342 datasets found
Danish Keywords: måne Place of Narration: Værslev ved Kalundborg
Når månen hænger med æ Bæk, vil den fyld' både å og bæk. Jørg. H.
da.etk.JAT_01_0_00375
En arbejdsmand, der arbejdede på en gård i Værslev, traf en aften en trold, der gik og puslede oven på eu kæmpehøj på Karby mark. Han gik med en plejl i hånden. Manden kom mellem trolden og månen, og da sagde trolden: "Lys nu op! og hvis du er her endnu, når jeg kommer tilbage og har været i Sverig og Norge, så skal du aldrig komme på grøn jord igjen.*...
Det skal aldrig slå fejl, når månen ligger på ryggen og er så årbar, sæ får vi langvarigt tørvojr. P. K. M.
da.etk.JAT_01_0_00349
Der står en Amager med to hvidkål i hånden i månen. E. T. K.
da.etk.DS_02_G_00118
Når den nye måne ligger på ryggen, tegner det mod stærk frost. Mette Marie Nissen, Ørderup.
da.etk.JAT_01_0_01668
Når nymånen kommer i vester, sa får vi en tør måne. Vejret bliver tort til næste nymåne. Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_01_0_00348
Her i Vendsyssel er både solen og månen hunkjøn, men på Fyen er solen hun, og månen han. Mani han stor åp. Gårdmand J. Andreassen, Ø.-Brønderslev.
da.etk.JAT_06_0_00786
Ligger den nye måne på ryggen, får vi vinter. Ligeledes, når man kan se den i æ runnd. Om sommeren betyder det tørhed og skarphed.
da.etk.JAT_01_0_01670
Får vi om sommeren regn tredje eller fjerde dag efter nymåne, så får vi en vandet måne.
da.etk.JAT_01_0_01657
Man skal slagte gjæs i fuldmåne, da blodpiggene sa er udviklede pa døm. Kan det ikke passe, at man skal slagte dem lige i fuldmåne er det meget bedre at slagte dem i tiltagende end aftagende måne. S. Ditlevsen.
da.etk.JAT_01_0_01174
Manen frastøder tordenskyerne, derfor kan det ikke tordne, når fuldmanen står på himlen. Hvis månen står op under et tordenvejr, skal tordenskyerne snart trække bort. F. Weiraerw.
da.etk.JAT_01_0_00446
Når månen bærer sækken på nakken (d. v. s., når man. mens den er i aftagende eller tiltagende, kan se bele maneskiven både den oplyste og den mørke del), får vi regn; den mørke del er sækken. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00376
Kingo om månen betyder forandring i vejret. Tamp.
da.etk.JAT_01_0_00357
Når månen ligger på ryggen, får vi tørre, ti sæ falder regnen ned i den. .T. G. Piuholt.
da.etk.JAT_01_0_00350
Når månen hænger med sin sæk, trækker den vandet af vor bæk, når månen hænger med sin tip, får vi drip. F.L.G.
da.etk.JAT_01_0_00320
Hver gang mau ser månen i nytænding, siger man: Nu ser jeg igjen det velsignede ny med dine to takker. Gud bevare mig for tandve og pine, til jeg ser dig med tre takker. I navnet. . . Dette gjentages tre gange. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_01634
.Mod finner eller ringorme. Man går i aftagende måne, når den skinner klart, med den syge til et stillestående vand og siger, idet man berorer ondet: Månen og ringormen (el 1. finnerne) gå over vandet; månen komme igjen, men ringormen (finnerne) blive borte. Tre kors og i navnet o. s. v. Th. J.
da.etk.DS_07_0_01621
Der er en tid om året, månen om aftenen står op til én og samme tid. Det skal være fra den gang Israels born gik over det røde hav. Da lod Gud månen stå op ved mørkets frembrud nogle aftener i træk i den tid, Israels born brugte til at gå over havet. Jens Jensen, Refshalegåid.
da.etk.DS_02_G_00210
På Kdrbjærggård, Gjotrup, var en nisse, der en aften sad og lyskede sig. Månen var noget overtrukken . . . «Lys hojt, lys hojt.» Karlen gav ham et skrald . . . «Lys hojt, lys lavt, så lys, ligesom du vi!.» Han troede jo, han havde fornærmet månen. Lærer Kristensens kone, Væsløs.
da.etk.DS_02_B_00130
Når en ko trækkes til tyr i tiltagende måne, får en en tyrkalv, i aftagende bliver det en kviekalv. L. Nielsen.