I Torsager og Skrærup var så mange hekse, der vilde gjøre fortræd. Én af dem fra Torsager kom til Nyshov og bad om en tår mælk. Hun fik den og gik hen og lagde hånden på en lille pige med de ord: »Det er da ret et yndigt barn.« Så blev det sygt, og de måtte have bud efter en klog mand i Skrærup, der hed Henrik. Den gang han kom, sagde han, de skulde...
I Buur i Dronninglund havde de mange køer, og så blev mælken sådan, at den løb sammen og blev sur, og de havde ikke en gang flode tilderes kaffe. De var altså noget forlegne med det, og de havde det sådan i tre år, for de troede ikke på hekseri og vilde ikke søge råd derfor. En gang kom nogle sypiger dertil, og de snakkede om det og fortalte, at de havde...
En kone i Understed kunde hekse og plejede at skabe sin søn om til en ræv og sende ham over i et andet sogn at stjæle gjæs. Manden i en gård dér havde hørt tale om det, og da han ser en mistænkelig ræv komme luskende, siger han til den: "Nå, er det dig, bitte Jens!" Så blev ræven til en dreng med et rødt forklæde på hovedet, og det var netop heksens...
Her i nærheden bor en smed, som har to temmelig gode køer, men de malker vel lidt, og det kommer af, siger manden, at en anden mand tager mælken fra dem. Han har flere gange villet kjobe én af køerne, men forgjæves, og så harhnn villet hævne sig ved at tage mælken fra dem. Når nogen påstår, at det ikke kan lade sig gjore, bliver smeden rasende vred og...
På Bratskov, en herregård i Han herred, var deres smør forhekset, de kunde ikke få kjærnet. Så siger husholdersken til karlen, at han skulde smøre vognen i det, som hun kom med i et skår, og så spænde bæsterne for og kjøre begge dele i Fandeus navn. Det var det, de kalder Troldsmør, en slags svamp for resten, der kommer meget hurtig frem og svinder lige...
Der har været en heks i Skjoldelev, hendes datter kunde blandt andet gjøre den heksekunst, når hun kom til de andre hjordeknægte, at malke af en hæsselkjæp, og det til mælken kunde skurre, og hun havde sådan magt over kreaturerne. Hvor de andre drenge måtte bruge kjæppe og piske, der behøvede hun blot at kalde, så kom de, om de var end aldrig så vilde....
Kristoffers so i Vandel var bleven syg, og så skulde a kjøre over og hente Hans i Amlund. Konen vilde ikke haft ham med, men han vilde dog nok selv. »Men a skal have alle mine poser samlet med mig«, det var en hel del lærredsposer, og a kommer til kjøren med ham, og vi kommer over til Vandel. Han kommer så ud og ser på soen. Ja, det var et skarns...
Ved Sjørring i Ty var der også rovere i en bakke. Om natten lagde de lænker ud over vejen og tog sådan folk og plyndrede dem. Så var der en kone, som vilde se at robe dem, og hun gav sig ud for et fattigt menneske, fik noget surt mælk i et krus og gik ved nattetid der ud ad. Da hun nu fornemmer, at hun kommer i lænken, så lader hun sig falde og får...
De gamle har haft til mundheld: Der er kobberporte for Ry. Det har nu også været en stor by en gang, og der er tre store kobberporte fra den bleven smidte ned i Mos sø af en kjæmpe. Så vilde de en gang prøve på at få dem derfra, men det kunde de ikke, undtagen de kunde få dem trukket op ved tre tyrkalve, der skulde fødes op i tre år med ene mælk og ikke...
Dorthea Lisby i Fjaltring fortalte folgende: En aften i mørkningen vilde hun gå op i et svalt kammer, der var oven for storstuen, med nogen mælk. Da så hun storstuen fuld af folk, så hun ikke kunde komme om ved dem. Hun satte så mælken på dragkisten. Med ét hørte hun et stort klask mod gulvet, og da hun gik gjennem doren tilbage, strøg én sig lige forbi...
Min moster fortæller: Jeg har ikke hort varsel mer end én gang, det var, da Hanne Marie tjente her, og hendes søster til Jakob'es; så var det en eftermiddag, at hun om her hen med den lille Mathis, og sad og snakkede. Vi havde kyllinger, der gik i vor forstue, og de havde slået to tallerkener i stykker, de havde haft mælk i. Sådan ved lag lige for solen...
En mand i Stybbæk havde en puge. En gang, da han fik vel tidlig opfodret, kom pugen hver aften og bragte et helt læs ho, som han stjal fra en anden mand, han ej kunde lide. Når han kom med hoet, så det ud, som om hele massen af sig selv trillede hen ad vejen, men pugen sad midt inde deri og råbte uophorlig, til hvem han modte: «Lakisse, lakisse!» og...
En kone i Smidstrup på Øen har fortalt, at mens hun var uug og tjente, gik hun en dag ud at malke, og da hun gik hjem, kom hun forbi en stor ellemose, hvor der stod en mand og vinkede ad hende. Han havde nogle sølvskeer i hånden, som han tilbod hende, om hun vilde folge ham til dands om aftenen. Men Edel lob forbi ham og kom så hen til en anden mand, som...
I begyndelsen af århundredet samlede man tang og brændte i aske for deraf at udvinde saltet. Flere steder på stranden i (?/v//á-egneu kogtes også salt af havvandet i store Vander, ti salt-tilførsleu var spærret på grund af Englændernes overmagt. Dette salt havde for resten ingen god smag. Det var meget bittert, men det var meget sundt, sagde de gamle,...
I en gård mellem Hobro og Ranilers, der kaldes Bilidt, var det ikke renligt. En dag fik de vandgrød til enden og sur mælk at dyppe dem i. Så siger karlen: Der kryber sku en stor lus i mælken. Nej, nu har a sku aldrig kjendt magen, siger konen. Ja, da kan a sku let vise dig barn, for der går han, og så tog han én på bendes arm. Der var meget...
I den tid de brændte brændevin, gav de her af sognet en fed gjeldvædder og af de større byer tillige en sød ost til herredsfogden, for at han skulde lade dem vide, nar kontrollørerne vilde komme. Den dag de samlede fogedmælk til osten, da havde hjordedrengene en glad dag, for de skulde bære mælken hen til det sted, hvor osten skulde laves, og blev...
I forrige tider skal der have været så mange snoge på østkanten, at de havde bolig i sengene og krøb omkring i husene på hederne. I Andholm nær ved Øster-Lygum var et par folk, som stadig var i arbejde om dagen på mosen og lod deres små børn være ene hjemme imens, idet de satte mælkebrød til dem. En gang kom forældrene for hjem end sædvanlig, men hvor...
Min Moder fortalte også om en gammel Kone i Rødding, de kaldte Tibbes, hun kunde tage andre Folks Mælk og kjærne Smør af. Så var der en Mand, der hed Per Tryk, ham blev Smørret tæjen fra, og han søgte da Råd ved en klog Mand. Nå, han fik det Råd, te han skulde sætte Mælken på Ilden og lade det koge i den, men forinden skulde han lukke alle Døre tæt til,...
Mine Bedsteforældre boede i Ribe, og jeg kan huske, at min Bedstemoder har fortalt om nogen Forhegselse i deres Hus, det var vist nok en af deres Køer, det var galt med. De talte så om, hvordan Hegsen kunde være kommen ind i Huset, for alle Døre var lukkede. Hun talte nu om det til en anden Kone og søgte Råd hos hende. Hun svarede: »Ja, den, der har...
A havde en Søster, der tjente i Vejle, og var noget ældre end a, hun hedder Marie og bor nu i Skjærup, og hendes Mand hed Kristen Olesen og var Bødker. Så havde a været syg, og Marie foreslog mig da at komme ind til Vejle også og få Tjeneste der; det var nemmere for mig, mente hun. Hun fik mig også dertil, og a kom til at tjene ved en Bødker, der hed...
