Der var en lille pige, som havde læst i hende3 bedstemoders Cyprianus, men det vidste ingen, før en dag hun havde været ude på markeu med nogle andre børn. Dem siger hun til: »Vil I tro, at jeg kan malke jeres røde ko, som står hjemme i stalden, mens jeg er her ude?« Det vilde de ikke tro. Så stak hun en kniv i ledpælen, og så sprøjtede mælken der ud af....
Kjærgård er nu nedbrækket, men forhen var det den største Gård her på Egnen, lav den var i sin fulde Kraft. Det er ikke så forfærdelig længe siden, den blev splittet ad. Hunderup S., Gjørding H. Morten Jensen, Darum.
Imellem Darum og Vilslev går en mand med et gloende hoved og en landmålerkjæde. astrid feilberg.
da.etk.DS_05_0_01419
Der går en hvid jomfru med sit nøgleknippe i Lunderdal i Brørup på præsiegårdens mark og rasler med det. astrid feilberg.
Nogle folk havde spøgelse i deres stald, som karlen var bange for, det var et stort hvidt spøgelse. Så kom der en karl at tjene, og han mente, at han turde nok være der. Om aftenen svøbte han sig i et hvidt lagen og stillede sig an inde i stalden. Han gjemte en fireskilling i krybben, og så stod han og ragede der. Da ser han skikkelsen komme og gå hen...
I Vester-Vedsted var der en gård, hvor en pige havde hængt sig i laden, for det hun var bleven lokket. Siden den tid var der altid en kalv for meget i stalden, og der hørtes en stemme, som råbte om hævn. astrid feilberg.
Imellem Holsted og Brørup er en lavning med en stenkiste, og der rider en mand med sit hoved under armen på en trebenet hest. frk. astrid keilberc.
Der var nogle folk, der fik et barn. Lidt efter, at det var fodt, slog klokken 12. S
da.etk.DS_02_G_00180
Tre saltsten kommet i mælken er god mod forhekselse. Voldby.
da.etk.DS_07_0_00788
Når vi giver mælk bort, skal vi drysse nogle korn salt på ilden, for at ikke den, der har fået mælken, skal gjøre os fortræd for at få smør. P. Jensen.
En dag jeg var inde i en gård i Roved, hørte jeg folkene der fortælle om, at en kone brugte at koge ludgrød til sine børn for at indsnævre tarmene, sådan at de ikke skulde spise for meget. Signe Møller, Charlottenlund.
Når en ko havde fået kalv og blev malket, skulde de altid slå et forklæde over mælken, at solen ikke skulde skinne på den. Anders Jessen, Almind.
Når en fodrer med toplyng, bliver floden så tyk på mælken, te en kan sætte en ske i den, og den kan blive stående ret op. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
D. 11. april skal sommermælken skilles fra vintermælken, ellers får de ingen lykke. j. b.
Når en Zebedæisten lægges i Mælkekammeret, kan Mælken ikke forhegses. Opt. af J. Jensen, Refshale. Kragelund S., Hids H.
Når en ko havde kælvet, skulde man malke på knæ, for at mælken skulde blive god. Optegnet i Kristiansstad.
Povl Hyrde ved Sneverris skov slog altid begge næverne ned i det friske komøg, før han drog i patterne første gang på en uybær ko, så kunde aldrig nogen tage mælken fra dem. Jørg. h.
Der skal salt i ilden, når mælken koger over, for yverets skyld. C. Gr.
Sætter man to knive over kors over stalddøren, da kan hekse ikke stjæle mælken. Dragstrup. H. T. Nybo.
