Helligtrekongers aften brændes kelligtrekongeiTys. Det består af et tregrenet tællelys, og tre personer bestemmer, hvilket af lysene der brænder for hver især. Den, hvis lys først brænder ud, døer først. Lars Fred.
Hellig-tre-kongers aften brændes hellig-tre-kongers lys. Det består af et tregrenet tællelys, og tre personer bestemmer, hvilket af lysene der brænder for hver især. Den, hvis lys forst brænder ud. dør forst. Lars Frederiksen.
Den, der støber lys, må ikke være Bøvnig, ti i sa fald bliver lysene også søvnige. N. Kr. Pedersen, Gr.
Yildgjæssene kommer med vor meldmad og tager vore lys, mon de rejser igjen med moldmaderne og giver os lysene. Karen Marie Rasmussen.
Slukkes et af lysene omkring ligkisten, vil der snart følge én efter. H. V. R.
Når der stobes lys, må kvindfolkene ikke fa dørene op, så vil lysene sprutte. Man må ikke holde lysene, så de pladrer.
Jens Krænsen i Trandum har ligget i hans Seng og både set og hørt Toget komme forbi hans Gård. Han kunde se Lysene og høre, det både rumlede og peb. Det må altså være Varsel for en Bane, der skal komme fra Skive og om ad Trandum. Lærer A. Mikkelsen, Haderup.
Min Fader, Lavrs Brygger, har fortalt efter hans Fader, at da han en Aften gik i Toreby Skov, så han nogle Eliefruer komme bærende med et Lig imellem sig. De havde også Lys med, nogle bar Lysene, og nogle bar Liget, og et Øjeblik efter forsvandt det hele. Jørgen Jørgensen Vognsvend, Flintinge.
En pastor Brandt manede en gjenganger nede i æ Lysemose, det er en mose, der tilhører mig. Det var en han. Kusken holdt ved et sted, der nu kaldes Frisesdal tæt ved Estrup skov. Så siger præsten til kusken, lav han gik med gjeng.: "Nu kjører du ikke o. s. v. n. j. termansen.
da.etk.DS_05_0_00699
Lysekjællingen havde en opslidt slibesten til fod, for at den kunde stå så streddig som mulig. En hængeklove hængte over bordet, og den var både til lys og væger. Lysene sattes i de dertil anbragte muffer på klovens anno, og væger sattes ind ved de to tiener, der var på selve hængestangen. Esben Madsen, Gassum.
Her havde de den skik, at den, der væltede i høstens tid med et læs korn, han var forpligtet til at brande alle lysene både ved bordet og i dandsestuen. Der var jo mange lys klistret op derinde langs med væggene, og han skulde altid bruge fingrene. Ejstrup. Hebns, Granly.
Den gamle Pandrup, der var Degn i Understed, skulde lyse op ved Kirken om en Vædder, der var bleven henne for en Mand, og det gjorde han også. Om der var ikke nogen, der vidste Besked om den Vædder? Han var bortløben med et Stykke Beb om Halsen, og han havde lange Ører ligesom Manden fra Troldhuset. Der er nemlig to Huse i Sognet, der kaldes Trolddal, og...
I Norbeg hovgård stod der et lys i deres storstue og brændte i min drengetid. A så det mange gauge og gik efter det, men så blev det væk. Så blev gården flyttet, men lyset blev lige godt ved at stå på pladsen. Det var i synderlighed imod hqjtiderDe, det viste sig. A så det lyse ud ad vinduet og stod ovre ved min faders gård og så det. j. Mik.
De gamle brugte at støbe to julelys, som skulde brænde hele julenat, Men gik begge eller ét af lysene ud før julemorgen, så betød det, at husfaderen og husmoderen eller én af dem skulde do i årets løb. Mikkel Sorensen.
Ligstrå skulde brændes. Lysene, der stod og brændte for liget ved begravelsen, skulde gjemmes, for de var lægende for sår. J. M. Tind.
De sad med en brok klyne eller en lille håt og tengkede på den, for at det skulde lyse ud i stuen. Når de tengkede, sa gnistrede det jo. Stållamperne brugtes kun, når der kom fremmede, og når det var højtid. Der brugtes jo sivvæge i dem. Letbæk mølle.
I et Hus i Lild kom en lille Dreng en Aften ud i Bryggerset, og da så' han to Lys brænde op imod Loftet. Han gik så ind og kaldte på sin Moder, at hun skulde komme ud og se dem. Men hun kunde ingen Lys se. Nogle Dage efter skulde Manden kaste en Grav til et Lig, og da lagde Konen Mærke til, at hans Spade og Skovl var sat op imellem Bjælken og Loftet...
De gamle har snakket meget om »Jedsted Ild«. Man har mest set den i Mørkaftener her sønden Byen, og sædvanlig går den øster på. Den havde Form omtrent som et Halmknippe. Imellem skulde den komme så nær på Byen, te den kunde lyse ind ad Vinduerne, og når Folk kom for nær på den, blev de jo vilde. Peder Vind kom forbi den en Aften og kom så nær på den, at...
Om det lyse bjærg ved Klavsebølle hørte jeg fortælle et Par Historier: 1) om Døve-Knud, der mistede sin Hørelse ved at sove på det, og 2) om et Kvindfolk, der var tombet i nogen Tid, efter at hun havde dandset med Bjærgets enbenede Trolde. F. Dyrlund.
Nu er der to gårde i Stolum, men før var der kun én gård. Ingen kunde være om gatten i den samme gård, alle folk flyt derfra om aftenen. En tog sig for at være der, og han tændte tre lys. Så kom gjenfærdet. Han bad ham at vige. Nej, han vilde ikke vige for ham. Så pegte han på lysene; de var sat, det ene for Gud fader, det andet for Guds søn, og det...
