En mand skulde mælde noget til præsten, og de kommer til at tale om religion, blandt andet også om ydmyghed. Så siger præsten, at han var glad, om han kunde få en plads bag ved døren i Himmeriges rige. Dertil bemærker manden tort: Det kunde fåer missel endda blive narret ved, bvissommenstid æ dør var hængt på æ uderside". Sønderbeg.
Fastelavn i Lumby. Karlene havde hvide bugser og et rødt tøklæde om livet, de stak i ring om værdighederne (konge, prins). De gamle karle kom forst ind i hver gård og mældte: Nu kommer de! Disse skyndte sig bagud, når de ridende kom. p. v. Jensen.
For nogle År siden fandt de en Mand ovre ved Lavlund, der lå ved Siden af Vejen og var slagen ihjel. Den døde Mand var fra Gjellerup, og der blev han så begravet på Kirkegården. En Aften kort efter kom Kristen Østergård i Lund gående fra Lundbjærggård og skulde jo så om ved Gjellerup Kirke. Da kommer der en stor, sort Hund på lige Side med ham. Han...
En Pige, der tjente hos Degnen i Jegsen, fortæller følgende: Vi vidste altid, når der var én død i Sognet, for så gav det et Skrald i en Skuffe i Degnens Skatol. En Aften sad a ene hjemme med Degnemadammen, og da gav det et Skrald i Skuffen. Så siger Madammen: »Nu er der nok én død!« og det passede også godt nok, næste Dag kom en Mand og mældte, at hans...
En mand åbenbarede det for hans kone, at han var frimurer, og så gik hun til formanden og vilde have ham mældt ud og sagde, at hun havde fået lov af manden. Så gik han hen og hent' et portræt og spurgte, om det var det. Ja. Ja, så skulde han nok blive mældt ud. Da hun så kom hiem, var hendes mand F død.
Alt hvad der drev i land, bjærgedes af klitboerne, uden at strandejeren fik det at vide, og dette betragtedes aldeles ikke som tyveri. En gang drev der en stor del pommerske bjælker i land, og klitboerne syntes da ikke, de kunde undlade at mælde assessoren på Søgård det, fordi det denne gang var så meget. Idet han nu kløede sig bag øret, sagde han: »Da...
Der blev stjålet et stykke lærred fra pastor Bloch, mens han boede i Nebel, det lå ude på bleg. Om morgenen, pigerne kom ud, var lærredet væk. Så mældte de det til præsten, men han sagde, at de skulde ikke kere dem om det. Morgenen efter var lærredet kommet igjen. Dem, der havde fået det, kunde hverken klippe eller skjæi e det, og så bragte de det j o...
Nissen havde bragt lykke til en mands gård, så at han blev en rig mand. For sin dod siger han til sonnen, at han skulde leje sig en dreng med tipholle (hollehue, toplue) på, som vilde mælde sig til tjeneste. Da faderen døde, kom nissen ganske rigtig med sin tipholle på, men den ny ejer viste ham bort. Nu gik det bestandig tilbage for sonnen, indtil han...
Der boede en mand i Hørning, der hed Povl, han var noget tårkele. Hans kone lå meget syg, og så en tirsdag, han var tagen til Skanderborg, gik han ind til herredsfogden og sagde: A kommer og vil mælde min kones dodsfald". Hvornår dode hun?" Ja, hun er ikke død endnu, men hun er meget syg. De kan godt skrive hende død, for hun er nok dod, når a...
Kongen var en gang i Allinggård. Der havde de en skjøn gårdklokke, som han fik at se. "Det er da en dejlig klokke," siger han, "hvor er den lavet?" "A," siger manden, "den har vores præst lavet." "A, vil De ikke få bud til ham, jeg vilde nok have ham til at lave mig én også." Strags sendte de bud efter præsten, at kongen vilde have ham til at lave en...
Der kom en Vej og stak op lige efter Hundslund, men den var ikke til at færdes ad om Natten og er nu bleven aflagt, så der er ikke Spor af den. Den sidste, der var i Forlegenhed på den, var Præsten i Hundslund. Da han kom over den røde Bro, der forer over Ladegårdsåen, vilde Hestene ikke af Stedet. Præsten stod så af og sagde til Kusken: »Du må ikke...
Min Moder havde en Tante i Helsingør, der altid havde Skibskapitainer i Losi. Når der vilde komme en ny Loserende, så begyndte det at rumstere oppe på Loftet med Kufferter og Kasser. De kunde sidde ved Tebordet og høre det, og så sagde Tante Sørup: »Nu skal I blot være rolige, for nu får vi fremmede,« og det varede heller ikke længe, inden der så kom en...
En Morgen, som Snedker Kristian Sørensen i Daler sad med sin Familie ved Davren, hørte de Johannes Studedriver fra Kathale komme ind og sige Godmorgen. Men de kunde ikke se ham, da de mente, at han blev stående i det mørke Huk henne ved Døren og mellem Døren og Sengen. Men i Virkeligheden var der ingen. Et halvt År efter kom han og mældte, at hans...
En Ko fødte to Pigebørn, og så gik de til Præsten og mældte ham det. Han sagde, at de skulde grave et Hul i Møddingen og lægge dem derned med Hovedet i Øst, men det nænnede Manden ikke. Det ene Barn døde, men det andet levede og blev siden Gårdkone. En af Marens Fortællinger i Bjærgby. Måske Levning af en gammel Legende. Det har nok ikke været rigtige...
På Holms mark (Lillerupholm) lige sønden for Elling skov, var en røverkule med 12 rovere i. De kom en juleaften til Holm alle 12 og vilde røvre. Folkene vidste først ikke, hvad de vilde gjøre, men så forestillede det, at konen og pigen blev skjelagtige, og så tog konen grydeskeen og bankede pigen i. Hun rendte så derfra hen og hentede folk. Roverne blev...
En mand, Laurits Hansen i Havcrslund, synes at være den, som har fået præstens datter til hustru. (Nr. 31 a). Et sagn mælder, at en mand fra Haverslund, som red ud, mødte præsten, og da denne spurgte ham, om han vilde hen at fri, og manden svarede ja, skal præsten have sagt: »Kom da til mig, jeg har også døtre.» Ventelig har han ment sine stifdøtre, og...
En dreng i Funder fortalte hjemme, at han havde set bjærgfolk på en høj, der ligger i Abildskovdal, og som hedder Troldhøj. Han beskrev så nøjagtig, hvordan de så ud, og hvor mange der var, og hvorledes de dandsede med hinanden. Hans moder troede det, og hans fader tog en ladt bøsse og fulgte med derud for at skyde dem. Drengen kunde se dem, men de andre...
Fra 1848 har Peder Kjeldsen, Darum, fortalt lidt om slavekrigen. Han og et par andre mænd var stævnet til Hjortlund sammon med flere fra omegnen, for at forhandle om, hvad der skulde gjores. På hjemvejen borte de en kirkeklokke gå, og snart gik alle klokkerne i omegnen, og en stafet kom ridende og mældte, at nu var slaverne her. Det viste sig så, at det...
Om Mathias Pedersen i Stensby fortælles, at da hans første kone var dod 1811, fik han en pige til at holde hus for sig, og hun blev tyk vod ham. Da nu barnets fødsel skulde mældes til præsten, fik han sognefoged Jens Mortensen i Skamby til det, for han turde ikke selv. Da nu sognefogden kom ind til pastor Zeuthen og havde forrettet sit ærinde, faldt han...
Pastor Neergård i Ugilt og Tårs var forskrækkelig til at bande. En konfirmant kom en dag for at mælde et dodsfald, og præsten var så fornøjet over, at der nu var noget at tjene, og han spørger jo ud og får alting skrevet ind i bogen. Da han er færdig, siger konfirmanten: Så skulde a helsen og sige, hun skulde begraves på Jerslev kirkegård. Da smider...
