Der har gået en løngang under Mariager fjord fra Mariager kloster til det på den anden side af fjorden liggende kloster Ovegård. Det ene af disse klostre var beboet af munke, og det andet af nonner, og ad denne løngang havde de gjensidig samkvem med hinanden. Om det følgende er passeret i et af disse klostre eller et andet sted, véd jeg dog ikke....
En kone i Kastbjærg fortæller, at medens hun som ung pige for en halv snes år siden tjeute til Buggens i samme by, blev hun en løverdag aften sendt til Havndal for at heute sin madmoders lintøj, som en kone der henne havde til vask og opsætning. Madmoderen skulde til alters om søndagen, og altså nodvendig bruge liutøjet. Da pigen kom td Havndal, var...
Når der kommer en skade på huset, så kommer der fremmede. David M., J. o.
da.etk.JAT_03_0_01182
En mand, der døde for mgle år siden, havde den vane at bruge det mundheld: Nu igjen, til alt, hvad han sagde. En gang kom hans kone og mældte, at hans gamle tjenestepige var død. Hvad, hvad, nu igjen, sagde manden. H.C.Brøns.
da.etk.JAT_06_0_01226
En mand i Tranebjærg kom og mældte præsten, at hans kone havde fået det trettende barn. Så udbryder præsten : Det er også alt for galt, så mange børn De lægger til, Mads Peter. Året efter kom ban igjen og mældte: Nu har min kone fået et barn igjen, nu vilde a gjærne spørge pastoren, om a skulde lægge det til eller ej. Tranebjærg." R. Lund.
da.etk.JAT_06_0_00369
Undertiden har jeg syntes at kunne høre kirkeklokken ringe, og den ringede dog ikke alligevel, men så spørger vi snart lig. Det har truffet sig, jeg har sagt: Hys, ringede klokken ikke, og man har svart nej. Men hver gang det sådan er kommen mig for, har det også indtruffet, at der er bleven mældt lig, undertiden endog før aften. Lærer Nielsen,...
En mand var oppe at mælde præsten, at han nu havde bekommet sig et barn til. Nu havde han syv. Præsten siger da: Ja. det er jo en Guds gave! men manden føjede til: Ja, og en Fandens plave. Sønderbeg.
En frue i Ålborg vilde en gang gjærne se en rigtig Gjolbo. Da så en kom til byen, blev han bedt om at komme hen, hvor hun boede. Det gjorde han også, og han blev mældt til fruen af tjenestepigen. A, træk ham ud i stalden og giv ham en tot bo," svarede fruen. y. Bennike.
da.etk.JAH_02_0_00284
Der var en Mand i Rovsthøje, der hed Hans Terkelsen. Når nogen var bleven bidt af Hugorme, så gik der blot en hen og mældte det til ham. Han sagde da blot: »Ja, det er godt!« og så kom den syge Grimstrup S., Skads H.
Da pesten kom, mældte den sig ved, at der fløj ligesom et blåt forklæde gjennem luften. Niels Moller, Sjellerup.
En mand i Slottt fortæller: Da hans moder tjente i Jegstrup, opgravede hendes husbond nogle penge. Han mældte det til præsten, men denne svarede: "Lad du dem kun stå, hvor de stod." Det gjorde han også, men næste dag, da han vilde se til dem, var de borte. Det kunde da ikke være nogen anden end præsten, og når denne mand siden efter bad ham om en...
Der var lige sådan en kone, der kom og mældte min moder, at hendes datter var død. Hun så et lys komme hen for vinduet en vintermorgen, inden det blev lyst, og det skjærede for vinduerne, og ind kom det ad doren, og så stod der en kone med en lygte i hånden inden for. Da min moder stod op og vilde snakke med hende, så gik lyset den samme vej, som det var...
Hvins-Anders her i Tilsted både snøvsede og hvimsede med hovedet. Så kommer han en dag op til præsten og mælder, at lærer Damgårds kone er nedkommen med en lille, og det var helt morsomt både at se og høre. A skulde hilsne (her snøvsede han) hr. pastor (snøvs.), at Vorherre har gjort godt (sn.), at madam Damgård har fået (sn.) en bitte knop (et stort...
De brændte brændevin i en gård i Almstok og blev så mældt for ulovlig brænding. Der kom nu to eller tre kontrollører, og konen var ikke underrettet derom, så de kern lige ind til hende, som hun var fuldt beskjæftiget. Det var nu en mandhaftig kone, og hun havde som sædvanlig en sureludgryde stående, så da den første kommer ind ad døren, snapper hun den...
En Mand i Slææt, der hed Mikkel Sørensen, var født en Højtidsaften og kunde se Spøgeri og Varsel. En Aften kjørte han sammen med to andre Mænd fra Århus og vilde hjem, og han sad ved den ene Mand på den bageste Stol. Da kom der en Ligskare i Møde med dem, og han kunde se den, men de andre kunde ikke. Det slog ham af Vognen, for han skulde jo have mældt...
Jørgen Vinter grov forleden år enkartoffelkjælderind i et lille kus, han havde bygget op efter kirkegården. Der fandt han en benrad med armene udstrakt til siderne. Hovedet lå godt nok i vester. Han mældte det ikke, fordi det var så gammelt, at der ikke var noget ved det at gjore. Pandeskallen var ved at målnes. M. H. og J. B, Lille - Tåning.
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
