Ved Finderup i den nordlige del af Hanning sogn sees en gammel kirkegård med grundvolden af en kirke og mange sunkne lyngbegroede grave. De hugne sten af kirkens grund er først for få år siden bortsolgte. Ved kirken lå en præstegård, men præsterne ligger på kirkegården, og deres navne er glemte. Nu er Finderup en lille landsby, delt i tre afdelinger, men...
I Vorgod vistes indtil for kort tid siden et portræt af en dejlig ung kvinde, men. med et så skarpt og gjennemborende udtryk i øjet, at ingen kunde tåle at se derpå. Ja, man siger, at det endnu skal findes på loftet i præstegården henslængt mellem andet skramleri. Men måske vil man ikke gjærne drage det dæmoniske billede frem af den krog, hvor det...
Til Dejbjærg præstegård hører et temmelig betydeligt areal af jorder, der i forhold til egnens beskaffenhed må kaldes gode. Men en del af denne mark skal ikke være erhvervet på nogen god måde. Der boede en præst her, som hed hr. Jens. Han fik lyst til et par agre, som tilhørte hans nabo, gårdmanden i StoreSkindbjærg. Det var gode rugjorder ligesom hans...
I Hanning ligger tvende par bøndergårde, som kaldes Kongensholm, og flere steder i den tilgrændsende, kun ved en lille bæk fraskilte, del af Dejbjærg sogn bærer det samme navn. Alt dette skal i gamle dage have været forenet under en stor gård, hvor der boede en konge. På marken sees en række af kjæmpehøje, og i den største af dem skal en konge, i den...
Fra Odby ad vejen til Flovlev op til Djessel-lyng ved Skalshøj går der om natten et sort dyr omtrent af størrelse som et får. Det er også set vesten for Odby. h. a. b., tyholw.
da.etk.DS_05_0_00052
A farvede en gang i lyng og fik det kjønt grønt og var så glad ved det om aftenen. Men så vilde a Jade det stå i det om natten, for at det kunde blive endnu bedre. Xæste morgen var al farven gået af det. Vostrup.
Der gik spøgeri vesten for Vester-Hjermitslev, og de steder, der blev bygget der, måtte de flytte igjen, de kunde ikke være der for det. Der groede hverken lyng eller græs på den plet, og så mente de, der var gravet penge ned der, og tog dem for at grave efter dem. Der blev gravet nu sidste vinter, og de fandt et lig i det sted, det var vel én. der var...
Karle og piger kom hjem af heden, for det havde givet sådan en regn, at de kunde ikke slå lyng. Da de så kommer forbi Nission kirkegård, er der en karl og en pige, som giver sig til at dandse på den. Men de sank ned i jordeu og blev rent henne. Peder Christensen, Rottesgård.
Ven æ lyng blomstrer til st. Pals (Sebaldus (?) 19. august), skal en gu i sne til æ bals. H. F. F.
Noget til syd for det nuværende Ølholm oppe på Marken og lige ind til Hvolgårds Skjel ligger nogle Agre, som kaldes Guldagre, og der skal i gamle Dage have ligget en By, der hed Guldager, og der er også fundet Murrester der oppe. Skolestien fra Ølholm går lige igjennem de Agre. Lidt til Vest for Guldagrene ligger en stor Høj, som kaldes Bavnehøj, og i...
En karl, der tjente her i Hovgården, han tabte sin klokke ude i heden, da han gik og slog lyng. Så tog han ud til en kone i Hobro, og hun sagde ham, hvor den lå. Der var en tue, som han nær var falden over, mens han gik og slog, og idet han sådan stumlede, så havde han tabt klokken. Da han kom hjem, gik han derud og faudt deu også. Knud Jørgensen, Nørbeg.
Der har været en skov nordvest for Østerby og norden for Bisgård. Det meste af jorden er udyrket endnu og ligger i lyng. jens søren cyllinc, besser.
Ribe skal i gammel tid have ligget ude på SønderFarup hede, og de kalder nu stedet Gammel-Ribe ; det er helt hegroet med lyng. De gamle turde ikke vove at bygge byen helt nede ved Nips å af frygt for sørøvere, karl Andreassen, v.-vedsted.
Det, der byggedes af Dragstrup kirke, reves ned om natten. De prøvede flere forskjellige steder, men uden nytte. Endelig bandt de for øjnene af to ungnøder, og de lagde dem på noget lyng, hvor nu kirken er. else oc maken dissing, skallerup.
da.etk.DS_03_0_00871
Blandt Stævshøje i Jandrup findes to høje, som indbyrdes er forbundne ved en jordvold, og under dem ligger en kjæmpe begraven. Folk har forhen været så bange for denne kjæmpe, at de ikke en gang turde slå lyng eller grave torv på stedet, langt mindre kaste i graven. h. u. iversen.
A har set Svend Feldings dovregryde på Lyngballegård. De havde den til kakkelovn, og den kunde tage en snes stykker favntræ. Thomas Søgård, Katrup.
Er det så stærk blæst Kyndelmisse dag, at det kan blæse en tot lyng fra møddingen, må man straks gå op på kornog kogulvene, ti så kommer foråret tidlig. j. G. Piubolt.
da.etk.JAT_01_0_00601
Jens Larsen kom til at bo ude pa Bold mark. Den gang var der ellers ingen udflyttere. Der var lyng så E. T. Kristensen: Det jyske almueliy. I. 3 lang, at den nåede til deres armhuller, der hvor de satte huset, og det første korn, de avlede, det sad konen på loftet Og tarsk med en kjæp. Jens Kristensen, Ersted.
I ældre Tid slog Folk jo meget Lyng. Gamle Hans Læks Piger turde ikke v;ere silde ude på Lyngheden, for der var en lille rund Plet imellem Ilinnuni og Dal, de kaldte Aldemors Gryde, og der stod et Lys om Aftenen og brændte. Kilen Marie Iversdatter, Grindsted.
Nord for Risum i Borbjærg stod et lys ude på en holm med pors og vide og lyng og krammeri. Lyset såes tit, og nogle karle fandt da på at grave der. Da de kom en to alen ned, traf de en kjedel, der var tung og fuld af penge. Så siger den ene: "Tag nu bedre ved!" Så sank den. christian kjærulf, lundsgård mark.
