234 datasets found
Danish Keywords: lyng Place of Narration: Fur
En mand her i Tapdrup, Lavst Kristensen, byggede sit stuehus om. Det var en annexgård. Da det var færdigt, og de lige vilde til at tage det i besiddelse, er konen ved at bage en dag, og da hun nu havde fået brødene i ovnen, vilde hun til at pryne for dem — det var jo gamle folks mening, at når der ikke blev prynet for brodene1), blev de ikke godt bagt....
da.etk.JAH_03_0_00064
Lidt sydvest for Sindal Præstegård imellem nogle Lyngbanker findes to meget lave Bøgetræer med tykke Stammer og vældige Kroner. De kaldes de hellige Træer, og en forhenværende Præst, der hed Hr. Niels, har givet dem det Navn. Han var stjernekyndig og tilbragte en stor Del af sin Fritid under disse Træer, hvor han da sad og nedskrev sine Iagttagelser over...
da.etk.DSnr_03_0_01221
En Mand, der var studekjorende, var en Dag kjort ned til Mørk Sø for at hente et Læs Lyng, som han i Forvejen havde slået på Skråningen af Bakkerne ned imod Soen. Det lå nu i Dynger og var færdig til at læsse på Vognen. Han havde hans Tjenestepige med sig, for at hun skulde lægge Lyngen på, og selv vilde han jo forke den op til hende på Vognen. De havde...
da.etk.DSnr_03_0_01149
Jannerup Kirke skal have været så ringe, at den var tækket med Lyng, og de kaldte den den fattige Kirke i Ty. Herremanden på Rostrup havde en Flok Stude, der gik uden for Kirkegårdsdiget, og så siger han, at den første Stud, der gik ud af Flokken og hen imod Diget, vilde han give til Kirken. Da går den allerbedste Stud ud af Flokken og der hen imod. Over...
da.etk.DSnr_03_0_00215
En gammel karl på nogle og tredive år tjente her ude i Stævne, et par gårde her osten for byen. Så holdtes der marked i Hadsund, og han var da til marked med et får for hans fader. Han bandt det ved en vogn der nede og var henne at drikke med nogle kammerater og blev noget svirende. Da han skulde hjem, kunde han ikke huske, hvor fåret var, og tog så et...
da.etk.DS_05_0_00343
Et par ægtefolk fra Lille-Velbølle, Vedsted, gik en gang en sommeraften hjem fra Øsler-Løgum ad en vej, som var dem såre bekjendt. Da de kom i nærheden, af Emmervad, så de sig med ét omringet af træer og buskværk, af hvilket der ikke findes så meget som en gren, kun lyng og sten findes der. De så en bred gang med buskværk på begge sider, som en smuk...
Min mand havde svindsot i syv år, og han døjedeså svært med, at han aldrig kunde stille maden i sig, og der gik så meget til på den måde af fødevarer, for han var altid lige sulten. Så var a en dag ude i heden at plukke lyng, og der var a inde i et lille hus at spise min meldmad. A klagede min nød for konen, og hun sagde: «Vil du komme i morgen tidlig,...
da.etk.DS_04_0_02000
Der findes en plet norden for Langer-huse ude ved havet, hvor de kan finde penge. Men det er aldrig kommet rigtig for lyset, hvordan de er komne der, det er sådan efter såå (o: sigende) både kobber og guld. En skibsdreng fra Norge var sendt over til England for at løse hans fader ud, han havde båret en orden, han ikke måtte bære. Men så strandede skibet....
da.etk.DS_03_0_02404
Der var en mand på Stavsholm, der, som Lavst Brun han nu er, den mand var så klog, at han kunde lugte, når der kom noget ved havet. Så var det en nat, han gik til havet, og da kom han til æ Knopbjozrg — det er et bjærg, hvor vi skal have tre kirker i lige linje: Harboøre, Hygum og Tørring. Da kom der en grønmalet båd, som der sad en dreng i. Den slog han...
da.etk.DS_03_0_02403
Ved Finderup i den nordlige del af Hanning sogn sees en gammel kirkegård med grundvolden af en kirke og mange sunkne lyngbegroede grave. De hugne sten af kirkens grund er først for få år siden bortsolgte. Ved kirken lå en præstegård, men præsterne ligger på kirkegården, og deres navne er glemte. Nu er Finderup en lille landsby, delt i tre afdelinger, men...
En mand havde én til at ploje for sig. De brækkede lyng i Gjern hede, og der var så knusendes mange orme. Så kommer der så meget en vældig stor én. Ham, der kjorte, han siger til den anden: «Nu skal du nok se !> og så skrev han en streg med en kjæp uden om ormen i en krauds. Han sagde måske noget, men nok er det, ormen gav sig til at løbe, lige så...
Mens a var en bitte knægt, havde a tit hort tale om Natravneu, men aldrig set den. Mændene hentede lyng langt henne, og det blev tit sent for dem, inden de kom hjem. Det var nu om sommertiden, sent om natten, a kom forbi en mand, der skulde efter lyng. Så horer vi en fugl, der kom langt vester fra og svingede lige oven over os, og den sagde: «Baw-u-u!...
Ved Lyng so i Pedersborg sogn ligger en bakke, der hedder Brøndhøj, hvorpå ofte lå nogle småtrolde og solede sig. En mand kom en gang efter sådan en lille trold, men han krøb hurtig på alle fire hen til en tjørnetorn, og der blev den borte. Da manden kom til tornen, var der ikke så meget som et musehul at se ved den. En rask ungkarl kom en aften forbi...
da.etk.DS_01_0_00808
I Sønder-Nisstim boede der for to slægtled tilbage en kone, som i daglig tale kaldtes Ka' (Karen) Hus. Hun havde en dag travlt med at vaske og kalke sin stue, og så vilde hun da også have sin seng frisket. Hun bar dynerne og halmen ud og kalkede i sengen. Da hun nu var færdig, så hun, at der var for lidt halm, og hun gik da hen på en bakke, som lå tæt...
da.etk.DS_01_0_00606
En gang var der kun nogle fiskerhuse i Ærtbolle. Da lå byen| i Ildrup lige en fjerdingvej øst for, hvor den nu ligger. Der tæt osten for Ildrup sige har været berygtet for et kjedsomt sted at komme forbi om natten. En pige og en dreng slog lyng der, og så så de på en bitte trind høj, der kaldes Srnedehøj, en bitte dreng som et barn med et bart rødt...
Oppe i Kompedals plantage var der en skovfoged, der hed Klok, og han var altid sådan til at snakke om, at Fanden kom efter ham, når der var noget særegent på færde. Han skulde jo af og til ud at se folkene efter, om de bestilte noget, og så gik han i et par lange støvler med en indkrig neden under knæet, og så en kort trøje. For nu at forskrække ham...
I stormfloden 1825 gik vandet ind ad vinduerne her, men 1838 blev stuehuset bygget om, og manden fyldte grunden så meget op, at der var 6 trapper op til døren. Stalden derimod var så lav, at de 1839 i floden don gang måtte fore svin, kalve og får ind i stuehuset. Køerne stod i vand til midtside. Vandet var kun inde en times tid, så flod det væk igjen....
da.etk.JAT_05_0_00340
De brugte forhen ærtebrød, og det var stramt, for her kunde de ingen rug avle, fordi det her var lermarker; de skulde hen på sandmarkerne ved Torsager efter rug. Når der om morgenen blev kaldt til davre, og døren blev lukket op, kunde de lugte ærtebrødet ud i laden. Min bedstemoder fortalte fra hendes fader, at da fjenderne var her inde, vilde de være...
da.etk.JAT_03_0_00213
Min fader fortalte meget om, hvordan de gjorde hove til Kitvadgård. En gang var de der for at kjøre kom hjem, også gav det tordenregn hen på eftermiddagen. De blev lige godt ved at kjore, til herren kom ud, så skulde de jo boble op. lian gik i gule skindbukser, og så råbte han til dem: “Hold nu op!” Da var der en bonde fra Kisum, han hed Kram Jensen og...
da.etk.JAT_02_0_00055
Om morgenen skulde den store pige moge i nødset under køerne, og den lille skulde moge i studehuset. Hver anden løverdag skulde der raoges i farestien, og det skulde de hjælpe hverandre med. Pigerne gjorde også kornet rent. Når det var torsken. De skulde også i skoven at save træ, og i forårstiden skulde de ud at harve. Dernæst skulde de læsse mog. Når...
da.etk.JAT_01_0_00101