I Sognet Kappel på Lolland skal have været en hellig Kilde, Trefoldigheds Kilde, som besøgtes nu og da, hvorfor der opførtes et Kapel, for at de besøgende der kunde holde Andagt. Sognet har fået sit Navn af dette Kapel, der senere omdannedes til Kirke. For en Menneskealder siden fandtes Stumper af gi. Krykker på Kirkeloftet, som de Krøblinger havde...
A havde været på Arbejde i Ålbæk og vilde en Aften gå til mit Hjem i Jerup. Som a nu går, får a et Skib at se, der står med fulde Sejl lige ud for Knasborg Å, og Sejlene flagrede i Vinden, så det måtte da være strandet. Nu tænkte a jo strags på at mælde det for at tjene de 5 Rigsdaler, der udbetaltes den første, som mældte en Stranding, men a går lige...
Min Bedstefader Chr. Christensen var Degn i Andsager. Når der blev mældt ham et Dødsfald, førte han det strags ind i Kirkebogen, og når han var færdig med at skrive, plejede han altid at slå Penneskaftet af mod Bordpladen for at bevare Pennen. Den Lyd, det gav, når han sådan med Fingren lod Penneskaftet slå ind mod Bordet, den hørte han tit i Forvejen,...
Jeg stod en Aften her på Trøjborg tilligemed Jomfruen og klædte mine to små Børn af, men det var ikke helt mørkt. Min Mand var i Jylland, men vi ventede ham hjem. Da hører jeg en Larm ude i Gården, som om én kom kjørende over Stenbroen hen foran Gadedøren, og så sprang den op og slog tilbage mod Bordet, der står i Forstuen. Jeg sprang ud for at tage imod...
For nogle År tilbage hørte jeg hver Morgen i Dagningen præcis på Minuttet ja, jeg er vis på, det var på Sekundet én gå uden for Vinduerne på den anden Side af Huset. Jeg lå nemlig i et Kammer ud til Haven, og Fodtrinene lød, som Personen kom ind i Forstuen. Den gik med almindelig Hurtighed, men jeg lagde Mærke til, at den havde en særegen faldende...
På Anders Hemps Gård blev i sin Tid en Mand manet ned i Møddingpølen. Fra den Tid kom en Natravn der stadig. En Gang gik Hyrden og vogtede, og da nogle Børn der ude, som flyttede Hestene, vrængede ad den, sagde Hyrden: »Ti stille, Børn, for ellers slår han Herredød min Hytte ned« (han boede nemlig på Marken i en Græshytte). Når de vrængede efter den,...
Det var Jørgen Hovgård i Såby, flere af hans bæster blev syge sådan tid efter anden, og så søgte de jo en mand på hånd, der boede ovre i Hvinningdal. Han doktrede på dem et langt stykke tid, og det vilde ikke udrette noget godt. Til sidst gav han den befaling, at deskulde begrave et af bæsterne levende, så skulde det hele nok gå over. Lav de stod og...
En mand i Vrove, der hed Jens Troelsen, vilde giftes, og så bejlede han til piger hist og her på store gårde, men ingen vilde have ham. Så søger han råd hos en natmandskone, der boede på æ Bjærg og hed Ingeborg på æ Bjærg. Hun giver ham det råd, at han skulde lade lave hos en smed en ring så stor, te den kunde gå over hovedet, og så skulde han bære den...
Pastor Strcjberg, der skal have været præst i SønderBrobg (Svendborg amt) i begyndelsen af dette århundrede, var en klog mand på mange ting, men man siger, at han for resten førte et liderligt levnet. Det var en gang, lige i begyndelsen af århundredet, at jordemoderen der i sognet blev skudt af en karl for kjæresteries skyld, og blandt andre, som ved den...
da.etk.DS_06_0_01164
For mange år siden boede der på Skovsbo (Fyen) en herremand, der solgte sin sjæl til Fanden. Så skulde han komme julenat og hente ham. Herremanden sendte alle sine folk til kirke i Rynkeby undtagen en eneste tjener, og han skulde gå ud en gang imellem og se, om der kom nogen. Til sidst mældte han, at der kom en vogn med 4 sorte heste for, og oppe på...
Da a tjente i Smollerup, var der en mand i Troelstrup, der døde, og tredje aften efter at han var bleven jordet, var der noget, der hovede (sagde hov!) og gjente på kreaturerne på marken, som gik tæt til gården. Da de så fik det at høre, gik sønnen til præsten i Kobberup og mældte det, te sådan var det, og det var for ham at tykke som én, der gik og...
I den samme by, som jeg er fra, det er nu ellers Ringe, der boede en gårdmand, som havde en tjenestepige. Hun blev skyldt for at have taget nogle penge i en stue, hvor hun havde gjort rent, og det var mest en 25 daler. Alt hvad nu pigen nægtede, så blev hun dog mældt, og hun sad mest i et halvt år. Så en nat lå manden i sin seng, og da så han en hvid...
Når én har haft feberen tre gange, skal han dagen før den fjerde sætte et råt æg i et glas rødvin, der tilbindes med et papir. Når den fjerde tur mælder sig, drikkes vinen, og ægget begraves, begge dele stiltiende og før solens opgang eller efter dens nedgang. Middelet slår aldrig fejl. Jørg. H.
Søndersø skov, som har strakt sig til Dallund og Ørridslev og videre frem, har en gang gjemt en stor roverbande. Anføreren var adelig og hed Sturzenbecker. Han og hans folk tog en nat høvedsmandens datter Karine på Næsbyhoved. Hendes elskede bandt de til et træ, men han blev løst af en forbigående og mældte på slottet, hvad der var sket. Porsfeldt med...
I storskoven ved Lundsgård, Kjerteminde, ligger en høj og stejl høj, som hedder Jomjruhøjen. Den lod ejeren af Jershave og Lundsgård en gang opkaste til en bolig for sine tre døtre. Der var nemlig tre sørøverprinser, som fejdede på kysten i nærheden, og de havde svoret på, at de vilde have hver sin af de skjønne jomfruer og bortføre dem. De nåede dog...
Der boede en gang en mand ovre på Møen, som havde tre sønner og tre døtre. En søndag gik manden og konen til kirke de skulde over på Falster i kirke, for den gang var der ikke bredere vand mellem Møen og Falster, end at de kunde lægge en fjæl over og gå på. Imens de var borte, blev deres tre sønner rovet fra dem, uden at de kunde vide noget om, hvor de...
Pastor Spliid i Vester-Hassing var som halv doktor og kurerede meget på folk. Han var også meget hidsig. En gang var han i Knøldgård at berette mandens kone. Så siger han til manden: »Dersom hun bliver ringere, så lad mig det vide.» Hun blev så dårlig om natten, at da manden kom op, kunde hun ikke snakke. Så jog han i hans klæder ligeså gamle, som de...
På Vang i Vendsyssel har været en major Høgh, som var borte så længe, at både han og næsten al ting var forglemt; men endelig kom han tilbage og mældte sig som besidder af gården. Han havde været i krige i fremmede lande, men da krigen fik ende, tænkte han på at vende tilbage. Han havde med sig en gi. tro tjener, som fulgte ham hele tiden, og nu fik en...
Der har gået en løngang under Mariager fjord fra Mariager kloster til det på den anden side af fjorden liggende kloster Ovegård. Det ene af disse klostre var beboet af munke, og det andet af nonner, og ad denne løngang havde de gjensidig samkvem med hinanden. Om det følgende er passeret i et af disse klostre eller et andet sted, véd jeg dog ikke....
En af de mange høje i et egekrat nord for Gammelby i Læborg sogn kaldes Fru Mettes høj. Ikke langt derfra mod vest ligger en større proprietærgård, Hundsbæk, som før var et betydeligt riddergods. Gamle folk mindes godt, at de sidste voldrester blev sløjfede. Fra borgen til ovennævnte høj skal have ført en løngang. En fru Mette, som sagnet dog ikke véd...
