Elverkongen har efter Sagnet haft sin Færdsel i Engen og Ådraget fra Smerup til Prambroen ved Kjøge-Bugt. Det er den Å, som adskiller Stevns fra det øvrige Sjælland. Man har kunnet høre ham tude i et Horn, når han farer gjennem Engen. Han havde sin Bolig i Elverhøj ved Barup. Et andet Sagn fortæller, at han boer i Stor e-Heddinge Kirke, hvor han får sin...
1 Smerup Sogn i Byskjellet mellem Smerup og Store-Torøje Byer ligger et Hus, der kaldes Højhuset efter to Høje, som lå der tæt ved, men nu er sløjfede. Disse Høje var beboede af Bjærgfolk, som til Tider huserede slemt i Omegnen. Mange har set deres vaskede Linned hænge til Tørre. En Mand kom en Gang ridende der forbi, og en Bjærgmand kom ud og bød ham at...
På herregården Højstrup skal en forpagter Neergård og frue have huseret meget, efter at de var døde. Om aftenen kunde man høre, at de kom kjørende ind i gården med fire heste for, hvorpå dørene blev lukkede op alle vegne, og man kunde se disse døde mennesker gå og efterse alle vegne, manden på loftet, hvor man hørte ham måle sæd, og fruen i fadebur og...
Da Frøslev by blev udskiftet, så var det galt med skjelflytningen. Man påstod, at skjelpælene var blevne flyttede, hvorfor det spøgte om natten på disse steder. Navnlig skal man tit have hørt råbet: "Her er ren og rette skjel". chr. olsen, st.-torøje.
Præsterne i Sjellerup har tit været nogle kloge karle. Især var pastor Ostenjeldt så klog, at han vidste alt, hvad der var sket, og hvad der skulde ske. Den gang da min farmoder gik til konfirmationsforberedelse, havde hun fået en rigsort at give præsten. Men hun fik også en rigsort af sin husbond. På vejen satte hun sig på en sten og talte disse penge,...
Ved Karise ligger to gårde, de så kaldte Karisegårde. Det er levningerne af den gamle Karisegård. På den gård har der boet en fru Marte, som i Svenskekrigen gjorde sig berømt for sit forsvar af gården, og da hun så ikke kuude forsvare den længere, skjulte hun sig i Karise kirke i et lille kammer, hvorfra hun om natten gik ud for at opsøge føde. Dette...
Der skulde bygges en ny kirke i Smerup, og den var bestemt til at ligge ved to høje, me.i da det var for nær ved bjærgfolkene, blev det nedrevet om natten . . . Kirken flyttet til Smerup by, hvilket sognets kirkegjængere endnu beklager, da kirken ligger i udkanten af det langstrakte sogn, og adskillige af de længst borte boende har en hel mil dertil,...
Fra Odby ad vejen til Flovlev op til Djessel-lyng ved Skalshøj går der om natten et sort dyr omtrent af størrelse som et får. Det er også set vesten for Odby. h. a. b., tyholw.
da.etk.DS_05_0_00052
A farvede en gang i lyng og fik det kjønt grønt og var så glad ved det om aftenen. Men så vilde a Jade det stå i det om natten, for at det kunde blive endnu bedre. Xæste morgen var al farven gået af det. Vostrup.
Der gik spøgeri vesten for Vester-Hjermitslev, og de steder, der blev bygget der, måtte de flytte igjen, de kunde ikke være der for det. Der groede hverken lyng eller græs på den plet, og så mente de, der var gravet penge ned der, og tog dem for at grave efter dem. Der blev gravet nu sidste vinter, og de fandt et lig i det sted, det var vel én. der var...
Karle og piger kom hjem af heden, for det havde givet sådan en regn, at de kunde ikke slå lyng. Da de så kommer forbi Nission kirkegård, er der en karl og en pige, som giver sig til at dandse på den. Men de sank ned i jordeu og blev rent henne. Peder Christensen, Rottesgård.
Ven æ lyng blomstrer til st. Pals (Sebaldus (?) 19. august), skal en gu i sne til æ bals. H. F. F.
Noget til syd for det nuværende Ølholm oppe på Marken og lige ind til Hvolgårds Skjel ligger nogle Agre, som kaldes Guldagre, og der skal i gamle Dage have ligget en By, der hed Guldager, og der er også fundet Murrester der oppe. Skolestien fra Ølholm går lige igjennem de Agre. Lidt til Vest for Guldagrene ligger en stor Høj, som kaldes Bavnehøj, og i...
En karl, der tjente her i Hovgården, han tabte sin klokke ude i heden, da han gik og slog lyng. Så tog han ud til en kone i Hobro, og hun sagde ham, hvor den lå. Der var en tue, som han nær var falden over, mens han gik og slog, og idet han sådan stumlede, så havde han tabt klokken. Da han kom hjem, gik han derud og faudt deu også. Knud Jørgensen, Nørbeg.
Der har været en skov nordvest for Østerby og norden for Bisgård. Det meste af jorden er udyrket endnu og ligger i lyng. jens søren cyllinc, besser.
Ribe skal i gammel tid have ligget ude på SønderFarup hede, og de kalder nu stedet Gammel-Ribe ; det er helt hegroet med lyng. De gamle turde ikke vove at bygge byen helt nede ved Nips å af frygt for sørøvere, karl Andreassen, v.-vedsted.
Det, der byggedes af Dragstrup kirke, reves ned om natten. De prøvede flere forskjellige steder, men uden nytte. Endelig bandt de for øjnene af to ungnøder, og de lagde dem på noget lyng, hvor nu kirken er. else oc maken dissing, skallerup.
da.etk.DS_03_0_00871
Blandt Stævshøje i Jandrup findes to høje, som indbyrdes er forbundne ved en jordvold, og under dem ligger en kjæmpe begraven. Folk har forhen været så bange for denne kjæmpe, at de ikke en gang turde slå lyng eller grave torv på stedet, langt mindre kaste i graven. h. u. iversen.
A har set Svend Feldings dovregryde på Lyngballegård. De havde den til kakkelovn, og den kunde tage en snes stykker favntræ. Thomas Søgård, Katrup.
Er det så stærk blæst Kyndelmisse dag, at det kan blæse en tot lyng fra møddingen, må man straks gå op på kornog kogulvene, ti så kommer foråret tidlig. j. G. Piubolt.
da.etk.JAT_01_0_00601
