Indmarken ved gården var altid brækket, og man sagde for at betegne den: Oppe i æ ajjlse. Broødjorden blev brudt en gang imellem og la længere ude. Men yderst lå udmarken, æ wång, som aldrig blev brudt. Desuden havde hver mand en hedelod, som altid lå i lyng, og en toft, som var hjemme ved gården. Johanne Jensdatter, Bjærgby.
Her havde vi pintsegilde første og anden pintsedag. Noget nor herfra i Asdal sogn er en høj, der kaldes Hellekøj, og derpå blev om natten før pintsedag sat et ris, de tog i skoven. Pintsemorgen så vi alle etter, om det var der, og blev ikke ^kullede. Om eftermiddagen samledes de unge på den grønne slette neden for køjen, og så dandsede de. De havde en...
da.etk.JAT_04_0_00051
Manden i Overgård, Fårtoft, Sundby sogn, hed Knud og var lidt fornem. Lidt nordvest fra boede i en gård en mand, der hed Per Brun. Han gav en gang den anden øgenavnet Knud Pære, og det vilde denne jo ikke finde sig i. Så rider han en dag ned til Per Brun og træffer ham uden for gården, hvor han var ved at plove. Så siger han: Hvad kalder du det øg og...
I pestens tid blev der ikke udeu én mand tilbage i Snævre by. Kr. Pedersen, Bjærgby.
da.etk.DS_04_0_01715
Min fader fortalte, at Snævie by var for snæver, og derfor flyttede nogle af beboerne op til Bjærgby, for det var en bedre by, og den kaldtes da Bierby. kristen pedersen, bjærcby.
da.etk.DS_03_0_02145
Bjærgby skulde have været bygget ved Ørnbøl, men arbejdet blev forstyrret . . . Materialierne blev flyttede til, hvor den nu står. Bygmesterens hoved sidder på søndre side af kirken, et par alen neden for tagskjægget. kristen pedersen, bjærcby.
da.etk.DS_03_0_00836
Fra Odby ad vejen til Flovlev op til Djessel-lyng ved Skalshøj går der om natten et sort dyr omtrent af størrelse som et får. Det er også set vesten for Odby. h. a. b., tyholw.
da.etk.DS_05_0_00052
A farvede en gang i lyng og fik det kjønt grønt og var så glad ved det om aftenen. Men så vilde a Jade det stå i det om natten, for at det kunde blive endnu bedre. Xæste morgen var al farven gået af det. Vostrup.
Der gik spøgeri vesten for Vester-Hjermitslev, og de steder, der blev bygget der, måtte de flytte igjen, de kunde ikke være der for det. Der groede hverken lyng eller græs på den plet, og så mente de, der var gravet penge ned der, og tog dem for at grave efter dem. Der blev gravet nu sidste vinter, og de fandt et lig i det sted, det var vel én. der var...
Karle og piger kom hjem af heden, for det havde givet sådan en regn, at de kunde ikke slå lyng. Da de så kommer forbi Nission kirkegård, er der en karl og en pige, som giver sig til at dandse på den. Men de sank ned i jordeu og blev rent henne. Peder Christensen, Rottesgård.
Ven æ lyng blomstrer til st. Pals (Sebaldus (?) 19. august), skal en gu i sne til æ bals. H. F. F.
Noget til syd for det nuværende Ølholm oppe på Marken og lige ind til Hvolgårds Skjel ligger nogle Agre, som kaldes Guldagre, og der skal i gamle Dage have ligget en By, der hed Guldager, og der er også fundet Murrester der oppe. Skolestien fra Ølholm går lige igjennem de Agre. Lidt til Vest for Guldagrene ligger en stor Høj, som kaldes Bavnehøj, og i...
En karl, der tjente her i Hovgården, han tabte sin klokke ude i heden, da han gik og slog lyng. Så tog han ud til en kone i Hobro, og hun sagde ham, hvor den lå. Der var en tue, som han nær var falden over, mens han gik og slog, og idet han sådan stumlede, så havde han tabt klokken. Da han kom hjem, gik han derud og faudt deu også. Knud Jørgensen, Nørbeg.
Der har været en skov nordvest for Østerby og norden for Bisgård. Det meste af jorden er udyrket endnu og ligger i lyng. jens søren cyllinc, besser.
Ribe skal i gammel tid have ligget ude på SønderFarup hede, og de kalder nu stedet Gammel-Ribe ; det er helt hegroet med lyng. De gamle turde ikke vove at bygge byen helt nede ved Nips å af frygt for sørøvere, karl Andreassen, v.-vedsted.
Det, der byggedes af Dragstrup kirke, reves ned om natten. De prøvede flere forskjellige steder, men uden nytte. Endelig bandt de for øjnene af to ungnøder, og de lagde dem på noget lyng, hvor nu kirken er. else oc maken dissing, skallerup.
da.etk.DS_03_0_00871
Blandt Stævshøje i Jandrup findes to høje, som indbyrdes er forbundne ved en jordvold, og under dem ligger en kjæmpe begraven. Folk har forhen været så bange for denne kjæmpe, at de ikke en gang turde slå lyng eller grave torv på stedet, langt mindre kaste i graven. h. u. iversen.
A har set Svend Feldings dovregryde på Lyngballegård. De havde den til kakkelovn, og den kunde tage en snes stykker favntræ. Thomas Søgård, Katrup.
Er det så stærk blæst Kyndelmisse dag, at det kan blæse en tot lyng fra møddingen, må man straks gå op på kornog kogulvene, ti så kommer foråret tidlig. j. G. Piubolt.
da.etk.JAT_01_0_00601
Jens Larsen kom til at bo ude pa Bold mark. Den gang var der ellers ingen udflyttere. Der var lyng så E. T. Kristensen: Det jyske almueliy. I. 3 lang, at den nåede til deres armhuller, der hvor de satte huset, og det første korn, de avlede, det sad konen på loftet Og tarsk med en kjæp. Jens Kristensen, Ersted.
