Min kone siger til mig en morgen: «A kan ikke forstå, hvad der lå på mine ben i nat, det trykkede sådan, te a kunde ikke flytte dem, og a tykte godt nok, a var vågen. Det har vist noget at betyde.» A troede det ikke. Nogle dage efter druknede en karl her norden for skolen i en mergelgrav, og a var med til at trække ham af graven. Så skulde der én til...
Der er en mand i Lyngby sogn, de kalder Døve-K*-æn, men han er ikke mere døv end et andet menneske. Det navn har han fået på følgende måde. Hans faders moder var kommen i tanker om at ville gjøre hendes søn fri for kongens tjeneste, han hed ellers Kræn Kusk, og så gik hun ned til en prokurator Vesterby i Hjørring og rådførte sig med ham. Han rådede hende...
En gang kom kontrollørerne fra Vejle jagende her u i heden og vilde til Løvlund molle, for der var bleven mældt, ; de var ved at brænde. Men de kunde ikke finde dem til rette ad de ensporede hedeveje, og de kommer så til en gammel mand. der hed Per Billund, og spørger ham om vej derned. Men han anede nok, hvad ærende de kom i, og svarede så nok så...
Sognefogden i Stagsted og nogle andre mænd slog 4 eller 5 rakkere ihjel, der hørte til en familie, som kaldtes Klogfolkene eller Blårfolkene. Formanden for dem hed Skov-Kristian, og de boede i to bitte hytter i nærheden af Stagsted skov. De rakkere havde været til bal i Knudseje. i Skjæve, og der var de kommen i klammeri. Så blev der sendt bud efter...
Degnen Fuglsig her i Alslev han brændte, og det var jo en slem historie, hvis det skulde blive opdaget, Så var der to gamle koner i fattighuset, den ene, der hed Ane Marie, var lians svigerinde, og den anden, der hed Dorte Katrine, siger en dag til Ane Marie : Du knude tjene en god skilling ved at gå ud og mælde ham. Hun går også om morgenen tidlig ud...
Der var en skovrider Bruhl på Gjøddinggård, og kan var så hjernegal, de kaldte ham æ gale skovrider. Når der blev noget ved det der hjemme, så turde de ikke fortælle ham det. En gang døde en so for dem, og pigen turde ikke sige det og kom hen til karlen og klagede sin nød. Han hed Hans Dus og var en rigtig spilopmager. Ja, han lovede at lave det sådan,...
Det gik forhen ikke så nøje til med gamle heste, mange blev af kjorte i efteråret, og så duede de ikke mere. Et efterår var der på Børkop mark kommet til at gå sådant et gammel og og græsse. Ingen afhentede det, og da det havde gået i nogen tid, tog man det ind og lyste det op, som loven bod, i tre kirkesogne. Da der efter dette ingen ejer mældte sig,...
Om ræve må jeg her mælde, at anno 1763 blev disse galne og gjorde mange ulykker. Her i byen arriverede det mig, at en ræv gik bag efter mig fra Vejen kirke ind i præstegården, men da en af mine karle så dette skadelige dyr, tog han en plejl og slog den ihjel. Dog havde den tilforn bidt et svin og lænkehunden, hvilke tvende dage derefter blev galne. En...
Provst Brandt i Ulfborg-Hind herreder skrev når han mældte sin visitats: Det pålægger jeg skolelærerne, at de ved min ankomst holder dem parat til at tage imod mig på en anstændig måde, så at de erindrer, at det er deres foresatte, der kommer, og ikke opfører sig som nogle klodse, der står og gaber op imod mig med hænderne i bugserne uden så meget som...
En aftægtsmand i Vindum var så fuld af lus, at de gik op i toppen af hans røde lue. Hans behov stod inde på gulvet ved ham så længe, til der blev flere tommer lang skimmel på det. Folkene i stedet havde nemlig låset for ham, så han ikke kunde komme ud. Når præsten skulde komme og tage ham til alters, gik han ind til folkene og sagde: Kan I så komme ind...
Der var en kræmmer, der gik inde i Salling, han hed Ib. Så blev han overfalden af to røvere. Han bad dem så mindelig om at blive fri, og da de nu ikke vilde høre ham, siger han til dem: I bliver røbede, det skal nok blive hævnet. Ja, hvem skulde røbe dem? I det samme fløj der så mange myg. Så siger han: Om det er aldrig andet end de myg, så skal de...
Ved en stor gård i Olst, som hedder Eriksborg, og nede ved et vad, som kaldes Pindborg-vadet, lå et hus, som kaldtes Pindhus. Der boede røvere. Når manden der i huset var i kirke i Olst, eller til alters, tog han tit ind til en gårdmand, som boede ved siden af. Så bad han gårdmanden komme ind og besøge sig, når han kom der forbi. Nu traf det sig så, at...
Der var nogle, der stjal inde i Rask skov, og de havde mange vogne med dem. Så havde de taget et træ, som Bjørn særlig kjendte, det må jo have været et kjønt træ, og skovfogden vidste godt, hvem tyven var. Sa kommer han andendagen til manden og siger: "Det bliver ravgalt, a er nødt til at melde det til herren, for han kjender træet. Du gjør klogest i at...
Ingen By har været så befængt med Hegse som Valløby. Mange af Kvinderne i Byen var med i det Hegseri og bragte megen Fortræd over Byens Folk. Så var det en Skjærtorsdag, at der var mange Folk i Kirke, og da var der også kommet en Dreng med, som havde et nygjort Hønnekeæg i sin Lomme, uden at han vidste det, og derved blev han klarsynet. Nu så han, da...
Han (Hr. B. Aggerholm, Ådum) berettede mig videre, at der var en Mand i Ringkjøbing, som han iblandt besøgte og kom til. Han havde en Løj bænk, som han tit lånte ud til andre at lægge Lig på. Der skete det ikke så få Gange, at Hr. Aggerholm om Aftenen så deres Gestalter ligge på samme Løj bænk, som skulde snart dø og lægges på samme Løj bænk, som blev...
På Ferritsleogård boede en Mand, som hed Salomon, det var Stamfaderen til næsten hele den Slægt, der boede i Ferritslev. I hans Tid spøgede det slemt på Gården, men det blev manet ned ude på Marken. En af hans Folk rykkede Manepælen op, da han var bleven en gammel Mand, og op af Hullet kom en Bræmse, og om Morgenen efter går der et Føl ude blandt Kvæget,...
Ved Krogbæk findes en kumle lig efter en bagerovn, så som den og kaldes, om hvilken i gement snakkes, at der nissen havde hjulpet sin vært at flytte hans gods hen til en anden by, og ban nu sidst hen bar bagerovnen, vilde han gjøre krumspring med den over samme bæk, hvilket gik så latterligen af, at bonden mod forbud både lo og talede, sigendes: »Det var...
Et sagn mælder, at en landmåler, som har udført falske opmålinger, går igjen på Drammelstrup bymark, snart raslende og slæbende med kjæden, snart stille spaserende. En gang en nulevende gårdmand i byen med samt sin fætter gik derude på markerne, sér da også førstnævnte landmåleren spasere lige over imod Noruplund skov. Fætteren kunde rigtig nok ikke få...
Lidt her norden og osten for er en bakke, de kaldte Taw#bro bakken. Sagnet gik, at en engelsk præst skulde være begravet i den. Han døde om bord på den engelske flåde, der lå her i Ålbæks-bugten 1807, og han begjærede forinden, at de endelig måtte se at få ham i land og begrave ham. Det skulde jo ske i smug, og de satte da også en båd i land ved nattetid...
En fattig hovbonde i Malling havde ikke en gang en beslået vogn Da børnene blev store, blev han så villele, at han fik en beslået vogn med hvide vægger til bagsmække (o: af flettede pilegrene). Så var det en vintermorgen, den ene af sønnerne skulde tidlig op, for ban skulde hen st have brådet Faderen jog sig i et par bukser, tog sin fedtede lue på og gik...
