ud te dænd, dæ ku slå ham øwerennd. Mæn så wa dæ jen, dæ hoor et, te dæ wa klooge end som så. Han gik ålld rolle hæn å slow luen åw Sukane, å så so di, te dæ fløw lissom en lelle fowl ud åw en. Se no ku han læg Sukane nåk så pænt te...
Jæns Smes Fåer han hi Wålle Sme, å han håj Cepriånus. Me Fåer han hååj en åsse, å jen Gang så håj en Kuen, hon bowe dæær som Wålle Påld no bower, fåt fat i en, å så ga hon sæ te å løøs i en. Mæn hon løøst så lænng, te Ståwen bløw fuld aw Kywwlenger. De wa, få de hon håj løst få låndt å kund it løs tebååg ijæn. Får a ska sæjj wås, de æ mæ dænd Bog lissem...
Kammerråd Lego håj fåsue sæ te dænd Slemm, å de æ dæ jo somm, dæ gjø, få så mangle di aldri pænng, så lænng di løwe; mæn så ær et jo, te næ di døe, så hø di Fanden te, å såen gik et åsse mæ Lego. Ilaw han løwet, håj han så manne pænng, te de wa fåålet å dæ wa endda nåwer, dæ snakket om, te han håj grawen så manne i Joren; mæn da han wa dø, så lo dær en...
