Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
De unge fra Hinnum vilde gå til Dal til leg. Mig og min broder kom imod dem, og de sagde, at vi skulde vende om igjen, for da de gik gjennem æ Grydderhelld, kom de forbi en hovedløs sø, og de var så forbævrede og angst. Vi gik alligevel, og endelig så vi soen. Min broder pudsede en hund efter den, men den vilde ikke frem. Så kom vi nærmere, men hunden...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
I Grene kunde ulvene om aftenen komme ned til åen og tude, te det var grovt. I en gard, der kaldes Billund, havde de et foløg, der sloges med en ulv en hel nat. Det var sa fortumlet om morgenen, at sveden drap ned ad hende. Men hun frelste dog foliet. Søren Vistisen, Hoven.
Aæum og Egvad kirker ved Tårum skal være opkaldt efter Adam og Eva. h. a. h.
Ved Skovsende har der været stor skov. Til nordost herfor er der noget, som kaldes æ Kratbanke, og der har også været skov, men det er længe siden. Der er dygtigt krat endnu, men der kan blot blive som til rivebøvle eller sådan noget. Rødderne står der endnu. søren vistisen, hoven.
I Urup i Grindsted har der været en herregård, der havde samme navn som herremanden. Omkring ved den gård, der nu tilhører Bærtel Jensen, kan man endnu påvise voldene og gravene, og i samme gård har der været opbevaret et par hjortetakker, som skal stamme fra herremandstiden. h. a. h.
På Grindsted mark er der en lille dyb sø, som hedder Grindsted so. Der skal være stinket en gård, og runden om søen er der ligesom agerrene ned til søen. Der blev skikket bud efter præsten . . . Han blev ifrig og røg ud, men glemte kalk og disk i et vindue. Begge dele kom sejlende efter ham. Når det er klar frost, og man kommer ud på isen, kan man se...
I en dal, der kaldes Store-dal mellem Silkeborg og Billund i Grene sogn, der gik en sti, og lige sonden for den stod et lys. Det lys har folk snakket så meget om. De kunde stå hjemme i Silkeborg og Elkjær og se det, og de har også set det i Billund. Man mente, at der var dræbt én der og gravet ned, og det skulde være en greve. Der var nogle rovere i...
I Nollund havde æ tatterer deres bolig under folkenes seng. Sådan kaldte min oldemoder bjærgfolkene. Det var sådan små folk, og de kom en gang og lånte folkenes øltønde. De måtte ikke se i den, de bragte tilbage, men da konen en gang så i den, var den fuld af spindelvæv. Søren Vistisen, Hoven.
Når der kommer en skade på huset, så kommer der fremmede. David M., J. o.
da.etk.JAT_03_0_01182
En mand, der døde for mgle år siden, havde den vane at bruge det mundheld: Nu igjen, til alt, hvad han sagde. En gang kom hans kone og mældte, at hans gamle tjenestepige var død. Hvad, hvad, nu igjen, sagde manden. H.C.Brøns.
da.etk.JAT_06_0_01226
En mand i Tranebjærg kom og mældte præsten, at hans kone havde fået det trettende barn. Så udbryder præsten : Det er også alt for galt, så mange børn De lægger til, Mads Peter. Året efter kom ban igjen og mældte: Nu har min kone fået et barn igjen, nu vilde a gjærne spørge pastoren, om a skulde lægge det til eller ej. Tranebjærg." R. Lund.
da.etk.JAT_06_0_00369
Undertiden har jeg syntes at kunne høre kirkeklokken ringe, og den ringede dog ikke alligevel, men så spørger vi snart lig. Det har truffet sig, jeg har sagt: Hys, ringede klokken ikke, og man har svart nej. Men hver gang det sådan er kommen mig for, har det også indtruffet, at der er bleven mældt lig, undertiden endog før aften. Lærer Nielsen,...
En mand var oppe at mælde præsten, at han nu havde bekommet sig et barn til. Nu havde han syv. Præsten siger da: Ja. det er jo en Guds gave! men manden føjede til: Ja, og en Fandens plave. Sønderbeg.
En frue i Ålborg vilde en gang gjærne se en rigtig Gjolbo. Da så en kom til byen, blev han bedt om at komme hen, hvor hun boede. Det gjorde han også, og han blev mældt til fruen af tjenestepigen. A, træk ham ud i stalden og giv ham en tot bo," svarede fruen. y. Bennike.
da.etk.JAH_02_0_00284
Der var en Mand i Rovsthøje, der hed Hans Terkelsen. Når nogen var bleven bidt af Hugorme, så gik der blot en hen og mældte det til ham. Han sagde da blot: »Ja, det er godt!« og så kom den syge Grimstrup S., Skads H.
Da pesten kom, mældte den sig ved, at der fløj ligesom et blåt forklæde gjennem luften. Niels Moller, Sjellerup.
En mand i Slottt fortæller: Da hans moder tjente i Jegstrup, opgravede hendes husbond nogle penge. Han mældte det til præsten, men denne svarede: "Lad du dem kun stå, hvor de stod." Det gjorde han også, men næste dag, da han vilde se til dem, var de borte. Det kunde da ikke være nogen anden end præsten, og når denne mand siden efter bad ham om en...
Der var lige sådan en kone, der kom og mældte min moder, at hendes datter var død. Hun så et lys komme hen for vinduet en vintermorgen, inden det blev lyst, og det skjærede for vinduerne, og ind kom det ad doren, og så stod der en kone med en lygte i hånden inden for. Da min moder stod op og vilde snakke med hende, så gik lyset den samme vej, som det var...
