I gamle dage levede der i Hjbrring en konge, han rådede over Vendsyssel og var vidt bekjendt for sin vilde lyst til jagt og hans spot med Kristendommen. En søndag, som folk var i kirke, var kong Jon på jagt lige tæt ved kirken, og hans- hunde kom efter en hare, der for at skjule sig løb ind i kirken og op for alteret. Begge hunde var bag efter, og det...
Nordligt i Trunderup, imellem Kalvemoscgården og Nisgård, ligger Nissetoft. For den nuværende gade blev anlagt, førte en gangsti over toften. På denne sti kom en aften en mand gående med sin plejel, og som han da nærmer sig stenten, ser han en nisse sidde på denne i færd med at stoppe sine hoser. Månen skulde lyse for ham, og ban sagde derfor: «Lys...
Når man forhen støbte lys, havde man en kredsrund træplade, der kaldtes bordet, og som i midten for oven var forsynet med en lille opretstående stang, der atter havde en krog i den øverste ende, så at bordet kunde hænges op på et spiger i bjælken og altså hænge vandret ned. Bordets plade kunde drejes rundt, og rundt om i kanten af det var anbragt kroge....
Lærer Krebs i Skivum kjendte godt spillemanden, og så sagde han til ham ved et bryllup: Du skal ofre godt, jeg skal nok holde dig skadesløs". Det var ikke altid, spillemanden gik til offers, men somme tider gjorde han det. Ja, han havde ikke godt råd. Jo, når du nu ofrer en daler, så ofrer jeg dig det samme på tintallerkenen, og så må...
For flere år tilbage var der en præst i SønderHarritslev, der hed Weise, og tæt ved præstegården boede en husmand ved navn Anders Kusk. Denne Weise var vidt bekjendt for sin særhed. Således fortælles der om ham, at han en gang var til stede ved lysestøbning i kjøkkenet. Efter at støbningen var endt, hjalp præsten til med at samle lysene på spiler, og han...
I Lyne dækkedes ved begravelse i den store stue i hesteskoform, og den døde lå i åben kiste der inde i stuen ved dem. Der sad de så og spiste, og når de var færdige, gik hver hen til kisten, lagde sin hånd på den dødes hoved og sagde: Tak for mad! Så blev kisten slået til, og lysene tændte og satte på enden af kisten, hvorpå præsten trådte frem og...
Det var også skik her, at de unge sang maj i by. Det var majaften, og de sang maj visen, der begynder sådan: Nu bringer vi dig maj i by, Hør det, som vi bede, vi priser dig med sange ny. Vær os alle en nådig Gud med glæde! Når de kunde få en grøn majbøg til majaften, så tog de den og satte den ned, hvor tre veje støder sammen, og hvor der altså...
Snut regler out ilden. 1. Ingen måtte give ild hen eller forlange ild til gave, de skulde bede om at låne den. "Man kan altid få ild nok." Dermed sigtes til ildebrand. Anders Kristensen, Torring. 2. Bæres der ild imellem huse, så skal der tages rene gløder, og de overslåes med salt, så kan deraf ikke komme ildløs. J. B. 3. Yådesild eller våningssild...
På Herregården Trudsholm er der et Værelse, hvor ingen holder af at sove om Natten, fordi der går Spøgeri. I Krigsåret 1864 hændte det sig, at en Maler fra Falslev, der hed Hoffmann, malede der på Gården, og så en Aften fik han Lyst til at gå til Udbyhøj for at hente Efterretninger fra Krigen. Da han kom tilbage til Gården, var det for sent at gå til...
På Herregården Trudsholm i Gjerlev Herred er der et Værelse, hvor ingen holder af at være om Natten, fordi der går Spøgeri. I Krigsåret 1864 arbejdede en Maler fra Torslet, som hed Hofmann, der på Gården, og en Aften fik han da Lyst til at gå til Udbyhøj for at hente Efterretninger fra Krigen. Da han kom tilbage til Gården, var det for sent for ham at gå...
Min Broder tjente som Korøgter på Tanderup, han var den Gang en 16 År. Han havde nok hørt Folkene fortælle om, at der stod et hvidt Spøgelse i den vestre og søndre Foderbås i Stalden. Så var der en gammel Røgter, på en 60 År, han hed Jens Kristian Kjeldmand, og han var lidt mere overtroisk end min Broder. Så siger han en Gang til ham tidlig om Morgenen,...
Det var den Gang mig og min Kone, der sidder her, vi var Kjærester, da var hun her ovre at besøge mig en Dag, og så skulde hun til hendes Hjem på Assendrup Mark om Aftenen, og a følger hende på Veje. Så var der en lille Klat Skov vi skulde igjennem, og der sætter vi os en lidt. Da hører vi begge to, der kommer én gangende ned ad Skoven, og det var...
Stubbergård skal en gang have tilhørt en vis Knud Gyldenstjerne, der var en meget hårdhjærtet og ugudelig mand. Han skal i sit liv have gjort så mange misgjerninger, at han ikke kunde finde ro i sin grav efter døden. Hver nat gik han og rumsterede i gården, så det var en gru, og det var knap nok, folkene kunde være i fred for ham. Dette her uvæsen fik en...
I Vrå boede eu mand, som hed Niels. Han plejede at sætte et gravtræ til kirkemuren og steg så op herpå, krøb gjennem et vindue og stjal penge af blokken. Nu vidste man nok, at pengene blev tagne, meu man vidste ikke, hvem tyven var. Deu gang var Lund præst i Vrejlev, Høj Blich, der var svær til at vise igjen, var præst i Serridslev og boede i Nørhave, og...
I en gård på Hjarnø opholdt sig en gang to kvindfolk, som sad i et af udhusene og vævede for folk. Men de var to ægte trolde (d. e. hekse), de drev det så vidt, at manden måtte søge råd derimod, som han også fik. Han skulde omstrø hele gården med hørfrø, men mest for alle døre. Rådet hjalp dog ikke, ti de fruentimmer var klogere end de fleste hekse, men...
Da den store lade på Gram skulde bygges, gjorde grevinden de kaldte hende den gale grevinde på Gram slot - akkord med tømmermesteren, da han skulde til at hugge nagler, at hvis han ikke traf tallet, så det bestemt passede, så fik han intet for hans bygning. Så stjal hun ham en nagle fra ved en lejlighed. Da de så var ved at rejse huset, mærkede han...
Der var en dreng i Bælum, der havde gjort akkord med den Slemme. Når drengen sad ved den ene ende af bordet, og de satte en kovse ved den anden, kunde kovsen blive ved at gå hen ad bordet, til den kom til drengen. Lagde han sig i sengen, kunde det vende ham helt omkring og vælte ham ned på gulvet og vælte både klæder og halm ned ovenpå ham. Når folkene...
Der var en pige, der tjente nede ved Møldrup for kokkepige, og hun var fra den anden side af Randers. Hun undlivede et barn, mens hun var der, og så blev hun syg. De vilde nu ikke have hende længere, og så kjørte de hende til hendes hjemmen. Kort efter døde hun og blev begravet, men så gik hun igjen og kom til Møldrup hver eneste aften og gik og ragte om...
Ingstrup præstes kone bad kusken, om han ikke vilde gjøre hende en tjeneste, når hun forlangte det. "Ja, det vil a godt, om a kan." Jo, det kunde han godt. Hun havde ligget syg længe, og så døde hun kort efter og blev begravet som andre lig. Men kusken glemte, hvad han havde lovet hende. Der går nogle dage, da kommer han i tanker om det, og så går han...
I gammel tid har der været talt om, at der var så galt inde i Estrup skov ved et sted, de kalder £ Sandkule, det er omtrent midt inde i skoven. Ingen turde gå der igjennem ved nattctider. Den ene så sådan, og den anden så sådan. Så var der en præst her, de kaldte pastor Andresen, ham beklagede folk deres nød til. Ja, det var ikke så let at tage sig det...
